Intet nyt fra seriefronten

”1864” ser ud til at have fundet sit naturligt lave kvalitetsleje: En stærk åbningsscene, hvor Claudias mor afsynger en noget forstyrret udgave af ’I Danmark er jeg født’ efterfølges desværre (i vilkårlig rækkefølge) af den obligatoriske sex-scene, nu med en prostitueret i Sønderborg, historien om den store kærlighed, da Inge søger sin elskede Laust, og dilettantiske scener og replikker, som da en soldat gentager 6 gange (!), at ”nu holdt musikken squ’ kæft”, hvorefter han selvfølgelig kravler op på skansen, hvorefter han lige så selvfølgeligt bliver skudt. Alt sammen gabende forudsigeligt. Meget mystiske ’Twin Peaks-møder-1864’ gentog sig også, da Johan, der i afsnit 5 kunne hypnotisere, nu også optræder som healer.

Nå, men heldigvis holder de positive elementer – dét, der gør, at man ikke i irritation bare zapper over til en anden kanal – sig også konstant. For hele molevitten er stadig eminent fotograferet, og særligt stærkt står billedet af det brændende Sønderborg klart på nethinden. Men også de prøjsiske granaters hylende vej gennem luften før de rammer byen, og de monumentale søjler af støv og jord, når granaterne banker ned i de danske skanser, bidrager til den flotte billedside. Gennem billedsiden fornemmer man lidt af det store apparat, som en krig mellem to hære er, og lidt af den følelse af overvældelse, som den enkelte deltager kan føle.

Men det måske mest bemærkelsesværdige, som bør fremhæves i denne omgang, er, at de danske soldater vises som rimeligt kompetente, demonstreret af scenen, hvor en udvalgt gruppe danske soldater med succes sniger sig over ingenmandsland og nedskyder det prøjsiske musikkorps, der med marchmusik forpester ørene – velsagtens på begge sider af fronten.

Det danske officerskorps får også en slags filmisk æresoprejsning, efter Matadors ødelæggende oberst Hackel-figur, som med sin forstokkethed og firkantede person gjorde grin med danske officerer. I ”1864” vises officererne som fornuftige, rationelle, og ikke spor krigsgale, da de igen konkluderer, at tilbagetrækning er den bedste løsning i en svær situationen. Politikerne derimod, de samme personer som i årene op til 1864 økonomisk forsømte militæret og befæstningsværkerne, er naive og dumstædige tosser.

Her bliver den hidtil ikke særligt realistiske serie straks lidt mere virkelighedstro.

Dansk Militærhistorie

Læs anmeldelsen af 1. afsnit her

Læs anmeldelsen af 2. afsnit her

Læs anmeldelsen af 3. afsnit her

Læs anmeldelsen af 4. afsnit her

Læs anmeldelsen af 5. afsnit her