Frem og tilbage

Så kom den længe ventede krig endelig. Selv kvindelige anmeldere i medielandskabet har sukket efter den! Og det står nu klart, at det foregående mestendels har været overflødigt blæver. Først nu er der skåret ind til benet, hvor dét det egentlig handler om er kommet i front. Alene derfor stiger seriens kvalitet, men det er på en nem og billig baggrund. Godt er også, at serien stadig prydes af flotte billeder fra felten på både den danske og prøjsiske side, og ikke mindst ved et flot tableau af kampen ved Mysunde, hvor det lykkedes at give fjenden en mindre blodtud.

Det siges, at Bornedal har villet ”give den gas”, hvilket vel er det man ser på billedsiden, men det er netop det grandiøse format, der gør, at serien fiser ud på handlingen og dialogen, for det levner ikke plads til intensitet og karaktér skuespil. At krigen endelig er kommet betyder desværre også, at der på moralsk og overpædagogisk vis at vise, hvor forfærdelig krig er, og at det koster liv og lemmer. Unødvendigt, set før, og vi ved det godt. Og selvom det isoleret set er fint at se mere til Sarah Sofie Boussnina, hvis rolle som Claudia hidtil har været overflødig, er nu i afsnit 4 blevet mere synlig og nærmest lidt irriterende, for hendes sammenstød med en flok lumre gamlinge har endnu mindre med historien at gøre end før. Men vi slap da heldigvis for den hidtil obligatoriske sexscene, da det kun blev til lige-ved-og-næsten. Så to skridt frem og et tilbage.

Dansk Militærhistorie

Læs anmeldelsen af 1. afsnit her

Læs anmeldelsen af 2. afsnit her

Læs anmeldelsen af 3. afsnit her