Haves: ”1864”. Ønskes: “Band of Brothers”

Afsnit 3 starter råt og godt på en kirkegård med høj og støjende høj musik i Claudias ører, hvorefter den utilpassede teenagepige ”snupper” en buket fra en grav og ligger den på broderens, der døde i krigen i Afghanistan. Her er vi allerede ved det måske mest positive ved afsnit 3, som er, at man endelig ser mere til Claudia, spillet af den karismatiske Sarah Sofie Boussnina, som er tænkt som et forbindelsesled mellem 1864 og nutiden.

Kort efter viser hun sig som en åbenbart kompetent og handlekraftig plejer i forhold til baronen, som hun er sat til at passe. Hvor i alverden den utilpassede teenager har de kompetencer fra vides ikke, for hun og hendes udvikling er ikke blevet fortalt i de to første afsnit. Og sådan er det med mange af karaktererne i ”1864”, for Bornedal har brugt umanérlig lang tid til at fortælle nærmest ingenting. Eller alt muligt andet end det filmen burde handle om: Konflikten i 1864. I den forbindelse er der dog et par gode scener, hvor først prøjserne cirkulerer rundt på et stort rundt gulv mens de diskuterer krigen mod Danmark – hvorefter scenen gentages, blot er de prøjsiske figurer skiftet ud med danske politikere, som diskuterer krigen med kongen cirkulerende rundt på et stort gulv. Et flot oversigtsbillede af et farligt og tåbeligt cirkus, båret frem af menneskelig dårskab, toner frem.

Det kan han, Bornedal, eller ”Boring”-dal, som spydige tunger kalder ham. Altså, her og der lave flotte og gode enkeltscener, hvilket vi også så rigtig gode eksempler på i afsnit 2. Men binde dem meningsfuldt sammen, og samtidigt bevare energi og udvikling i en overordnet fortælling, magter han tilsyneladende ikke. Ikke i denne serie, i hvert fald, som nærmest stædigt forbliver lige så uinteressant som den lagde ud. De få gode scener, og den åbenbart obligatoriske sex-scene, som denne gang er godsejerfløsen Didrichs overgreb på en smuk sigøjnerpige, redder ikke serien. Ud over at være en skurkagtig voldtægtsmand viser Didrich sig i øvrigt at være et skvat, da han piver over ikke at kunne undslå sig militærtjeneste i den (meget langsomt) tilstundende krig. Hvis han så i krigens hede alligevel viser ikke at være et skvat er det lige så forudsigeligt, som frygtes kan.

Musikken, der afslutningsvis brugtes som stemningsfuld underlægningsmusik til et kig ind i afsnit 4, gav paradoksalt nok mindelser om en anden – og ekstremt vellykket – krigsserie, nemlig ”Band of Brothers”, der fortæller en historie om en flok amerikaneres vej til Tyskland over Normandiet og Belgien under 2. verdenskrig. Her er alt det ”1864” ikke har; en stramt komponeret fortælling, en energisk og ofte overraskende udvikling, gode karaktertegninger af personer man har lyst til at følge, og elementær spænding. Og klar udtale. Kan klart anbefales, ikke mindst til hr. instruktør Bornedal.

Dansk Militærhistorie

Læs anmeldelsen af 1. afsnit her

Læs anmeldelsen af 2. afsnit her