30. marts 1786 søger C.W.J om tilladelse til at sejle som overstyrmand ombord på vestindiefareren Printz Friderich, der førtes af løjtnant A. C. G. Grove.

7. august 1788 bliver C.W.J indrulleringsofficer i Helsingør og 6. marts 1789 premierløjtnant. 15. november samme år bliver han skoleofficer ved Søkadetakademiet. I 1790 bliver han chef for kongebåden Makrelen.

1792 sejler C.W.J. med fregatten og kadetskibet Frederiksværn. I 1793-94 fungerer han som næstkommanderende ombord på briggen Lougen til Vestindien, og i 1795 som næstkommanderende på fregatten Thetis i den kombinerede dansk-svensk Eskadre.

23. december 1796 bliver C.W.J. kaptajnløjtnant. I perioden 29. december 1797 – 22. november 1802 fungerer C.W.J. som næstkommanderende på Søkadetakademiet. I 1799 bliver han chef for kutteren Forsvar, udrustet for at beskytte skandinaviske handelsskibe i Nordsøen og i tidsrummet 1800-1801 er han chef for briggen Lougen, som fungerer som stationsskib i dansk Vestindien.

I året 1800 forefalder adskillige kampe mellem engelske kaperskibe og danske handels- og orlogsskibe i det Vestindiske område. Den 1. september slås Den Aarvaagne, der nu føres af premierløjtnant Hans Fædder, med en engelsk kaper udenfor Christianssted på St. Croix. Ved kampen falder den danske chef, hvorefter sekondløjtnant Christopher Lütken overtager kommandoen, og da kaptajnløjtnant C.W.J. kommer til med briggen Lougen lykkes det dem ved St. Thomas i forening at tage den engelske kaper Eagle.

I starten af marts 1801 udgår der et rygte fra Sct. Thomas om, at de engelske krigsskibe ved de Vestindiske øer har fået ordre til at bemægtige sig de danske besiddelser. Den danske generalguvernør Vilhelm Lindemann på Sct. Croix sender derfor den 3. marts de to skibe som ligger ved Christianssted, Briggen Lougen på 18 kanoner, under kaptajnløjtnant C.W.J. og den tidligere nævnte skonnert Den Aaraagne, til Sct. Thomas for at indhente nærmere efterretning.

C.W.J. må anvende forsigtighed, da han risikerer at møde engelske krigsksibe og ikke ved hvorledes hans skal agere mod disse. C.W.J. lader derfor skonnerten holde sig i nogen afstand agterude, for at den kan vende om og bringe melding til Sct. Croix, hvis Lougen skulle blive angrebet.

Denne forholdsordre viser sig at være heldig. Da de to skibe nærmer sig det ubeboede skær “Fugleklippen” i nærheden af Sct. Thomas undervejs til Charlotte Amalia, kommer to engelske bevæbnede fregatter, The Arab på 26 kanoner, kaptajn John Perkins og kaperen Eksperiment på 18 kanoner sejlende ned imod dem. The Arab holder lige imod Lougen og sender, uden forgående varsel, tre skarpe skud. Da C.W.J. råber over til engelskmanden, hvad grunden er til denne optræden og sender ham et enkelt skud, får han det glatte lag til svar. Dette foregår ikke langt fra St. Thomas’s havn.

Da den Aarvaagne ser de engelske skibes angreb vender den straks, sætter kursen med force af sejl mod Christianssted (10-11 mil borte), og bliver hårdt forfulgt af Eksperiment, men den danske skonnert når havnen uden at blive indhentet. Imidlertid fortsætter kampen imellem The Arab og Lougen, som lidt efter lidt nærmer sig Sct. Thomas havn, og begge skibene begynder at blive temmelig tilredte.

Da et velrettet skud fra Lougen overskyder det tov hvori The Arabs anker hænger under kranbjælken falder ankeret og hænger under boven. Selvom det ikke kan nå bunden, generer det skibets manøvrer således, at kampen må anses for tabt.

Da Lougen søger ind under pyntbatteriets kanoner ved indløbet til havnen afbryder briterne angrebet efter ca. tre kvarter. Fregatten The Arab forlader herefter farvandet og sejler til Tortola for at istandsætte skaden. Kampen kosterLougen én død og to sårede, mens de engelske fregatter har otte døde og ti sårede.

Den 28. marts 1801 overgiver de dansk-vestindiske øer sig til den engelske engelske admiral Duckworth, og såvel Lougen som den Aarvaagne falder derved i englændernes hænder. Selvom den danske brig Lougen herefter ikke må forlade Sct. Thomas bliver flaget ikke strøget. 12. juni samme år udtaler kongen sin tilfredshed med den af C.W.J viste konduite den 3. marts.

