Et krigsskibs galionsfigur symboliserede et krigsskibs navn, og repræsenterede dermed krigsskibets identitet. Af de mange galionsfigurer der blev udskåret for den danske flåde er der kun 16 tilbage, de fleste udstillet forskellige steder i Danmark.
af Eric Nielsen
I skibskonstruktionens historie var der især to elementer der blev symbolet for et skibs specielle karakter eller dets sjæl. Nemlig skibets bronzeklokke som typisk blev støbt med inskriptioner, skibets navn og konstruktions dato, og så den udskårede symbolske galionsfigur (et strukturelt element på et krigsskib, i modsætning til udrustningen) som kunne ses på den iøjnefaldende plads på boven.
Af de mange slags galionsfigurer der over århundreder har været udskåret for de danske krigsskibe eksisterer der i dag kun seksten, som alle er fra flådens skibe fra det 19. århundrede.
Størstedelen af de tilbageværende galionsfigurer var indtil for nogle få år siden udstillet på Flådestation Holmen i København. Desværre er den fantastiske samling nu blev spredt, og en del af disse galionsfigurer er blevet flyttet til andre danske flådestationer.Over en periode på 300 år, fra 1600 tallet til slutningen af 1800 tallet, var galionsfigurer den visuelle måde til at symbolisere det enkelte krigsskibs navn og tilsvarende identitet.
Galionsfigurerne blev udskåret i træ indtil nyere tid, hvor krigsskibene blev bygget af jern og stål. I en kort periode herefter fortsatte nogle flåder traditionen ved at udstyre krigsskibe med galionsfigurer af metal.
Da galionsfigurer typisk blev udskåret i træ, et højst porøst medie, overlevede de (modsat bronzeklokkerne) ikke ret længe i saltvand, hvis et skib gik tabt på havet. Derfor kan vragsteder fra sejlskibsalderen indeholde et krigsskibs bronzeklokke (som kan hjælpe til med at identificere et vragsted), men sjældent krigsskibets udskårede træ ornamentering, inklusiv dets galionsfigur – selvom der er betydningsfulde undtagelser i de mudrede vande i Østersøen.
Ikke alle krigsskibe i sejlskibsalderen blev begunstiget med en individuelt designet galionsfigur. I de tidligere perioder, blev begunstigelsen typisk forbeholdt for de større og mere vigtige danske krigsskibe. I den tidligste periode (indtil omkring år 1700) havde de mindre krigsskibe ofte en fælles form for galionsfigur – typisk en figur der forestillede en løve og ikke var et symbol for det enkelte skibs navn.
Galionsfiguren var ofte omgivet af en symbolisme med en dobbeltbetydning. Den repræsenterede ikke kun krigsskibets navn men også et navn med betydelig national symbolisme, som fx DANNEBROGE, navnet på Danmark’s nationale flag eller et krigsskib navngivet efter den danske konge, som fx. CHRISTIAN DEN OTTENDE. Eller navnet mindedes en betydelig dansk nationalhelt som fx. den danske admiral NIELS JUEL. Navnet kunne også involvere en person der var omgæret med symbolisme af betydelig national og kulturel forståelse, som fx. en person fra den nordiske mytologi, eksempelvis guderne THOR eller HEIMDAL, gudinden GEFION, eller Odins krigsgudinder, Valkyrene.
Indtil begyndelsen af det 19. århundrede blev krigsskibenes galionsfigurer ikke bevaret for eftertiden, når et krigsskib blev skrottet ved afslutningens af dets tjenestetid. Men i begyndelsen af det 19. århundrede begyndte man at udvikle en bevidsthed omkring galionsfigurerne og påskønne bevarelsen af dem pga. deres historiske og kulturelle fortjeneste og kunstneriske værdi.
De tilbageværende galionsfigurers fåtallighed kan uden tvivl sættes i forbindelse med tabet af hele den danske flåde, inklusiv de fleste af Danmarks største krigsskibe, da englænderne beslaglagde dem under angrebet på København i 1807. Set i det lys, er det rimeligt at antage, at hvis disse store krigsskibe ikke var gået tabt, så var nogle af galionsfigurerne blev bevaret for eftertiden.
Da samlingen af galionsfigurer oprindelig blev udstillet på Holmen, blev de fleste opstillet udendørs, imod en baggrund der bestod af de gamle murstens bygninger på Holmen, som var dækket af grønne vinranker. Denne udendørs kulisse udgjorde en meget slående og overdådig kontrast for de hovedsagelige hvide galionsfigurer, og fremviste derfor en fængslende visuel effekt som fremhævede den kunstneriske værdi af de enkelte galionsfigurer, der i sig selv var lavet i overstørrelse.
