Gerlach var øverstkommanderende for den danske hær i 1864.
af Gert Laursen
Gerlach blev født i Eckernførde i 1797. Han blev landkadet i 1808 og i 1813 sekondløjtnant i infanteriet. I 1822 premierløjtnant og 1830 stabskaptajn. I 1842 udnævnt til major og i 1848 til oberstløjtnant. Han deltog i Treårskrigen fra 1849-50 hvor han udmærkede sig i slagene ved Fredericia og Isted.I 1850 udnævnt til oberst og chef for den 6. infanteribrigade. I 1851 kommandant i Angel. 1854 blev han chef for den 1. infanteribrigade i København. 1858 blev Gerlach medlem af den rådgivende komité under krigsministeriet og i 1859 udnævnt til generalinspektør for infanteriet.
Ved krigsudbruddet i 1864 fik han kommandoen over 1. division der kastede preusserne tilbage ved Mysunde den 2. februar. Han støttede de Meza’s beslutning om at rømme Dannevirkestillingen. Da de Meza blev afskediget som øverstkommanderende for hæren pga. denne beslutning, blev Gerlach imod sin vilje beordret til at overtage hans kommando.
Han delte ikke Krigsministeriets holdning til krigsførelsen og havde flere sammenstød med ministeriet. Han var imod et forsvar af Dybbøl stillingen, men blev beordret til at holde den. Efter tabet af Dybbøl stillingen, forberedte Gerlach sig at føre forsvaret videre fra Fredericia, men blev af krigsminister Lundbye beordret til at evakuere byen. Gerlach forsøgte at få ændret beslutningen, men blev frataget sin kommando som overgik til General Steinmann.
Han fik efter eget ønske derefter kommandoen over 1. division, som han beholdt for resten af krigen. I december 1864 blev Gerlach pensioneret og året efter døde han i København.
Læs mere:
Dansk biografisk leksion
De så det ske – krigen i 1864, Lars Lindeberg