Verdenskrigens rød-hvide krigsfugle

På basis af bl.a. dagbøger, erindringer, og eskadrillers logbøger kommer man i Med vinger og våben tæt på den lille skare af danske krigsflyvere og deres oplevelser under 2. Verdenskrig. Samtidigt flettes de personlige skæbner ind i den store krigs perspektiv, og det hele kombineres med en fin indsigt i psykologiske og følelsesmæssige aspekter af krigsdeltagelsen, der munder ud i en indsigtsfuld og medrivende krigsberetning.

Som datter af Spitfire-piloten Palle Thomsen fortæller speciallæge i psykiatri Susanne Zima Feierskov i første omgang detaljeret om hans vej ind i krigsdeltagelsen som pilot for de allierede. Som sømand var han i 1940 ikke i Danmark da landet blev besat, men opsat på at kæmpe mod tyskerne kom han til ’Little Norway’, en norsk træningslejr for jagerpiloter i Canada. Til sidst blev han pilot i den norske afdeling af Royal Air Force, og fløj fra 1944 et stort antal missioner over Europa indtil krigen var vundet. Piloterne havde en stor andel i sejren, da luftherredømmet var en afgørende faktor på slagmarkerne.

Men luftherredømmet kom ikke uden pris. Gennem Palle Thomsen og en række andre danske flyvere, bl.a. Kaj Birksted og Kjeld Rønhof, for hvem det også lykkedes at komme ind i Royal Air Force, hører vi om piloternes stressende hårde krigsindsats, der bestod af nærmest endeløse eskorte- og bombetogter. Selvom det også er beskrevet i anden krigslitteratur, så er det en af bogens stærke sider, at forfatteren lykkes fint med at give læseren en god fornemmelse for den joviale og kammeratlige tone piloterne imellem, uden at de dog mistede fokus, da de alle brændte efter at kæmpe mod fjenden.

Den psykologiske tegning af piloterne er også ganske fin, og man forstår nemt, at de under det kække vovemod og den sorte humor må have følt sig som under et hængende damokles-sværd, hvis tynde line når som helst kunne briste, skære deres tynde livstråd over, og kaste dem i døden. Måske trækker forfatteren her på sin professionelle ekspertise, og godt for det, for netop styrken i beskrivelserne af det følelsesmæssige og psykologiske er et af de elementer, der skiller denne bog fra andre mere action-orienterede og handlingsbeskrivende bøger om anden verdenskrig.

Ind i mellem er der også plads til underholdende små anekdoter, samt ikke mindst en forrygende historie om Thomas Sneum, der fungerede som spion for briterne i organisationen SIS, ’Special Intelligence Service’, og dertil en række oplysende beskrivelser af lejrlivet og den mangehovedede, og nogle gange ret bureaukratiske og omstændelige allierede krigsmaskine (fx om den intense rivalisering mellem netop SIS og SOE, ’Special Operations Executive’).

Det kan måske blive en tand for detaljeret, men som pilot-bog er der dog naturligvis mest fokus på flyverlivet. Og bogen har bestemt sin del af beskrivelser af drabelige luftkampe, der er fyldt godt op med skarpe sving, rul, dybe dyk, og hamrende maskinkanoner. Kampene folder sig ofte ud i flot beskrevne scener. Som da tyske fly, under slaget ved Dieppe i 1942, med ét slag, som efter et slag på en gonggong, i en sort sværm vælter frem og Messerschmidt bf109’ere og Focke-Wulf 190’ere rasper projektiler af mod de britiske fly. ”Pas på! 109’ere over os kl. 8!  Tally ho. Huns everywhere”, lyder det over højtalerne. Næsten som i en heftig filmscene.

Alligevel virker missionerne, der strækker sig fra 1940 og ”Battle of Britain”, over togter over det besatte Europa og invasionen i Normandiet, til krigens afsluttende kampe i særligt Belgien og Holland i 1945, faktisk også en smule endeløse for læseren. Men det er måske netop en god erfaring af hvad piloterne oplevede, og hvad krigstræthed er? Indlevelsen fortsætter til de sidste sider, hvor man godt kan finde sig selv blive lettere indigneret over den stedmoderlige behandling krigspiloterne blev udsat for efter krigen. Af samarbejdspolitikere og militærfolk, der ikke valgte at drage ud for at kæmpe. Hatten af for de, der gjorde. Det er heldigvis lykkedes for Susanne Feierskov Zima med denne bog at råde lidt bod på dette misforhold.

Anmeldelse af Jens Geisler