I fem uger havde en kombineret østrigsk-preussisk eskadre været undervejs imod Nordsøen, for at bryde den danske blokade af de tyske havne. For at stoppe dem sendte flåden en eskadre imod dem. Den 9. maj 1864 stødte de to eskadrer så sammen ud for Helgoland, og i to timer rasede kampen, før den endelig fandt en afgørelse.

af Gert Laursen

I 1864 var Danmark endnu en gang i krig med de tyske stater, og deres allierede Østrig, over Slesvig spørgsmålet. Krigen havde været katastrofal. I februar havde den danske hær trukket sig tilbage fra Sønderjylland, fra en talmæssigt overlegen og bedre udrustet preussisk-østrigsk hær, og i april havde hæren lidt et stort nederlag ved Dybbøl.

Men Danmark havde en mindre fordel i krigen – nemlig dets stærke flåde. Den 26. februar 1864 erklærede Danmark en blokade imod havnene i Slesvig og Holsten, og den 8. marts blev blokaden udvidet til de preussiske havne langs Østersøen. Da preusserne kun besad en temmelig lille flåde i forhold til den danske, anmodede de deres østrigske allierede om hjælp. Østrigerne udrustede en eskadre der bestod af fregatterne Schwarzenberg og Radetzky og kanonbåden Seehund, og i begyndelsen af marts forlod eskadren deres baser i Middelhavet under kommando af Wilhelm von Tegetthoff.

Imens forsøgte preusserne på egen hånd at bryde blokaden. Den 17. marts angreb en preussisk eskadre den danske flåde ved Rügen, men kampen viste tydeligt, hvor underlegen den preussiske flåde var i forhold til den danske, og efter en kort kamp blev de preussiske skibe tvunget tilbage til deres havne i Nordtyskland.

Imens forsøgte preusserne på egen hånd at bryde blokaden. Den 17. marts angreb en preussisk eskadre den danske flåde ved Rügen, men kampen viste tydeligt, hvor underlegen den preussiske flåde var i forhold til den danske, og efter en kort kamp blev de preussiske skibe tvunget tilbage til deres havne i Nordtyskland.

At østrigerne havde udrustet en eskadre, og at den var på vej, var ikke nogen overraskelse for det danske Marineministerium. Igennem de danske ambassader i Madrid, Paris, London og igennem neutrale kilder blev den fjendtlige eskadre tæt fulgt, og så snart østrigerne ankom eller forlod en havn, blev ambassaden underrettet.

Eftersom at eskadren var stationeret i Middelhavet, tog det et stykke tid før den kunne nå Nordsøen. Den 30. marts løb eskadren ud i Atlanterhavet, og i slutningen af april nåede den, den engelske kanal. Her blev Seehund beskadiget ved et uheld, og tvunget til at blive i engelsk havn for at blive repareret. Den 1. maj nåede den reducerede eskadre Texel i Holland, hvor de tre preussiske kanonbåde, Basilisk, Blitz og Preussischer Adler ventede på at tilslutte sig østrigerne. Den 3. maj forsatte de fem skibe nordpå imod de danske farvande for at påbegynde deres mission.

Den danske Nordsø eskadre

Den 30. marts 1864 blev den danske Nordsøeskadre dannet under kommando af Edourd Suenson. Dens formål var at beskyttede danske handelsskibe, opbringe tyske skibe og forhindre fjendtlige krigsskibe i at trænge ind i Nordsøen.

Den bestod af fregatten Niels Juel som flagskib, og korvetten Heimdal og skulle tilslutte sig korvetten Dagmar der opererede i Nordsøen. Den 6. april forlod de København, og nogle få dage senere nåede de Nordsøen, hvor de påbegyndte opbringelsen af tyske skibe. For at styrke den danske eskadre, blev fregatten Jylland som havde deltaget i blokaden af Nordsøhavnene, beordret til at afløse Dagmar.

Den 5. maj sluttede det sig til Niels Juel og Heimdal, med ordre fra admiralitetet, om omgående at sejle imod syd, og stoppe den østrigske eskadre som var blevet rapporteret at have forladt Texel. De to eskadrer var nu på kollisionskurs.

