Niels Pedersen- 4. Regiment, 1864
af Poul-Erik Pedersen
Niels Pedersen blev født i Magleby på Stevns den 10. okt. 1834.
Den 28. nov. 1863 blev han indkaldt som korporal ved 4. Infanteri Regiments, 4. Bataljon, 8. Kompagni og efterfølgende sendt til Danmarks sydlige grænse. 4. Infanteri Regiment havde som opgave at forsvare stillingens højre fløj, indtil hæren trak sig tilbage fra Dannevirke d. 5. februar 1864.
Herefter var regimentet en del af Dybbøl forsvaret. Den 17. marts deltog det i en større rekognocering imod Dybbøl og led svære tab. Niels Pedersen blev såret i højre ben og taget til fange. Han tilbragte efterfølgende 14 uger på et Lazaret “Harmonien” i Flensborg (billedet nedenfor).
Under opholdet i Flensborg kom der ingen efterretninger om ham, så han antoges for død. Sammen med andre danske krigsfanger blev han anbragt i fæstningen Cosel, i dag i Polen, på det tidspunkt en del af det østrig-ungarske rige. Her blev han, efter eget udsagn, behandlet så godt som af sin egen mor.
Den 18. aug. 1864 slutter hans militærkarriere. Som veteran og våbenbroder fra 1864 krigen blev smed Niels Pedersen tildelt følgende:
”Hædersgavebrev af 2/1 1914 fra Finansministeriet til Husmand Niels Pedersen, Magleby, der for deltagelse i Kampen for Fædrelandet i året 1864 tildeles livsvarig gave på kr. 100- om året.”
I kampen ved Dybbøl var Niels Pedersen blevet såret i højre ben, og det gav tilsyneladende komplikationer mange år senere. Omkring 1910 blev benet amputeret og inden hans død i 1918 blev også venstre ben amputeret.
På billedes ses Niels Pedersns ansøgning om medaljen for Krigen i 1864. Som de fleste andre veteraner fra 1864 (og Treårskrigen) søgte også Niels Pedersen om Erindringsmedaljen for Krigen i 1864. I alt indkom der 120.000 ansøgninger om de tre Erindringsmedaljer (1848-50, 1864, og medaljen for detagelse i begge krige). Berettiget til medaljen var soldater der havde deltaget i krigene, som tilknyttet til en afdeling der havde været på feltfod. Og altså ikke havde fx udført garnisionstjeneste i Kbh.
Efter krigen overtog han faderens smedje i Bjælkerup ved St. Heddinge. Han døde den 22. okt. 1918.