Sønderborg,

De Troppestyrker, der i første Øjeblik kunde disponeres over, laa i det væsentlige koncentrerede om Tønder, om Søgaard, der er et nyt Kaserneetablissement, indrettet paa den smukke, gamle Herregaard ved Krusaa-Aabenraachausseen, ca. 12 km Nord for Krusaa og om Sønderborg.

I Tønder var Styrkerne under Kommando af Chefen for Fodfolkspioner-kommandoen, Oberst Axel Poulsen, og bestod af en Befalingsmandsskole, ca. 50 Elever under Kaptajn Oldfelt, og et Kompagni af 1. Fodfolkspionerbataillon med Kaptajn A. K. V. Petersen som Chef.

I og om Søgaard, Lejrkommandant, Oberstløjtnant Hintz, laa 4. Cyklistbataillon – der ellers borte hjemme i Odense og derfor mest bestod af Fynboer – under Oberstløjtnant Clausen, og et Afværgekompagni (20 mm Kanoner) under Kaptajn Schack.

I Sønderborg, Kommandant, Oberst H. E. Christensen, laa tre Kompagnier af 3. Bataillon.
Endvidere laa der i Haderslev under Kommando af Chefen for 2. Regiment, Oberst Hartz, 2 Kompagnier af 3. Bataillon, 2. Regiments kanonkompogni (37 mm Kanoner) og et motoriseret Batteri af 8. Artilleriafdeling; og endelig skal jeg nævne Styrker af 13. Bataillon, 12. Bataillon, 2. Bataillon og 7. Regiments Kanonkompagni i Vejle-Fredericiaterrænet, der senere blev stillet under Kommando af Fredericias Kommandant, Oberst H. 0. Hansen.

Luftværnsbatterier af 14. Artilleriafdeling, Chef Oberstløjnant Kongstorp, var i Stilling henholdsvis ved Rødekro (Vest for Aabenraa), ved Løgumkloster og ved Esbjerg. Glemmes maa ikke vore flinke Pionersoldater i Kolding under Kaptajn Schøller og med Oberstløjtnant Maare som Chef for 2. Pionerbataillon.

Natten mellem 8. og 9. April var vore Styrker i Sønderjylland i Alarmberedskab paa Grund af Oplysninger om, at der, fandt Troppekoncentrationer Sted tæt syd for Grænsen, men om dette stod i Forbindelse med en paatænkt Overskridelse af vor, Grænse, var man naturligvis ikke vidende om. Vore Grænsegendarmer under Gendarmerichefen, Oberst Paludan-Müller holdt som altid Vagt langs hele Grænselinien.

Den 9. April 1940, Kl. 4,10, fik Kommandanten paa Søgaard Melding fra Grænsegendermeriet om, at Grænsen blev overskredet ved Krusaa, og næppe var Alameringsordren udgivet til Afdelingerne her om at besætte Stillinger i Nærheden af vor Landgrænse, før vore Soldater styrtede af Sted med en Ildhu og et Vovemod, som lyste op i Alvoren.

Var det da saa underligt, at vore Soldater var besjælede af saadanne Følelser? Ja, unægteligt. De vidste, at Kampen vilde blive ført under ikke gode Vilkaar, uden nogen som helst Støtte i Terrænnet og med Mangler paa næsten alle Omraader, og dette skal netop anføres til tusindfold Forstaaelse af, at det var langt udover det almindelige, hvad vore Soldater under disse Forhold præsterede.

De Dispositioner, der blev truffet, gik i Hovedsagen ud paa: En Linie fra Kværs i Øst – over Lundtoftbjerg-Kliplev-Tinglev-Bredevad besættes med 4. Cyklistbataillon og et Afværgekompagni af 2. Fodfolkspionerbataillon; det var alle Styrkerne i og om Søgaard, ca. 600 Mand, til en Front paa ca. 25 km.

Den nærmere Besættelse var saaledes:

Af 4. Cyklistbataillon:
Kompagniet Louis Nielsen, forstærket med en Afværgedeling med 20 mm Kanoner, i Terrænet om Kværs, en Landsby i et dominerende Terræn, ca. 3 km Øst for Aabenraachausseen, og Øst for Søgaard. Kompagniet havde en Deling og 1/2 Afværgedeling fremme ved Hokkerup (lidt Syd for Kværs) til Dækning af Vejen Krusaa-Sønderborg, og en lille Styrke ved Rønshoved ved Flensborg Fjord. Ved Hokkerup faldt den flinke og tapre Sergent Vous af 4. Bataillon og Menig 584 af 2. Fodfolkspionerbataillon, J. Jørgensen fra Valby.