Den danske Nordsøeskadre (Suenson)
Skib	Kanoner	Besætning	Type	Chef
Niels Juel	42	422	Skrue fregat	Gottlieb
Jylland	44	327	Skrue fregat	Holm
Heimdal	16	260	Korvet	Lund
Total	102	1023

Den østrigske-preussiske eskadre (Tegetthoff)
Skib	Kanoner	Besætning	Type	Chef
Schwarzenberg	50	498	Skrue fregat	Tegetthoff
Radetzky	31	372	Skrue fregat	Jeremiasch
Preussischer Adler	2	110	Hjuldamper	Klatt
Blitz	2	66	Kanonbåd	MacLean
Basilisk	2	66	Kanonbåd	Schau
Total	87	1112

Kampen ved Helgoland

Kort efter klokken 10 observerede en dansk udkik røg fra sydvest, og i løbet af den næste time blev det klart, at det var den østrigsk-preussiske eskadre. Den danske eskadre satte farten op, og skibene blev klargjort til den kommende kamp. På det danske flagskib blev der hejst et signal, og Jylland og Heimdal lagde sig på begge sider af Niels Juel.

Suenson pegede i retning af røgen og masterne på de fjendtlige skibe, og sagde med en høj stemme der kunne høres ombord på de tre skibe: “Der har I østrigerne folk. Nu møde vi dem; jeg stoler på vi ville kæmpe som vore tapre kammerater ved Dybbøl”.

Efter dette lagde de tre skibe sig på linie igen. Omtrent på den samme tid henvendte Tegetthoff’s sig til sine mænd som var samlet på Schwarzenbergs dæk. Han sagde: “Vore hære er sejrige, vi vil være det samme.” Østrigerne bemandede deres kanoner. Skibene indtog deres positioner, med de preussiske kanonbåde yderst, lidt længere væk. Alt var klart til den kommende kamp.

Frygten for det ukendte
Hver mand blev nu beordret paa Plads; min var ved første Kanon paa Batteriet. Ved synet af den kommende, stærke fjende, paakom der mig en stærk Frygtfølelse over for det uvisse og skæbnesvangre, der forestod; men saasnart Kampen begyndte, veg Frygten straks for Følelsen af, at nu maatte hver Mand gøre sin Pligt.

Niels Ankersen på Niels Juel (Marineveteraner fra 1864 fortæller)

Kl. 13.14 åbnede Schwarzenberg ild på en afstand af 3800 meter, med dens forreste drejekanon (1). Granaten slog ned foran Niels Juel. Nogle få mere fulgte, men ingen af dem ramte. Lidt senere da Niels Juels kanoner kunne bære, åbnede skibet ild. Kort efter åbnede de andre skibe også ild, og snart efter dækkede en tyk røg skibene. Næsten omgående blev Schwarzenberg ramt af de danske granater. En af dem eksploderede på kanondækket og dræbte eller sårede 14 mand.

Afstanden mindskedes konstant. På en afstand af 2000 meter passerede de to eskadrer hinanden, og de danske skibe rettede deres ild imod Schwarzenberg (2).

Efter forbisejlingen drejede den danske eskadre til styrbord i et forsøg på at afskære kanonbådene, der stadig var udenfor rækkevidde af de danske kanoner. Tegetthoff opfattede øjeblikkelig faren og drejede 180 grader (3). De to eskadrer fulgte nu en parallel kurs syd i en afstand af omkring 900 meter (4). Den danske eskadre drejede en smule til styrbord, så afstanden blev reduceret til omkring 400 meter.

Imens Jylland og Heimdal koncentrerede deres ild imod Radetzky, udvekslede Niels Juel ild med Schwarzenberg som blev alvorlig beskadiget. Mange af besætningsmedlemmerne blev dræbt eller sårede, og to gange brød der ild ud. Den første brand blev hurtigt slukket, men anden gang gik der ild i sejldepotet over krudtmagasinet, og kun med stort besvær lykkedes det at slukke den.

Vi dukkede os for kuglerne
Vi kom nu i Kjølvandslinie og styrede mod Fjenden; det varede ikke længe, førend han begyndte at skyde, men det varede noget inden hans Kugler naaede os. Først da den første Kugle susede hen over “Hejmdahl”, gaves Ordre til at skyde, og vi gav ham det glatte lag, og snart var vi indhyllet i saadan Krudtrøg, at vi ikke kunne se hinanden, men vi sigtede efter Ildglimtene, naar Skuddene gik af hos Fjenden. Det var til at begynde med noget uhyggeligt, naar Kuglerne kom susende, og vi dukkede os, men siden ænsede vi dem ikke, men var kun optaget af vort Arbejde hurtigst muligt at faa ladet og gjort sigte. 
Niels Jensen på Niels Juel (Marineveteraner fra 1864 fortæller)

