Dansk-norsk officer. Deltog i krigene imod Sverige, 1808-09 og 1812-14 samt krigen i 1848 hvor han blev dræbt i Slaget ved Isted.

af Flemming Svendsen

Schleppegrel Frederik Adolf, dansk general, født d. 28. Juni 1792 i Norge i nærheden af Frederiksværn. Blev 1806 løjtnant i det tellemarkske Regiment, og udmærkede sig i krigen mod Sverige 1808-09 og 1812-14. Da Norge ved freden til Kiel afstodes til Sverige, nægtede Schleppegrel at sværge den svenske konge troskab og gik i preussisk tjeneste i hvilken han under Blücher deltog i felttoget 1815.

Det følgende år kom Schleppegrel hjem til Danmark og blev ansat ved det 3die jydske Regiment, i hvilket han tjente, indtil han 1842 blev Bataillonskommandør. Ved oprørets udbrud 1848 fik Schleppegrel kommando over et af 4 batailloner, 1 batteri og 2 Eskadroner dannet flankekorps, kom over Als, rykkede ind i Slesvig ved Flensborg, forenede sig med hovedstyrken og bidrog væsentlig til sejren ved Bov d. 9. april 1848. I slaget ved Slesvig d. 23de april samme år kæmpede Schleppegrel ligeledes hæderlig, såvel som d. 28. april samme år og d. 5. juni i Sundeved.

I slaget ved Kolding d. 23. april 1849 kommanderede Schleppegrel den venstre fløj og tog der byen Kolding, medens general Moltke trængte ind i byen fra den nordlige side. I hovedslaget, som blev udkæmpet d. 6. juli 1849 ved Fredericia, dannede Schleppegrel’s brigade venstre fløj. Efter at våbenstilstanden var blevet afsluttet, overtog Schleppegrel kommandoen over de på øen Als værende 12.000 mand.

Den 16. juli 1850 begyndte det 3. felttog og Schleppegrel stødte til hovedarmeén nord for Flensborg. Den 25de juli fandt slaget ved Isted sted. Her kommanderede Schleppegrel 2. armedivision.;Idet han gav kommandoen over reserven til oberstløjtnant Henckel, red han selv frem i spidsen for 2. brigade og påbegyndte med stor iver fremrykningen.

Alt gik heldig, og divisionen havde indtaget en god stilling ved Langsøen og Isted, med reserven ved Stolk, da fjenden lod en brigade gå over en løbebro tværs over langsøen mod Stolk hvor en del forvirring, og en heftig gadekamp opstod. Schleppegrel blev indstændigt anmodet om foreløbigt at fjerne sig, men “Jeg vil blive her!” var svaret, og dødeligt såret i hovedet af en kugle sank Danmarks tapre general af hesten. Schleppegrel førtes til Flensborg, hvor han dagen efter døde og ligger begravet mellem de mange som med ham fandt hædersdøden.

Læs mere:

Nordisk Conversations-Lexicon bind 5, 1863.