De ti torpedomissilbåde af Willemoes-klassen, der tjente Søværnet fra 1974-2000, markerede højdepunktet i det danske torpedobådsvåbens 121årige historie. I denne bog skildres i ord og billeder disse fremragende orlogsfartøjer, der alt for tidligt måtte mærke skærebrænderens sviende bid.
Forfatterne fortæller om bådenes tilblivelse, deres opgaver i krig og fred og den specielle torpedobådstaktik i kystnære operationer, som den danske flåde gennem mere end 100 år udviklede til. Sidst men ikke mindst fortælles om livet om bord og om de mænd og kvinder, der sejlede med flådens motortorpedobåde.
Bogen giver en rigdom af tekniske og faktuelle oplysninger, men giver også vurderinger af skibenes betydning i den sikkerhedspolitiske sammenhæng under Den kolde Krig. En række fortællinger og anekdoter fra livet om bord giver et levende indblik i bådenes hverdag. Desuden omtales den langstrakte proces, som førte til bådenes udfasning i år 2000.
Bogen er gennemillustreret med over 200 fotografier, hvoraf mange ikke tidligere har været offentliggjort.
Fakta om bogen
Titel: Søheltenes skibe – historien om søværnets torpedomissilbåde af Willemoes klassen
Forfatter: Niels Borck og Søren Nørby
Omfang: 293 sider + vedlagt DVD.
Udgiver: Statens Forsvarshistoriske Museum
Pris: 299,- kr