Den 27. april 1944 nedkastede tyske fly tusindvis af flyveblade over København, der fortalte at befrielsen var nær, og bad danskerne om at acceptere “besættelse af russiske tropper eller amerikanske negersoldater”, indtil de første uroligheder pga. de militære operationer var over. Det var et led i tyskernes “sorte” propaganda, der havde til formål at skabe frygt i den danske befolkning.
af R.G.Auckland
Den 28. april 1944 rapporterede London avisen Daily Express at “… tyskerne forsøgte i dag et nyt trick. Fly med britiske mærker fløj over København, og nedkastede flyveblade der fortalte at befrielsen var nær, og bad Danmark om at acceptere “besættelse af russiske eller amerikanske negersoldater”, indtil de første uroligheder pga. de militære operationer er over. Flyvebladene, med titlen “Frihedsposten”, indeholdt billeder af Churchill, Præsident Roosevelt, Marskal Stalin og Kong Christian. Disse er åbenlyse forfalskninger.”
Hændelsen fandt faktisk sted d. 27. april over hovedstaden, og der er ikke nogen bekræftelse på, at britiske mærker var påmalet de tyske fly som nedkastede flyvebladene. Det er ikke sandsynligt at udbredelsen fandt sted i dagslys, da det var normalt for det tyske luftvåben at nedkaste “sorte” flyveblade i de besatte områder under dække af mørket.
Til støtte for denne formodning modtog kommandanten for en flyvebase ved Gilze-Rijen i Holland ordrer om at nedkaste anti-royale flyveblade over den nordlige Brabant provinsen. Hans instruktioner var, at de skulle nedkastes om natten eller før solopgang, og han blev bedt om at sørge for at “udbredelsen foretages i sådan en højde, at det er umuligt at opdage at flyvebladene blev udbredt fra et tysk fly. Det ville glæde os hvis flyvebladene blev nedkastet under spærretiden fra midnat til 4 om morgenen.”
Titlen på det tosidede flyveblad “Frihedsposten” var det samme som det ægte hemmeligt flyveblad, lavet at den danske modstandsbevægelse, som først dukkede op i juli 1943 og produceret til slutningen af krigen i, i alt 23 numre. Nummer 1-7 (1943) blev hektograferet og derefter duplikeret med fire eller seks sider i hvert nummer i kvartformat. Det dukkede aldrig op i København, men cirkulerede i Skjern og også i Vest og Midt Jylland.
Det falske nummer havde i avishovedet et “Nr. 1 London april 1944 Nr. 1.” Det var maskinskrevet i en enkelt farve og på kun 2 sider, også i kvartformat. Under datolinien var flagene fra Danmark, Storbritannien, Rusland og USA. Efter disse var fire fotografier nøjagtig beskrevet af the Daily Express. Den korrekte rækkefølge er imidlertid Roosevelt, Stalin, Churchill og Kong Christian.
Flyvesedlen siger bla. at, “En mægtig hær af luftbårne tropper i England… iblandt disse mange tusinde soldater, er mange amerikanere, og iblandt disse er et antal af specieltrænede negersoldater. Et eller andet sted vil disse deltage i invasionen eller invasionerne”.
Referencen til farvede soldater var altid en del af den tyske propaganda. Et fire sides falsk flyveblad med titlen “Groeten uit Engeland” (Hilsen fra England), udgivet af hovedkvarteret for Propaganda og Informationstjeneste, blev nedkastet over Holland så tidlig som i september 1942.
En artikel henviste til det nye britiske hemmelige våben “Den Sorte Sky”, som var negerfaldskærmstropper med gråsorte faldskærme som var usynlige imod den sorte himmel, og bad hollandske kvinder og piger om at omgås med de sorte befriere efter befrielsesdagene, og fuldstændig se bort fra Hitlers sludder om racemæssige forskelle.
Det tyske propagandanummer blev dog hurtigt afsløret. Allerede næste dag udsendte modstandsbevægelsen et illegalt blad der afslørede forfalskningen, hvorimod det nazistiske blad “Fædrelandet” benyttede lejligheden til at fortælle dets læsere, hvad der ventede et befriet Danmark.
Læs mere:
Relaterede links: The Psywar Society