14. juli 1801 melder C.W.J. fra London, at han med alle officerer fra Lougen og de to skonnerter undtagen løjtnant Munch, der rejste hjem over Amsterdam, og løjtnant Tordenskiold, der blev på St. Thomas, samt med skibenes besætninger, i alt 100 mand med en engelsk transport afgår fra St. Thomas 4. maj og ankommer til Dover 4. juli samme år. Ved hjemkomsten til Danmark overrækker kongen ham en æressabel.

15. januar 1802 tillægges der ham 1 års gage i dusør. 30. april 1802 gives der befaling om prægning af en medalje, der skal gives alle, der havde udmærket sig i kampen den 3. marts 1801.

I årene 1803-04 er C.W.J. chef for fregatten Frederikssteen på dens tur til Vestindien. 23. september 1803 skal C.W.J. tage sæde i den vestindiske regering i alle sager, der angår øernes søvæsen og forsvar fra søsiden. 11. oktober 1803 får C.W.J. sejlordre.

16. december 1803 bliver C.W.J. kaptajn og i 1805 chef for skonnerten Ørnen i Evolutionseskadren. 1806 bliver C.W.J. meddommer i kadetskibet, Orlogsskibet Prins Christian Frederik og 1807 chef for selvsamme orlogsskib først ved Norge, derefter i Østersøen.

Mellem den 10-16. august 1807 overtager C.W.J. kommandoen over linieskibet Prins Christian Frederik beliggende i Christianssand. Den 27. september om formiddagen kl. 11:30 ankommer en engelsk eskadre til farvandet udenfor Christianssand.

Der sendes en parlamentær ind mod land med et brev til kommandanten i byen. Denne opfordres til at overgive de dansk-norske skibe til englænderne, som følge af udleveringen af den danske flåde i København. Der afleveres ligeledes et brev til C.W.J.

Sir
Den danske flåde i København har overgivet sig til en overlegen britisk magt. Jeg har ordre af min admiral til at begære det skib de kommanderer. Jeg ønsker at udføre denne ordre med så liden blodsudgydelse som muligt. De ser en meget overlegen force for dem. Enhver modstand vil kun forværre deres skæbne og bringe uundgåelig ødelæggelse over Christianssand by”.

Til dette svarede C.W.J.:

Min Herre!
“Skibet jeg har den ære at kommandere, og som ikke er anført på listen over de danske skibe, overgivne til en superior force af hans britiske majestæt, vil forsvare sig til det aller yderste mod enhver superior force – min skæbne blive hvad den så vil! Det bliver ikke min skyld, om den engelske forces barbari skulle bringe ødelæggelse over Christianssands by.”

Da englænderne således truer byen, opfordrer myndighederne C.W.J. til at sejle bort. Det lykkes C.W.J. at slippe uset afsted den 29. september om aften kl. 21:00, hvorefter der efter en enkelt ankring ved Nevelunge havn, 1½ mil vest for Frederiksværn, endelig kan ankres op ved Frederiksværn den 1. oktober om morgenen. Her forenes skibet med de øvrige skibe, Lovise Augusta og Lougen.

Planerne for de dansk-norske skibe er, at disse skal udføre et vintertogt i Nordsøen, hvilket påbegyndes den 18. november ved middagstid. Togtet bliver dog kun af to dages varighed, da Lovise Augusta er så havareret, at skibene straks må sejle ind til Frederiksværn.

30. november afgår Jessen med Prins Christian Frederik mod København. Vel ankommet til København bliver skibet holdt under stadig kommando vinteren over. Senere på året gennemføres et togt ind i Østersøen, som dog tager hårdt på skibet på grund af storme og streng kulde.

1. juledag ankrer C.W.J. med skibet på København Rhed, hvor Willemoes bliver kommanderet ombord. Det er meningen at C.W.J. skal afgå med skibet nytårsdag 1808 fra København for at konvojere til Frederiksværn, men problemer som følge af hård kuling fastholder skibet på Reden indtil 3. januar.

7. januar 1808 løber skibet ind til Frederiksværn og efter et kort ophold står C.W.J. atter til søs. Herefter indledes en periode med særdeles hårdt vejr, under hvilket skibet bliver adskilt fra sit følgeskib Lougen, og da C.W.J. den 18. januar vender tilbage til ankerpladsen ved Frederiksværn er både mandskab og skib hårdt medtaget af strabadserne.