Kompagniet Bahnsen med en Afværgedeling (Sergent Bundgaard) om Lundtoft og Lundtoftbjerg paa Aabenraachausseen ca. 3 km Syd for Søgaard. Ved Lundtoftbjerg faldt Menig af 4. Bataillon Nr. 72 C.G. Jørgensen fra Søllested pr. Glamsbjerg.

Kompagniet Klein med en Afværgedeling om Kliplev i Linien fra Lundtoft (exel.) over Vilsbæk-Oksekær til Tinglev.

Kompagniet Bartholdy med en Afværgedeling i Terrænet om Bredevad og Ravsted. Ved Bredevad faldt de Menige af 4. Bataillon: Nr. 734 P. Søgaard fra Odense og Nr. 731 P. J. Andersen fra Skovby pr. Skalhjerg.

Som Reserve for ovennævnte Styrker var samlet en lille Styrke af 4. Cyklistbataillon paa Aabenraachausseen i Terrænet om Bjergskov, ca. 2 km Nord for Søgaard. Her havde Bataillonschefen, Oberstløjtnant Clausen, sin Kommandostation. Ved Bjergsskov faldt Menig Nr. 327 B.C.Poulsen fra Middelfart.

Styrkerne i Sønderborg blev, hvor de var, da der ingen Mulighed var for at faa dem over til Aabenraachausseen i rette Tid. Sønderborg blev ikke angrebet.

I Tønder blev Styrkerne alarmeret paa samme Tid som paa Søgaard. Overskridelse af Grænsen fandt Sted ud for Sæd og Øst og Vest herfor. Tønder Kaserne blev hurtigt omringet af Panservogne og Motorcyklister, men vore Styrker slap dog ud af Kasernens nordlige Udgange, og Forsvaret koncentreredes om Tønder-Ribechausseen med Befalingsmandsskolen ved Abild, senere ved Søllested og Bredebro, og med Kompagnier af 1. Fodfolkspionerbalaillon om Vejen Tønder-Løgumkloster.

Kl. 4,35 var Styrkerne om Kværs og om Lundtoft og Lundtoftbjerg paa de befalede Pladser, og de kom straks i Kamp med Panservogne, Flyvere og Motorcykliststyrker, der efterfulgtes af Fodfolk paa Lastbiler.-

Kampen ved Lundtoftbjerg blev ført dristigt og uden mindste Hensyn til Fare for eget Liv mod en overlegen Angriber, der blev støttet af Flyvere. Ved Hokkerup og Bredevad kom det ogsaa straks til Kamp, og vore 20 mm Kanoner gjorde begge Steder paa nært Hold flere Panservogne ukampdygtige. Samtidig blev der kæmpet Nord for Tønder ved Abild. Vejspærringer blev etablerede, saa godt som den korte Tid tillod det; de 20 mm Kanoner gav overalt Svar paa Tiltale, og Tabene var følelige paa begge Sider.

Der blev kæmpet i det her nævnte Terræn i det meste af en Time, men Overmagten var for kolossal, og vore Styrker trak sig efterhaanden mod Nord i Retning af Haderslev, hvor Oberst Hartz’s Styrker stod rede til at dække deres Tilbagegang, der foregik dels ad Aabenraa-Haderslev-Chausseen og dels ad den gamle Okse vej, lidt Vest for Chaiisseen. Under Tilbagegangen ved Sønder Hostrup, faldt Menig af 4. Bataillon Nr. 410 F. P. K. Nielsen Fruens Bøge ved Odense.

I Haderslev havde ca. Kl. 7 Styrkerne af 3. Bataillon under Oberstløjtnant Elmgreen og 2. Regiments Kompagni under Kaptajn E. Nielsen besat den sydlige – ved Sønderbro – og vestlige Udkant af Byen. Kanonkompagniets 37 mm Kanoner var meget ubehagelige Modstandere overfor Kampvogne, hvoraf flere blev ukampdygtige. Ved Haderslev faldt den unge, modige Kornet ved 2. Regiments Kanonkompagni F. Vesterby fra Aalborg. Endvidere faldt ved Haderslev af 2. Regiments Kanonkompagni de Menige: Nr 106 0. Hansen fra Bøgekov pr. Videbæk, og Nr. 305 H Hansen fra Kerteminde.

Af 3. Bataillon faldt ved Haderslev: Menig Nr. 780 N. M. Schmidt fra Hoddeskov pr. Mølby.

Luftværnsbatterierne havde i Mellemtiden optaget Kampen med de talrige Flyvere, der til Stadighed overfløj Kampterrænet og greb ind i Kampene.

Medens alt dette skete, var Nyborg, Middelfart og Snoghøj blevet besat. Styrker af 2. Bataillon af Fredericia Garnison besatte Vejen til Snoghøj, omtrent ud for Byens nye Havn, for at modsætte sig en paabegyndt Fremrykning fra Snoghøj mod Fredericia, men der kom ikke til nogen videre Kamp her, da Ordren til Ophør af al Modstand paa det Tidspunkt var indløbet.