For en nation med en rig sejlskibs tradition, men med kun få overlevende flådegenstande, befinder to af de seksten tilbageværende galionsfigurer sig uheldigvis i Tyskland.
Nedenstående vises en oversigt over de tilbageværende danske galionsfigurer. Teknisk set er kongechaluppen og kongeskibet SLESVIG ikke danske krigsskibe men er alligevel medtaget. SLESVIG’s galionsfigur er nu opbevaret på Flådestation Korsør og galionsfiguren fra kongechaluppen på Orlogsmuseet, og de understreger dermed disses forbindelse til den danske flåde. Ydermere har de danske kongeskibe været bemandet med personel fra flåden, og har dermed være med til at gøre kongeskibenes galionsfigurer til en del af historien om galionsfigurerne på danske flådefartøjers.
- KONGECHALUPPEN (1760) Hele chaluppen med “Neptun” galionsfiguren er udstillet på Orlogsmuseet i København.
- Orlogsskibet DRONNING MARIE (1824). Tidligere udstillet på Holmen, nu på Flådestation Frederikshavn.
- Korvetten FORTUNA (1825). Udstillet på Orlogsmuseet. Se billede i artiklen.
- Korvetten THETIS (1840) Udstillet på Skagens By og Egns museum.
- Orlogsskibet CHRISTIAN DEN OTTENDE (1840). Befinder sig på Gottorp slot i Tyskland. Galionsfiguren er beskadiget, og man har tilsyneladende ikke gjort noget for at bevare den.
- Orlogsskibet DANNEBROG (1842). Udstillet på Flådestation Holmen.
- Fregatten GEFION (1843) Udstillet i rådhushallen i Eckernförde i Tyskland.
- Kongeskibet SLESVIG (1845, 1849). Tidligere udstillet på Flådestation Holmen, nu på Flådestation Korsør.
- Korvetten VALKYRIEN (1846). Tidligere udstillet på Flådestation Holmen. Befinder sig nu hos Søværnets Materielkommandoen på Nykøbing Sj.
- Skruekorvetten THOR (1851). Tidligere udstillet på Flådestation Holmen. Befinder sig nu på Flådestation Korsør.
- Skruefregatten NIELS IUEL (1855) Tidligere udstillet på Flådestation Holmen. Befinder sig nu på Flådestation Frederikshavn.
- Skruekorvetten HEIMDAL (1856). Udstillet på Søofficersskolen på Flådestation Holmen.
- Skruefregatten SJÆLLAND (1858). Befinder sig på Flådestation Holmen.
- Skruefregatten JYLLAND (1860) Udstillet som en integreret del af museumsskibet JYLLAND i Ebeltoft. Billede i artikel.
- Skruekorvetten DAGMAR (1861). Udstillet på Flådestation Holmen.
- Uddannelsesbrig ØRNEN (1880) Udstillet på Handel og Søfartsmuseet på Kronborg i Helsingør.
Som tilføjelse til de tidligere nævnte skibes galionsfigurer kan nævnes kongeskibet DANNEBROG (1931) som stadig er i tjeneste. Selvom det ikke har en galionsfigur, så er dets bov eller snabel (det sted hvor en galionsfigur normal befandt sig) udsmykket med et ornament af blade med en lille krone ovenover. Altså en betydelig formindsket dekoration på skibets forstavn i forhold til en traditionel galionsfigur.
Skruefregatten DAGMAR (1861), (nævnt ovenfor) var udsmykket som kongeskibet DANNEBROG er i dag men med en forenklet dekoration på forstavnen indtil 1886, hvor det blev ombygget til et kadetskib og modtog en galionsfigur som erstatning for udsmykningen på forstavnen. DAGMAR’s dekoration, som består af et skjold som viser de danske våbenfarver, er bevaret. Den originale bovudsmykning befinder sig nu på Orlogsmuseet.
Bortset fra den foregående liste over tilbageværende galionsfigurer og ornamenter fra flådens skibe, eksisterer der i dag kun meget få dekorative skulpturer fra danske flådefartøjer.
Læs mere:
Jens Riise Kristensen, Flådens Ansigt: Den Danske Marines Gailionsfigurer (2001)
Hanne Poulsen, Figureheads and Ornaments on Danish Ships and in Danish Collections (1977)
Hans Christian Bjerg and John Erichsen, Danske Orlogsskibe 1690-1860 (1980)
Sven Thostrup, Holmen og Orlogsværftet (1989)