Det blev en af kong Frederik II’s tro sømænd, der med ovenstående ordlyd fik til opgave at plage den russiske tsar Ivan IV’s fjender på Østersøen. Den farverige Carsten Rode var manden, der fik en kometkarriere som succesrig russisk kaper-admiral inden de politiske vinde sendte ham i spjældet.
I slutningen af 1500-tallet udspillede Livlandske krig sig om vore dages Estland og Letland. På den ene side stod Sverige, Den Tyske Ridderorden og Polen-Litauen – og på den anden side Moskva med tsar Ivan IV, kaldet ”den grusomme”, i spidsen. I 1558 erobrede sidstnævnte den befæstede havn Narva fra svenskerne, hvilket gav ham adgang til Østersøen, men nogen flåde havde Ivan endnu ikke. Med henblik på at organisere en sådan, vendte han sig mod kong Frederik II som anbefalede sømanden Carsten Rode.
Forfængelig ditmarsker, handelsmand og sørøver
Den 30. marts 1570 fik denne Rode kaperbrev, dvs. licens til at bedrive sørøveri mod fjenden, af tsar Ivan og udnævntes til admiral i denne nye russiske ”flåde”. Carsten Rode siges at være født omkring 1540 i Ditmarsken i Holsten, der på den tid var under den danske konges herredømme, var handelsmand og kaptajn på eget skib, der sejlede på Lübeck. Senere fungerede han også som kaper i kong Frederik II’s tjeneste i den Nordiske Syvårskrig 1563-1570, hvor Sverige stod overfor bl.a. Danmark og Polen-Litauen. Ifølge samtidige beskrivelser, var Carsten Rode høj og stærk, stilfuldt klædt og havde en personlig barbér ombord på skibet, og var desuden kendt som en Gudfrygtig mand, der kunne smide mandskab overbord for blasfemi “for ikke påkalde sig Guds vrede over skibet.” I Hamburg og Kiel var den Gudfrygtige mand dog dødsdømt in absentia for sørøveri.
”..med sværd og ild, i havne og på åbent hav..”
I Rodes kaperbrev stod der, at “Rode og hans fæller med sværd og ild, i havne og på åbent hav, skulle jage ikke kun polakker og litauere, men også alle de, der forsynede dem med varer og tage alt fra dem.” Altså; fjenderne og alle de, der hjalp dem, var frit bytte. Ifølge kontrakten blev han aflønnet med seks daler om måneden mod, at han afleverede hver 3. kapret skib til Narva, foruden de bedste kanoner fra de to andre og en tiendedel af godset fra skibene. Desuden skulle dygtige håndværkere overdrages til russisk fangenskab, ligesom adelige fanger også skulle udleveres til de russiske myndigheder, som ville indkassere en evt. løsepengesum for dem.
Skib og skyts
Instruksen angående håndværkere, skibe og kanoner viser, at tsaren havde ambitioner om at grundlægge sin egen flåde. Rodes eget kaperskib, købt for tsarens penge på øen Øsel (Saaremaa) i forsommeren 1570, hvor i øvrigt danske prins Magnus regerede, blev en tomastet pinke på 40 ton som han døbte “Den glade brud”. Skibet blev bestykket med tre kanoner og ti stk. mindre skyts, formentlig såkaldte svingbasser, drejelige småkanoner, der blev ladet med kardæsk og affyret mod mandskab og rigning. Desuden nævnes pikøkser, der var velegnede til at kravle op af stejle skibssider og at åbne luger og døre med. Skibets besætning var på 35 mand.
Kaperens første offer
I juli 1570 stod han til søs – men kort tid efter sprang skibet læk! Rode fortsatte dog ufortrødent sejladsen, mens skibet løbende blev lænset. Nær Bornholm angreb de et skib, en enmastet bøjert med en last af salt og sild, fra Danzig. På grund af lækken måtte mandskabet arbejde hårdt for at nå frem til målet, for så at blive mødt af en salve fra fjendens kanoner. Hverken Den glade brud eller mandskabet blev dog hårdt ramt, så før bøjertens besætning kunne nå at skyde igen, trængte kaperne, dækket af bue- og armbrøstskytter og svingbasser, over rælingen og tog kommandoen over skibet. Det blev bragt til Bornholm, der på det tidspunkt var under Lübecks kontrol, hvor den i øvrigt dansktalende foged, Schweder Ketting, sørgede for at få sin del af byttet.
Voksende kaper-flåde
Her fik Rode repareret pinken og flyttet skytset over til den erobrede bøjert. Nogle dage senere lykkedes det dog at erobre et større skib på 160 ton, som så blev Rodes nye flagskib. Efter at have forstærket skibet med bueskytter fra Rusland og gamle bekendte (blandt dem den berømte norske kaper Hans Dietrichsen), tog han igen sine skibe ud til søs. Derefter angreb Rode, nu i spidsen for en eskadre på tre skibe udstyret med 33 kanoner, en handelskonvoj på fem skibe der bragte rug fra Danzig til havne i Holland og Friesland. Fire af fartøjerne blev erobret.