Men også de danske skibe blev ramt. Især gik det ud over Jylland. En granat gennemborede skibssiden og eksploderede tæt ved kanon nr. 9, og dræbte eller sårede kanonbesætningen. Artilleristerne ved kanon nr. 8 og 10 vaklede tilbage fra deres kanoner, næsten bevidstløse af trykbølgen fra eksplosionen og chokeret ved synet af deres dræbte og sårede kammerater. En officer fik dog hurtigt genoprettet disciplinen. Kanon nr. 9 blev overtaget af andre artillerister, og snart var alle kanoner tilbage i kampen.

Kampen havde nu varet i omkring 2 timer, og takket være den større præcision og højere skudhastighed fra de danske skibe, begyndte de nu langsomt at få overtaget. Ingen danske kanoner var blevet sat ud af spillet, imens adskillige kanoner på Schwarzenberg og Radetzky nu var tavse. Tabene iblandt besætningen havde været store, og østrigernes kanonild begyndte at mindskes.

På et øjeblik var kampen blevet afgjort. En dansk granat havde sat ild til Schwarzenbergs foremærs, og på nogle få øjeblikke rasede ilden voldsomt. Situationen ombord på flagskibet var alvorlig. Det var umuligt at slukke ilden, og den truede med at sprede sig til resten af skibet.

Tegetthoff’s eneste mulighed for at redde sit skib og eskadren, var at afbryde kampen og søge tilflugt inde under det neutrale Helgoland. Han signallerede til de andre skibe om at dreje nordpå.

I et forsøg på at dække det brændende Schwarzenberg, fortsatte Radetzky tappert dets kurs, og blev udsat for den samlede danske ild. Men kampen var nu for ulige. Tegetthoff gentog sin ordre om at afbryde kampen, og Radetzky afbrød engagementet (5). Den fjendtlige eskadre stod nu med fuld fart imod Helgoland.

De danske skibe forsøgte at følge efter den flygtende fjende, men Jyllands ror var blevet beskadiget og fjenden lagde afstand til danskerne. Nogle få skud mere blev affyret, før Suenson kl. 16.30 gav ordrer til at afbryde forfølgelsen for ikke at krænke britisk territorium. 15 minutter senere ankrede den østrigsk-preussiske eskadre op ved Helgoland (6).

Kampen afgøres

Eskadrerne nærmede sig nu Helgoland, og fra toppen af øen og fra masterne af det engelske krigsskib Aurora, fulgte civile og britiske søfolk kampen. Kanonilden var nu så voldsom, at den rystede vinduerne og dørene på den lille ø. Pludselig så tilskuerne et skib der kom ud af den tætte røg med dets foremærs i flammer.

Den danske eskadre blev i området klar til at fortsætte kampen, hvis østrigerne forsøgte at stikke af. På Schwarzenberg havde ilden så godt fast, at det var svært at slukke den, og først omkring kl. 01 blev den slukket. Tegetthoff besluttede sig derefter for at tage chancen og forsøge at nå til den tyske by, Cuxhaven.

Med alle lys slukket stod han ud igen, og nogle få timer senere nåede han byen. Imellem tiden havde Suenson fået besked om den umiddelbare foreståede våbenstilstand, og han returnerede til Kristianstad i Norge, hvor han satte de sårede og døde i land.

Under kampen havde den østrigske eskadre haft et tab på 37 døde og 92 sårede. Alene på Schwarzenberg var 101 mand blev dræbt eller sårede. De tyske kanonbåde havde ikke haft nogle tab eller lidt noget skade, da de havde holdt sig godt på afstand af de danske skibe. På den danske side var 14 mand blevet dræbt og 54 sårede. Der var blevet affyret 1746 granater imod de østrisk-preussiske skibe under den godt 2 timer lange kamp.

På trods af den danske sejr, fik den aldrig nogen indflydelse på krigen. Få dage senere startede fredskonferencen i London og den 15. maj vendte eskadren hjem til København hvor officerer og mandskab blev modtaget som helte. På land var den danske hær blevet slået, men sejren til søs hjalp til med at genrejse nogle af den nationale prestige.

Læs mere:

HMS Aurora ved Helgoland

Nordsø Eskadren og Kampen ved Helgoland, O. Lüthken
Fregatten Jylland R. Steen Steensen