Julen er jo hyggen og fredens tid, siger man. Men i julen 1771 gjorde Den Kongelige Livgarde oprør og voldsom tumult prægede Københavns gader. Vreden varede ved, og kort inde i det nye år 1772 stormedes bordeller, dragoner blev sat ind mod borgerne, og reformatoren Struensee blev halshugget.

Preussen som forbillede

Struensee var, udover at være den sindssyge kong Christian den VII’s livlæge, en ivrig reformator og udformede i løbet af få år et væld af forslag. Nogle af reformerne gik ud på at modernisere militærvæsenet efter anvisning fra den franske general Saint German. Han var en stor beundrer af Preussen, dets effektive militær, og oplyste enevælde, der blev praktiseret af kong Frederik den Store. Preussen havde da også i løbet af 1700-tallet udviklet sig fra at være en småstat til at være en af Europas stormagter.

Saint German anså gardeenheder for at være paradeenheder for kongehuset og uden reel militær betydning. Han foreslog derfor at nedlægge Den Kongelige Livgarde til Hest og Den Kongelige Livgarde til Fods. Det passede som fod i hose til Struensees bestræbelser på at reformere Danmark og lægge afstand til det gamle system. Hestgarden blev nedlagt i maj 1771, mens Fodgarden skulle nedlægges i julen 1771.

Mytteri og tumult

Ved paraden om morgenen den 24.12 blev det forkyndt for garderne, at Garden som selvstændig enhed skulle nedlægges, og at Gardens kompagnier fremover skulle tilknyttes hvert af garnisonens infanteriregimenter. Soldaterne reagerede med bestyrtelse og råbte op om, at de var hvervede til netop Garden (hvor man i øvrigt havde særlige privilegier) og ikke andre enheder. ”Garden eller afsked” var gardernes slagråb.

Da der ankom et kompagni grenaderer til Christiansborg slotsplads for at overtage vagten fulgte Garden på 300 mand ud på slotspladsen med fanen, som de havde aflagt ed til. Så spidsede situationen til; med påsatte bajonetter jog garderne grenadererne ud af vagten og overtog den. Officererne forsøgte forgæves at mane til ro, og forsøgte så med magt at bringe orden, hvilket blot ledte til sammenstød mellem garderne, grenadererne og matroser, der kom til for at støtte garderne. Dragoner blev kommanderet ud for at bringe orden, men havde ikke den store lyst til at gribe ind.

Tumulten, der bredte sig fra slotspladsen til Kongens Nytorv og tilstødende gader, drejede sig ikke blot om skubben og nævekamp, men nærmest nærkamp med geværkolber og skudsalver. Balladen omfattede også en del af den københavnske befolkning, der ikke var begejstret for Struensee. Den Struensee-loyale kommandant af København, Henrik Gude, blev efter tumulten anklaget for at have lade et antal kanoner opstille til brug mod folkemasserne, der støttede mytteristerne.  

Struensee i unåde

Modstanden mod Struensee var allerede inden Juleaftensfejden, som tumulten blev kendt som, udbredt da han for det første var en ”simpel borgerlig”, dels afskaffede han en række adelige privilegier til fordel for kvalifikationer. Desuden blev embedsmandskorpset, hoffet og militæret udsat for betydelige nedskæringer, også i løn og pensioner. Da planen om at nedlægge Garden kom ud, øgedes modstanden mod Struensee markant i officerskorpset, men også i den brede befolkning. Garden var nemlig rekrutteret fra Danmark-Norge, mens hovedparten af tropperne kom fra de tyske hertugdømmer, og Gardens kommandosprog var også fra dens oprettelse i 1658 dansk. Initiativet kom derfor også til at tegne et billede af en fortyskning af landet under Struensee, der selv var født i Halle, Preussen.

Mens de opsætsige gardister satte sig i besiddelse af vagten på Christiansborg, hvor folk kom med juleøl- og mad til støtte for gardisterne, bevægede et kompagni sig mod Frederiksborg Slot, hvor hoffet opholdt sig. Oberst Haxthausen, Gardens kommandant, havde dog allerede aftalt med en frygtsom Struensee at deres krav om afskedigelse, ikke overførsel til andre enheder, og passende rejsepenge skulle opfyldes. Christiansborg forblev dog i mytteristernes hænder natten over, men da de også fik højtidelige løfter om hver enkelt gardists afsked, gik situationen i sig selv.  

Kup mod Struensee

Gardisterne afmarcherede 1. juledag med støtte fra befolkningen, der hujede og hylede for at vise deres mishag med det skete. En relativt fredelig udgang på mytteriet, der ellers kunne straffes med døden. En stor del af Københavns garnison havde da også fået ordre om at møde op på Christiansborg Slotsplads for, med det gode eller onde, at bringe orden. Kommandant Henrik Gude, der overværede afmarchen, blev hevet af sin hest og tævet, lige som hans soldater blev overfaldet og hånet. Den 6. januar 1772 gav Struensee ordre til, at alle minder om Garden skulle slettes, og at ingen måtte vise sig i garderuniformer.

Den store Udskejselsesfest

Så vidt, så godt har Struensee måske tænkt. Men opløsningen af Garden opløsning var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Den 17. januar 1772 blev Struensee arresteret på Christiansborg slot efter et maskebal. Kommandanten for Falsterske regiment, von Köller-Banner, foretog sammen med flere officerer arrestationen – måske direkte motiveret af, at Struensee havde givet ordre til at en af hans løjtnanter (von Kardoff) offentligt skulle ”kasseres” foran regimentet for opsætsighed under tumulten den 24.12. En ydmygelse han gerne ville skåne regimentet for. 

Umiddelbart efter Struensees arrestation, tog en del af Københavns borgere et rasende opgør med Struensees styre, da de stormede og raserede over 50 af byens bordeller. De blev udsat for et omfattende hærværk, hvor løsøre og inventar, døre og vinduer blev ødelagt, tapeter flået af væggene, paneler brudt ned og gulve brækket op, ja, sågar kakkelovne og gårdlokummer blev splittet ad.

Den direkte årsag til optøjerne ligger muligvis i, at Struensee den 2. april 1771 havde frataget politiet et effektivt redskab til bekæmpelse af prostitution, nemlig retten til at foretage uvarslede razziaer. Usædeligheden blev hurtigt meget synlig, og bordellerne blev formentlig synonym med Struensee og moralsk forfald, understreget af hans ret kendte seksuelle forhold til dronningen. Vreden mod fortyskning, beskæringer i lønnen til embedsmænd og officer, fattigdom og meget andet kunne så rettes mod dem.

Dragoner sikrer freden

Samme nat mellem 17. og 18. januar blev optøjerne dog slået ned, da København generaladjudant, efter flere forgæves runder med fakler i byens mørke gader med opfordringer til at gå hjem, satte dragoner ind. Med dragne sabler og slag ryddede de i de tidlige morgentimer Københavns gader. Straks efter Struensees arrestation blev Den Kongelige Livgarde til Fods genoprettet og den 18. januar 1772 kunne gardere afløse vagten fra Falsterske regiment på Christiansborg. Garden til hest blev genoprettet den 27. maj.

En ekstraordinær domstol dømte siden Struensee til døden, og den 28. april 1772 blev han og en nær allieret ved navn Brandt henrettet på Øster Fælled, nu en del af Fælledparken. Når talen falder på en evt. nedlæggelse af Garden, kan der med baggrund i historien svares tilbage med ”Husk, hvordan det gik Struensee”.

Af JG