Skibet gennemgår herefter et mindre eftersyn og besætningen hviler, inden der igen gennemføres et mindre togt ned i Kattegat. Det er under dette togt, som ender 6. februar med ankomst til Frederiksværn, at C.W.J. observerer den engelske fregat Quebeck og hermed indledes sidste afsnit af Prins Christians Frederiks skæbnekamp.

22. marts 1808 bliver orlogsskibet ødelagt efter heltemodig kamp med en overlegen engelsk styrke ved Sjællands Odde. Herefter kommer C.W.J. let såret i engelsk fangenskab i Göteborg. Den 13. april 1808 afgiver C.W.J rapport om kampen. I slutningen af juni 1808 udveksles C.W.J. og kommer hjem til Danmark.

28. januar 1809 bliver C.W.J. ridder af Dannebrog og samme år chef for stykprammen Hvalrossen, tilhørende Københavns defension. Fra december samme år chef for Søbatteriet Trekroner med underlagte stykpramme, kanonbaade m. m.

29. december 1810 bliver C.W.J. kommandørkaptajn og 28. januar 1812 Dannebrogsmand.

7. februar 1813 skal C.W.J. afrejse til Antwerpen for at overtage kommandoen over det franske linieskib L’Albanais i Scheldeflaaden, men den 28. december 1813 melder C.W.J. fra Altona, at der er oprør i Hamburg og Harburg, at røverbander behersker postvejene og udplyndrer de rejsende, hvorfor han vil afvente nærmere ordre. I april 1814 beordres C.W.J. til at vende tilbage til København.

1814 bliver C.W.J. chef for kanonbåsflotillen i Sundet og er i denne forbindelse i kamp med en engelsk eskadre ved Helsingborg den 2. september 1814.

19. november 1814 gives C.W.J. permission i 2 á 3 år for at føre skibet Eduard i Vest-indien. I juni 1815 melder C.W.J., at han er ankommet til Amsterdam fra St. Thomas. 2. juli 1815 tillades det ham at fortsætte i koffardifarten på tidligere fastsatte betingelser. 31. juli 1815 bliver C.W.J. kommandør og får 28. september dette år rejsepas til Holsten og tilbage.

26. oktober 1815 melder C.W.J. at han har overtaget kommandoen over fregatskibet Friderich, fra Altona, bestemt til Vestindien.

19. september 1816 er C.W.J. med Friderich kommet til København fra Havanna. 10. maj 1817 afgår C.W.J. fra skibet på grund af sygdom og melder sig atter til tjeneste, 14. maj 1817. Denne tjeneste tillades ham, og om lejlighed skulde tilbyde sig, kan han atter gå et år i koffardifart.

Fra 27. april 1820 – 19. juli 1822 er C.W.J. medlem af direktionen for Sømandsstiftelsen “Bombebøssen”.

1. juni 1822 bliver han kommandant på St. Thomas og erhverver 9. juni samme år afsked af Søetaten med kontreadmirals rang med 6000 rigsdaler om året plus 3000 i taffelpenge.

8. september 1822 bliver C.W.J. guvernør på St. Thomas. Men det varer desværre kun kort, få måneder senere falder helten fra Sjællands Odde om på gaden i Charlotte Amalia, ramt af apopleksi. Frederik den Sjette finder herefter, at hans afløser på guvernørposten ikke kan blive andre end Peter von Scholten.

30. marts 1823 dør C.W.J. på St. Thomas, hvor han bliver begravet. På graven bliver 29. januar 1901 afsløret et monument.

C.W.Jessen efterlod sig følgende børn:

1) Tycho Jessen (1799-1857). Han var oberst, vandt stor hæder for sin fortræffelige deltagelse i felttogene under treårskrigen 1848-50, bl.a. da han kæmpede ved Nybøl, hvor et batteri fik tilnavn efter ham “Batteri Jessen”. Tycho Jessen er i øvrigt farfar til maleren Tycho Jessen (1850-1921).

2) Nicolaj Jacob Jessen (1806-66), som var far til:

a) Sprogforskeren, dr.phil. Carl Arnold Edwin Jessen (1833-1921)

b) kommandør Constantin Peter Helmuth Ulysses Jessen (1834-1919) og

c) Margrethe Theresia Petrine Malvina Jessen, som 13.06.1860 kort før sit giftermål (10.07.1860) med hofjægermester, kammerherre, finansminister Christian Ditlev Lüttichau af Tjele (1832-1915) blev adlet og “for sin person” optaget i den danske adelsstand. Dette adelspatent har intet våbenskjold.

Læs mere:

Kampen ved Sjællands Odde, Artikel i Fra Holbæks Amt 1908, Historiske Årbøger udgivet af Historisk Samfund for Holbæk Amt. Lehmann Stage, København.