Tidligere marineoverkonstabel Kurt Terkelsen fortæller om hans tjeneste ombord på fregatten ROLF KRAKE. Om overvågning af Warzawapagt fartøjer, vinterstorme i Østersøen og “angreb” af Flyvevåbnets Thunderjets.

af tidl. marineoverkonstabel Kurt Terkelsen, skibsnr. 324

Så skyd da for h…! Dung, dung, dung, dung! Bragene fra vores 40 mm. Bofors maskinkanon, får en rude på broen til at klirre, og flere tusinde meter ude koger vandet, hvor granaterne slår ned med en skudhastighed på 120 skud i minuttet pr. kanon.

Nedslagene ligger godt… for godt… spredt, og de røde balloner der er udlagt som mål, duver uskadt op og ned på bølgerne i Århus Bugten. Dagligdag på Fregatten ROLF KRAKE? Nej bestemt ikke! Dagligdagen var lange sejladser på inspektion og øvelser i danske farvande samt kontrol af russiske orlogsmænd på vej op gennem Kattegat og Østersøen. Eller måske ude i en brandstorm på eftersøgning i farvandet rundt om Skagen, eller deltager i en NATO-øvelse i Nordsøen ved Skotland og Shetlandsøerne med andre NATO enheder.

Mathelev skibsnr. 324

Efter grunduddannelse på Søværnets Eksercerskole Avderød fra 8/1-10/3 1960, kom jeg på Math skolen Margretheholm, Skydeskolen Sjællands Odde og Feltskole Stevns Fortet. Derefter startede jeg som Mathelev på Fregatten ROLF KRAKE den 17/10 1960, og fik skibsnr. 324.

Af de mathelever der fik tjeneste på Fregatten ROLF KRAKE, blev vi henvist til agterst banje (Mathbanjen). Da vi kravlede ned gennem lugen, plantede vi fødderne i en bunke søudrustning, som et par math’er var ved at sortere. Vi så os lidt om. Heller ikke her var der ruttet for meget med pladsen. Lidt vel lavt til “loftet” og ellers fyldt med masser af rør, elkabler og ammunitionssliske m.m. oven på ammunitionsmagasinet samt opstillede skaffeborde.

Det var nu vores opholds- og sovebanje for 40 mand i resten af vores kontraktperiode (ca. 2 år og 5 måneder). Luften lugtede af “MØF” – en særlig blanding af dieseloliestank, fodsved og tarmluft, men det var normalt i Søværnets enheder i tresserne.

Vi gik straks i gang med at stuve vores grej ned i én lille kistebænk, og toiletgrejet kom vi i et lille skab på størrelse med én stor cigarkasse. Derefter gik vi i gang med at rigge den hængekøje til, som vi senere ville komme til at elske. Da den først var spændt op under dækket og hang dér som en overdimensioneret banan til modning, så den lumsk indbydende ud. Men ve den som forsøgte at balancere sit korpus op i sådan en satan, så tog fa´en ved bæstet!

Det var “blot” at gribe fat i overliggeren oppe under dækket, sætte af fra dørken med smuk samlede ben, og VUPS lå man i køjen, som var man syet ind i den. Men for én gammel “Georg Stage” dreng var entringen af denne sejldugsbanan, en ren rutine.

Farvandsovervågning ved Bornholm

Én af de første opgaver vi skulle ud på, var, at lave en farvandsovervågning ved Bornholm. Så en kold novemberdag satte vi kursen mod Bornholm, og her sørgede østlandenes flådestab for, at vi aldrig kom til at kede os. Det var under Den Kolde Krig og i Østersøen vrimlede det med Warszawa-pagtens overvågnings- og patruljevirksomhed, især med skibe som lignede almindelig trawlere.

Vi så dem aldrig fiske, og det var da også østlandenes marinehjælpeskibe med bemærkelsesværdigt meget elektronisk udstyr. Skibene førte aldrig nationalflag, så østmagterne var i stand til at kontrollere praktisk talt al skibsfart til og fra Østersøen.

Vinterstorm over Østersøen

Østersøen var i rasende godt efterårshumør og var begyndt at finde alle julelegene frem. Straks vi forlod Holmen, sejlede vi lige ind i en rigtig kajeryster. Efter vi havde passeret Fakse bugt, kom det halve af Østersøen væltende ned over forskibet og ned gennem lænsepumpen. Dem stod der to af nede på mathbanjen, og havvandet strømmede lystig videre over dørken og ind under vores fødder. En del uniformsudrustning var også blevet gennemblødt.

For hundrede og syttende gange hamrede ROLF KRAKE sit gamle forskib, med den åbne bro, ind i Østersøens samlede vandmasser, og for gud ved hvilken gang sagde de gamle mather grinende: “OHØJ DA!” Det var søreme et vådt brag, men de fleste mathelever bandede, “Satan til lortetur”.

I det samme stak matros overfenrikken hovedet ned gennem lugen og slog umiddelbart et stort hul i søsygens kvaler, som nogen havde lidt af, siden vi forlod Holmen (jeg erfarede senere, at min gode kammerat Kjeld, kaldet “skipper” altid led af søsyge, bare vi var et par meter fra kaj).

“ALLE MATHELEVER PÅ DÆK… OP OG HUGGE IS!”. Alle mathelever og værnepligtige tumlede klodset op af lejderen i søtøj, hvorefter vi gik løs på at kappe is. Det havde efterhånden havde lagt sig over det opretstående, lige fra de tynde stålwirer, der nu var overtrukket af tommetykt islag, til 102 mm. kanonerne, der var forvandlet til en sælsom isskulptur.

Overalt måtte vi i gang med at hakke løs. Da vi senere kastede anker i læ af Hammershus på Bornholm, var der varm kakao og røde pølser til hele besætningen, der var i stand til at indtage et sådan lækkert måltid.

Øvelsessejlads

Fra tid til anden stak vi ud på en del øvelser i Århus Bugten og Østersøen, så vi rigtig kunne blive rystet sammen – både mandskab og som kampenhed. Vi indøvede “klart skib” under forskellige forhold. Det ene øjeblik skulle vi finde ubåde, og det næste øjeblik luskede vi ind på “fjenden” (andre enheder fra søværnet) med otte knob. Og vups, så fik han smidt en masse 102 eller 40 mm granater lige i synet.

Eller vi blev angrebet af Flyvevåbnets Thunderjets imens vi hamrede løs med vores kanoner. Men vi kunne selvfølgelig ikke nå at ramme én eneste af de flyske sataner.

Artillerimath

Efter et år som mathelev kom dagen så i januar 1961, hvor vi blev udnævnt til math (artilleri) og kunne sy vores vinkler (pisvinkler) på. Betegnelsen blev senere lavet om til konstabel.

Den 30/1 1961 blev jeg overflyttet til Fregatten F343 VALDEMAR SEJR og 22/10 1962 påmønstrede jeg Patruljebåden P520 HUITFELDT. Jeg sluttede i søværnet 7/4 1963, efter at jeg afslog at komme på sergentskole.