Succesrig kaper – en international pestilens
Nu rådede Rode over en regulær flåde på seks fartøjer, og begyndte at udstede sine egne kaperbreve til fx kaptajnerne Pavel Galsjöte og danskerne Hans Hansen, Klaus Tode og Jens Kaas. Over de næste to måneder erobrede Rode yderligere 13 skibe og beherskede nu solidt den østlige del af Østersøen. Han var også blevet en prominent figur i international politik og fyldte den diplomatiske korrespondance med klager over den “skrækkelige moskovitiske korsar” og hans russisk-sponsorerede flåde.
Danzig jager piraten
Handelsbyen Danzig sendte i august sendte tre flådefartøjer og en pinke ud for at stoppe Rode. Ankommet til Bornholm anmodede de om at få Rodes flåde udleveret, dog uden at få svar tilbage fra Ketting. En dansk flåde under Erik Munk ankom til Bornholm den 31. august og forbød straks jagten på Rode i dansk farvand. Siden overtog han kontrollen med Danzig-skibene og tvang dem til København, hvorfra Danzig senere måtte løskøbe dem for 100.000 rigsdaler. En anden historie fortæller, at han, under dække af at ville deltage i jagten på Rode, lokkede Danzig-skibene til København, hvor de pludselig blev beskudt fra alle kanoner og tvunget til overgivelse.
Sverige jager piraten
Rode kunne fortsætte sine togter I Østersøen, hvilket han gjorde han med succes; på mindre end et år lykkedes det den lille flåde at kapre 22 skibe, hvilket indbragte store værdier. I efteråret 1570 tilsluttede den svenske flåde sig jagten på sørøveren. I den første kamp mod svensken mistede Rode adskillige af sine skibe ved Bornholm, men brød igennem til København, hvor han søgte ly under kystbatterierne. Angiveligt skal tre svenske fartøjer have overrasket ham, da han senere angreb et handelsskib udset til at være lokkedue. Rode fik dog snarrådigt manøvreret sig ud af kniben og de tre fjendtlige skibe skal tilmed være blevet bordet og kapret.
Linen løber ud for Rode
Høj på succes og overmod begyndte Carsten Rode og hans kapere også at angribe danske skibe. Farligt spil. Og da det diplomatiske pres fra Sverige, Polen-Litauen og Hansaen var steget til nye højder, og værdien ved at være tsarens samarbejdspartner var kraftigt faldende pga. Ivans svigtende krigslykke i Livland, ændrede Frederik II kurs. Måske var det en polsk delegations dokumentation for, at der bestod et samarbejde mellem parterne der gjorde udslaget; et af Claus Todes skibe var blevet taget, hvor et privilegiebrev fra Frederik II’s broder, prins Magnus af Øsel, henvendt til Claus Tode personligt blev fundet. At Frederik II skulle være uvidende om det virkede utroværdigt. I et andet brev fra tsar Ivan tituleredes Rode i øvrigt som admiral.
Rode arresteres
Et opgør med Rode kunne hjælpe Frederik II i fredsforhandlinger, der måske kunne afslutte den blodige og dyre Nordiske Syvårskrig, der øjensynligt ikke kunne finde en klar vinder. I september 1570 sendte Frederik II derfor en arrestationsordre ud til Jens Bille, statholder på Gotland, og i starten af oktober også til byfogederne i Ystad og Malmø. Rode blev formentlig arresteret mellem 5. og 8. oktober, blev eskorteret til det kongelige slot ved Hald nær Viborg, bevogtet af fire soldater og en pålidelig person udpeget af lensherren af København, Bjørn Andersen. Rode selv blev lempeligt behandlet, men en stor del af Rodes folk blev udleveret til Sverige, hvor mange blev henrettet, hængt som gemene pirater. I 1573 blev Rode overført til husarrest i en bolig i København, hvor han sad indtil 1576.
I historiens glemsel
Der gik ganske lang tid før tsar Ivan opdagede, at hans danske kaper-admiral var blevet arresteret. Først i juni 1576 bebrejdede han den danske ambassadør i Moskva, Pavel Vernike, at Rode var blevet arresteret. Men mere kom der ikke ud af det; nok fordi tsaren var travlt optaget af krige mod Krim-tatarerne, den polske kong Batory, og svenskerne. Carsten Rode forsvinder ud i historiens tåger. Som stadig relativ ung spekulerer nogle på om han blev løsladt, evt. købt fri, og fortsatte en tilværelse på søen. Eller måske blev han alligevel henrettet? Intet kan siges med sikkerhed.
Af: JG
Læs mere
Ryzhov V. A.: Russian Sea-Ataman Carsten Rode
Petr Sorokin; Dansk pirat i zarens tjeneste, Siden Saxo, årgang 10, nr. 3 (1993)
Fra Frederik II’s tid; bidrag til den dansk-norske sømagts historie 1559-1588
Terror at Sea, Alexey Timofeychev