Da den østrigske-preussiske og danske flåde tørnede sammen i kampen ved Helgoland i 1864, betragtede den engelske fregat Aurora interesseret kampen. Øen var på det tidspunkt under engelsk styre, og fregattens opgave var at sikre at engelsk farvand ikke blev krænket af nogen af siderne. Men hindrede Aurora’s tilstedeværelse også danskerne i, at udslette den hårdt ramte fjendtlige flådestyrke?

af Ian Harvie

I slaget imellem den danske og østrigske eskadre ved Helgoland, d. 9. maj 1864, var Royal Navy fregatten Aurora var et interesseret vidne. Aurora, under kommando af Kaptajn Sir Leopold McClintock, afgik til Helgoland ved nyheden om, at en østrigsk eskadre var på vej til Nordsøen.

I Storbritannien var sympatien for Danmarks sag under konflikten med de tyske stater, stor. Premierministeren, Palmerston og hans udenrigsminister Russel, gik stærkt ind for en eller anden form for militær intervention til fordel for Danmark, men kunne ikke få opbakning fra hverken kabinettet eller Dronning Victoria.

Endnu mere vigtigt var det, at de ikke kunne ignorere at Storbritannien øverste militære rådgiver, hærens øverstbefalende, Hertugen af Cambridge, frarådede militær intervention på grund af reduktionen af hæren. Den britiske afmagt på land afholdt dog ikke Palmerston fra at vise sin krigeriske side.

Han meddelte den østrigske ambassadør i London at en gennemsejling af østrigske krigsskibe igennem kanalen ville være “en krænkelse og fornærmelse af England”, og ethvert forsøg på at trænge ind i Østersøen ville blive imødegået af en stærk engelsk flåde. I mellemtiden blev Aurora beordret til Helgoland for at holde vagt over territoriet der blev overtaget fra Danmark i 1814, imens Admiral Dacres kanalflåde fik til opgave at skygge den østrigske flåde, når den trængte ind i the Downs.

Ankomsten af Kaptajn Tegetthoff’s eskadre til Cuxhaven den 4. maj forblev ikke uobserveret. McClintock forlod Helgoland i tenderen Black Eagle for at observere de østrigske skibe der lå til ankers her.

Han var ikke i uniform og håbede, at ingen fattede mistanke til ham, imens Aurora forblev på dets post. Så snart det blev klart, at østrigerne gjorde sig klar til at stå til søs igen, returnerede McClintock til Aurora, hejste ankeret og placerede sig udenfor Cuxhaven, ventende på deres afsejling.

Den 7. maj sejlede de østrigske skibe langsomt ud af havnen. Et stykke tid, så det ud til, at Tegetthoff fejlagtig antog Aurora for et dansk fartøj, da han styrede imod det med fulde sejl. Da han opdagede sin fejltagelse drejede han hurtigt af.

Slaget ved Helgoland

Den følgende dag, fik McClintock øje på Suensons Nordsø eskadre, og efter at have sat en løjtnant ombord på det danske flagskib, erfarede han, at danskerne havde planer om at angribe østrigerne den næste dag.

Omkring middag d. 9. maj, kom eskadrerne til syne syd for Helgoland. McClintock afsejlede straks, og indtog en position 5 km udfor kysten for tydeligt at vise grænsen for britisk farvand. Da flåderne kom indenfor rækkevidde af hinanden, klatrede McClintock op i Auroras topmast for at betragte kampens udvikling. Langs kysten havde tilskuere stillet sig op i håb om et kig på den kommende kamp, men afstanden og røgen fra kanonilden blokerede udsynet.

Omkring kl. 15.40 kunne man se det østrigske flagskib, Schwarzenberg komme ud af røgen med ild i fokkemasten, rigningen og bakken. Det blev tæt fulgt af resten af den østrigske eskadre, og danskerne som forsatte beskydningen af Tegetthoff’s flygtende skibe. Omkring kl. 16.30 afbrød Suenson kampen da McClintock placerede Aurora imellem de to modstandere. De danske skibe forblev på deres poster i et stykke tid, for at holde øje med eventuelle østrigske forsøg på, at forlade tilflugtsstedet i det neutrale farvand.

Det stod i midlertidig klart at både Schwarzenberg og Radetzky var alvorligt beskadiget. Schwarzenbergs fokkemast kollapsede da det sejlede forbi Aurora imod Helgoland. I løbet af natten kunne McClintock iagttage hvordan man forsøgte at slukke flammerne og gøre skibet sødygtig. Han tilbød Tegetthoff medicinsk assistance til de sårede, men det blev afslået. Det ser ud til at Tegetthoff mistænkte McClintocks motiver.

Nogle få dage før, havde den preussiske kanonbåd Seehund der var en del af Tegetthofs eskadre, lidt betydelig skade da den løb på grund på vej ind i Ramsgate havn med en engelsk lods. Øjensynligt så vurderede Tegetthoff dette som en ondsindet handling fra englænderne, og tøvede med at modtage yderligere tilbud om hjælp. Senere den aften sendte McClintock Black Eagle hjem til England med besked om den danske sejr. Nogle få timer senere, uden lys og under dække af mørket, forlod Tegetthoff engelsk farvand og returnerede til Cuxhaven.

Forhindrede Auroras tilstedeværelse Suenson i at tilintetgøre hans fjende? International lov der drejede sig om en modstanders ret til at forfølge fjendtlige fartøjer ind på neutralt vand, var på ingen måder kodificeret på dette tidspunkt. Og der var masser af tidligere eksempler på, at den blev overtrådt – især af Royal Navy. I 1759 forfulgte Admiral Boscawen en fransk eskadre ind i neutralt portugisisk farvand ved Lagos Bugten, og brændte eller erobrede flere fjendtlige skibe.

Og I 1940 brød HMS Cossack norsk neutralitet for at befri britiske krigsfanger ombord på det tyske forsyningsskib Altmark i Jössingfjord. Et lands ret til, at have dets farvand respekteret, afhang i realiteten af dets kapacitet til at håndhæve dets neutralitet ved hjælp af våbenmagt.

I England, ville mange have hilst ødelæggelsen af den østrigske eskadre velkommen, men ikke på bekostning af en krænkelse af britisk herredømme. Landet var på det tidspunkt ømskindet mht. neutralitets anliggender, efter en uoverensstemmelse med USA under Borgerkrigen, da et britisk skib, Trent, blev opbragt af et US fartøj på havet, og med magt fjernede nogle sydstatsagenter.

Palmerston truede Nordstaterne med krig, indtil Lincolns regering undskyldte hændelsen. En dansk indtrængen ind i farvandet omkring Helgoland ville utvivlsomt være blevet fulgt af en stærk protest og noget sabelraslen. Men i lyset af Palmerstons offentlige stillingtagen til fordel for Danmark sag, og Storbritanniens strategiske interesser, så var en stærkere reaktion usandsynlig.

Ved dens tilstedeværelse sikrede Aurora, at der ingen diplomatiske forviklinger fulgte, og da den danske sejr blev bekendtgjort i Underhuset den samme dag, blev den modtaget med jubelscener, som ville have været en britisk flådesejr værdig.

Læs mere:

Life of Admiral Sir Leopold McClintock, Clements Markham, London 1909.
“Queen Victoria and her Ministers in the Schleswig-Holstein Crisis 1863-1864”, W E Mosse, English Historical Review, 1963.
“Vice-Admiral Baron von Tegetthoff”, J K Laughton, Fraser’s Magazine, June 1878.