Dybbøl faldt, og serien blev tabt
8. og sidste afsnit var lige så forglemmelig som seriens indledende afsnit, dog, sædvanen tro, iblandet enkelte gode elementer; at Inges ”produktion” af børn gradvist gjorde Didrich mere og mere menneskelig indeholder en fin pointe om, at kærlighed kan helbrede ondskab. Et meget fint og passende budskab, sådan lige op til jul. Og nu det er jul kan man kun have et fromt ønske om, at den kommende film baseret på serien primært vil fokusere på de senere afsnit. For de dele af serien, der fokuserede på det politiske spil op til selve krigen, og selve krigen, var klart de bedste.
Man kan så håbe på en blanding af de visuelt fornemme billeder, overvældende kampscener, tilsat et skvæt surrealistisk Tarantino-vold, og det intense politiske spil og drama fra fx ”Kongekabale”, hvilket vil kunne bringe det fascinerende internationale politiske spil i Europa ind i billedet. For Europas stormagter fra Øst til Vest holdt nøje øje med konflikten, hvilket også fylder en del i Tom Buk-Swientys mesterlige bøger om 1864, men som man ikke fik fornemmelsen af i Bornedals version af 1864. Her var den latterlige kærlighedshistorie mellem Peter, Laust og Inge åbenbart vigtigere.
Her bør man anerkende rigtigheden i Per Stig Møllers opfattelse, der peger på, at serien manglede en ordentlig manuskriptforfatter. Bornedal er en ferm og dygtig billedskaber – særligt scenen, hvor sigøjneren piskes af Didrich, og kampscenen i skoven hvor husarerne indhenter de danske soldater efter Sankelmark, står som visuelt flotte højdepunkter, foruden retræten fra Dannevirke og selve Dybbøl-kampscenerne, naturligvis – men replikker, persontegning- og udvikling magtede han ikke. Det var hele serien igennem så dårligt og firkantet, at man blev irriteret.
Et mere politisk fokus ville have givet rum til at nuancere vigtige personer som konseilspræsident D. G. Monrad, som ikke bare var gal, og forklare, hvorfor hulen nationalismen egentlig brændte som en feber i det meste af Europa. Men, nej, fokus skulle med Bornedal ligge på patos, ikke politik, og på svulstighed, ikke skarphed.
Serien toppede i afsnit 7, og herfra gives 5 ud af 6 på den traditionelle 1-6-skala for dét afsnit, men de indledende afsnit trækker så meget ned med dårlige karakterer fra 1-3, at vi herfra giver den samlede serie karakteren 2. Skuffende. Og et meget pauvert udbytte af 173 millioner.
Dansk Militærhistorie
Læs anmeldelsen af 1. afsnit her
Læs anmeldelsen af 2. afsnit her
Læs anmeldelsen af 3. afsnit her
Læs anmeldelsen af 4. afsnit her
Læs anmeldelsen af 5. afsnit her
Læs anmeldelsen af 6. afsnit her
Læs anmeldelsen af 7. afsnit her