Aalborg Lufthavn og Broerne over Limfjorden blev straks i de tidligere Morgentimer besat af Faldskærmsjægere og Styrker af Flyvemaskiner.

Utallige er de Vidnesbyrd, der er aflagt om vore Befalingsmænds og vore Soldaters Optræden uden noget som helst Hensyn til Fare for eget Liv. I Hokkerup ligger en Rekylgeværskytte af 4. Bataillons 2. Kompagni, Menig Nr. 222 E. Goth, bag sit Rekylgevær og skyder paa Angribere i Front og Flanke, tilsidst stormer de ind paa ham fra alle Sider, men han rejser sig op i fuld Højde og udløser sit Magasin til alle Sider mod de fremstormende. – En Maskinkanonskytte ved en 20 mm’s Maskinkanon, der angribes af 3 Panservogne og med Maskingeværild fra Flyvere over sig, mister ikke sin Ro af den Grund, men skyder – saaledes fortæller hans Gruppefører – som om han laa paa Skydebanen. Han skyder, men Granaten preller af paa det haarde Panser, og han siger sindigt til sin Gruppefører: “Naa, det er nok ikke det rene Pap, de kommer med”. Hans lune Bemærkning sætter Humøret og Modet i Vejret.

Der kunde fortælles mange saadanne betegnende smaa Træk fra Kampene den Morgen. Vore Vaaben blev betjente, lige til de blev stormede. Faldt Skytten eller blev saaret, styrtede næste Mand til for at betjene Vaabnet. Vore soldater af i Dag hævdede den 9. April Morgen ikke alene dén danske Soldats Ære, men meget mere, de hævdede hele Nationens Ære gennem deres Kampe og Ofre, og det saaledes, at Nationen kan have Lov til at synes, at ogsaa den har sin Ære i Behold; men den bør aldrig glemme, at den danske Soldat, af hvad Grad han end er var dybt fortvivlet, da Ordren kom til at hold inde, og hans Forbitrelse over ikke at fortsætte gav sig drastiske Udslag.

Vi har vel Grund til at være glade for og stolte over vore Soldater. Nationen med Kongen i Spidsen har da ogsaa takket dem paa den smukkeste Maade og givet Udtryk for deres store Taknemlighed.
Under de indledende Kampe havde Divisionen givet ordre til, at Styrkerne om Vejle og Fredericia og de tilbagegaaende Styrker fra Sønderjylland skulde samles i Vejleaastillingen under Chefen for 7. Regiment, Oberst H. 0. Hansen, og allerede ved ca. 7-Tiden stod Tog parat i Viborg, Aarhus og Randers til at føre de derværende Styrker mod Syd til Vejleaastillingen, hvor Divisionen vilde føre Kampen til det sidste med alle de Midler, der var til Raadighed.

Imidlertid ophørte ca. Kl. 8 al Modstand efter Ordre. Paa det Tidspunkt var vore Styrker fra Søgaard og Haderslev under Tilbagegang mod Kolding og Fredericiastyrkerne under March mod Vejle. Luftværnsbatterierne var under Opbrud til nye Stillinger om Vejle for at dække Samlingen af. vore Tropper dertil.

Paa Fyn forblev vore smaa Troppestyrker under Kommando af Odenses Kommandant, Oberst Mikkelsen, og gjorde sig klar til at gaa mod et af Landgangsstederne.

Det var i store Hovedtræk, hvad der skete den 9. April Morgen. Foruden 11 dræbte havde Divisionen 20 saarede.

Vore Soldaters Optræden den 9. April blev det store Lyspunkt i al det meget sørgelige den Dag, og det er vore Batailloners og Regimenters uvisnelige Hæder, at de – til Trods for, at de vidste og følte, at ikke hele Nationen stod bag Hæren alligevel havde Kraft og Vilje til i Fredens Dage at opelske den rette patriotiske Aand i deres Afdelinger i Troen paa, at blev der en Vilje til at ville, blev der ogsaa en Evne til at kunne. De lærte deres Folk, at der ingen Grænser gives for det, man ikke skal og ikke kan købe for Penge: Mod, Pligtfølelse og Offervilje.

Vore Afdelinger og Soldater hentede ogsaa Styrke og Kraft, Mod og Begejstring ved at vide, at Kampene blev udspillede paa sønderjydsk Grund, hvor der saa ofte tidligere have flydt Blod og det netop i de samme Egne.

Danmark skal glæde sig over i Kampene den 9. April at have set de smukkeste Karakteregenskaber hos sin Ungdom og at have mærket, hvor den var præget af Idealisme og Karakterstyrke, og heri ser vi da Haabet om og Grundlaget for at turde se en lysere Fremtid i Mode for vort Land.

sign. Essemann, Divisionsgeneral