På islandsk kaldes han Jörundur Hundadagakonungur, eventyren Jørgen Jürgensen, der i en kort periode udråbte sig selv til protektor af Island og erklærede det uafhængigt og frit af Danmark. Navnet referer til perioden 23. juli-23. august, hvor Siriusstjernen (også kendt som Hundestjernen) er mest synlig på himlen.

Efter i mange år at have tjent som sømand på britiske skibe var han i 1808 kaperkaptajn for Danmark. Efter en blot 41 minutters kamp mod den britiske slup Sappho, bestykket med 18 kanoner, blev han taget til fange ved Flamborough Head, som kaptajn for Admiral Juul, et handelsskib med 28 kanoner. Som krigsfange blev han først tilbageholdt, men blev siden løsladt på sit æresord om ikke at ville forsøge flugt fra Storbritannien.

Som oversætter til Island

Det varede ikke længe før han kom i kontakt med en Mr. Phelps, en sæbeproducent og købmand fra London, der skulle bruge en danskkyndig person til en rejse til Island. Pga. den daværende konflikt mellem Danmark og Storbritannien (Englandskrigene) var forsyningerne knappe og nøden stor på Island. I foråret havde de været på Island med skibet Clarence lastet med kartofler, bygmel, salt, sukker, tobak, kaffe m.m. Man havde håbet på at få især talg til brug i sæbeproduktion tilbage i bytte, men de danske myndigheder viste sig ret vrangvillige.  

Jürgensen kupper og proklamerer

I juni 1809 var Mr. Phelps selv med på turen med skibet Margareth and Anne med en bestykning på 10 kanoner. Her fandt de ud af, at myndighederne havde udstedt proklamationer, der blandt andet truede med dødsstraf for enhver der indgik i en handelsmæssig relation til Storbritannien. Således gik nogle dage uden at man kunne forhandle sig ud af denne situation. Så, søndag eftermiddag den 25. juni 1809, blev den danske guvernør, grev Trampe, pågrebet af i fællesskab af Phelps, kaptajn Liston og Jürgensen, bragt ombord på Margareth and Anne og låst inde.

Jürgensen ledte an efter afsættelsen af guvernøren. Hans første proklamation er fra den 26. juni 1809, og dens første paragraf var at afskaffe det danske overherredømme på Island. Alle skydevåben, sværd, dolke og ammunition skulle afleveres, og alle danske embedsmænd og repræsentanter for danske handelshuse blev opfordret til at holde sig inden døre og ikke kommunikere indbyrdes.

Dødsstraffe til statens fjender

Den nye diktator udtalte, at hvis disse befalinger blev fulgt ville ingen uro eller blodsudgydelse opstå, men hvis ikke ville enhver blive arresteret, stillet for en krigsret og skudt indenfor 2 timer efter at forseelsen var begået. Islændinge blev forsikret om at de intet havde at frygte for revolutionen.

Denne proklamation blev hurtigt fulgt op af en anden, der erklærede Island for frit og uafhængigt og lovede at konstituere en repræsentativ forsamling, der skulle lovgive for landet. Alle embedsmænd af islandsk afstamning blev lovet fuld løn, hvis de aflagde troskabsed. Planen var desuden, at Storbritannien skulle overtage protektoratet over landet.

En 3. proklamation fra den 29. juni 1809 advarede mod falske rygter om at blodet havde flydt i Reykjaviks gader, og at alle personer der udbredte sådanne falske rygter ville blive ansete som statens fjender, og at det ville blive nødvendigt at behandle alle, der ikke opførte sig som fredelige borgere med den yderste strenghed.

Øverstkommanderende for alle våbenarter Jørgensen

En fjerde proklamation fra 1. juli sagde bl.a.; ”..at vi Jørgen Jürgensen har taget bestyrelsen af de offentlige sager i egen hånd under navn af protector med bemyndigelse til at føre krig og slutte fred med fremmede magter – at krigsstyrken har udnævnt os til befalingsmand til lands og til vands, samt overdraget alle landets militære afdelinger – at Islands flag skal være blåt med tre hvide klipfisk deri, og love at vi forsvare dets ære med vort liv og vort blod.”

Han lovede ydermere at træde tilbage når en god og hensigtsmæssig konstitution var vedtaget, og at en forsamling skulle træde til 1. juli 1810, og når det var anerkendt at fattige og ringe borgere skulle have lige andel i regeringen med de rige og mægtige.

”Ingen ringeagtelse af hans person eller overtrædelse af artiklerne i proklamationen vil blive tolereret. Den første der forsøger at skade landets velfærd, eller forstyrre dets fred, øjeblikkeligt skal lide døden uden hensyn til de civile love” lød det yderligere.

Fort Phelps

Alle danske varer i butikker og varelagre blev konfiskeret og alle danske skibe i havnene blev overtaget og bemandet med Jürgensens garde. I løbet af juli opførtes et lille forsvarsværk i form af en skanse kaldet Fort Phelps på Arnarshóll med godt vue over Reykjaviks havneområde, hvor 11 mand (iflg. Guide to Iceland en flok drukkenbolte) hyret af Jørgensen bemandede fortet. Skansen havde 6 kanoner fra 1668 hvor en Henrik Bjelke havde ladet bygge et forsvarsværk samme sted. Det var siden blevet sløjfet, og kanonerne måtte man grave op af jorden andetsteds. Trods de mange år i jorden affyrede man den 25. juli én af dem to gange med succes. Befæstningens navn fortæller, at Phelps var en aktiv deltager i begivenhederne, sikkert baseret på hans økonomiske interesser i talg og sæbeproduktion.   

Islændingene støtter diktatoren

Den afsatte guvernør grev Trampe udtalte siden i en redegørelse til den britiske regering, at et ”grænseløst tyranni blev påtvunget et uskyldigt folk..” Dog viser de efterfølgende begivenheder, at islændingene var ganske glade for den nye situation, da de danske handelsmænds krav og handelslove lå tungt på de fattige, og primært havde til hensigt at beskytte deres monopol og uforskammet høje priser. Mange islændinge tilbød derfor sig som soldater for at bakke Jürgensens op. Og biskoppen og gejstligheden underskrev et såkaldt hyrdebrev, hvori de opfordrede folket til at gå i deres fodspor.

Dette var i nationalismens tidsalder, hvor drømmene om selvstændighed voksede mange steder i Europa, også i Island. Af samme årsag var det islandske Alting, grundlagt i år 930, blevet opløst af de danske myndigheder i 1800 (frataget al lovgivende magt i løbet af 1700-tallet) af frygt for, at det ville blive et samlingspunkt for selvstændighedskræfter.

Revolutionen aflyses

Men da den britiske korvet Talbot under kommando af kaptajn Alexander Jones ankom til Island den 22. august 1809 betød det en brat ende på revolutionen. Jürgensen blev anholdt og fundet skyldig i at have brudt sit æresord om ikke at forlade Storbritannien som krigsfange.

Han sad fængslet indtil 1811, og understøttet af velgørere rodede han sig siden ud i et alkohol- og hasardspilsmisbrug, røg ind og ud af gældsfængsel, og undgik med nød og næppe takket være en ven dødsstraffen. Som nævnt arbejdede han så som informant for briterne på kontinentet, men tilbage i England blev han igen fængslet. Denne gang blev han i 1825 deporteret til Australien. Her fik han siden mulighed for at deltage som soldat i ”The Black War” eller ”Black Line War” mod aboriginerne på Tasmanien i årene i slutningen af 1820’ene til 1832. Men det er en anden historie. Døde i 1840 i Hobart.