Som skibsingeniør var Hohlenberg en af de mest indflydelsesrige personer indenfor dansk skibsdesign og opbygningen af den danske flåde.

af Claus Christiansen

Som 6-årig indtræder Frantz Christopher Henrik Hohlenberg på Det Danske Søe-Cadet Akademie. Her viser han stor dygtighed inden for specielt matematik og tegning. Specielt i matematik viser han så gode præstationer, at hans lærer vælger at give ham i specialundervisning. Efter akademiet kommer Hohlenberg i lære hos Holmens daværende fabrikmester.

Da enten Hohlenberg eller en af hans nærmeste studiekammerater bliver udset til et fremtidigt job som Holmens fabrikmester, sender Konstruktions Kommssionen dem begge på den obligatoriske udlandsrejse.

Disse rejser tjener flere formål. De rejsende skal udvikle sig selv og søge at opnå størst mulig viden og erfaring inden for skibskonstruktion og bygningskunst. Endvidere skal denne viden formidles hjem til Danmark. De rejsende har derfor til opgave, at registrere alt hvad de ser vedrørende skibe og skibsbygningskunst. Rejsen foregik ofte inkognito og kunne i mange sammenhænge karakteriseres som slet skjult spionagevirksomhed.

Rejsen viser sig at vare i ca. 6 år. Den går til Amsterdam, London, Frankrig, Italien og Sverige og under denne gøres der flittige notater ligesom der med jævne mellemrum rapporteres hjem til Konstruktionskommissionen i København.

Uheldigvis dør Hohlenbergs rejsekammerat i 1789, hvorfor han derefter må rejse videre alene sammen med den modelbygger, som har fulgt med på hele rejsen.

I 1794 bliver Hohlenberg kaldt hjem som følge af pengemangel. Til han store utilfredshed bliver han ikke fabrikmester, men ”kun” ansat som skibs-konstruktionslærer.

I 1795 får Hohlenberg til opgave at bygge et 36 kanoners orlogsskib, der siden bliver til NAJADEN. På krav fra Admiralitetet får Hohlenberg skal dette konstrueres således at skydning med dets kanoner kan foregå såvel fremad- som bagudrettet.

I forbindelse med udkastet til dette byggeri udarbejder Hohlenberg en mere end 50 siders redegørelse, hvori hans konstruktionsprincipper og øvrige overvejelser omkring skibsbyggerkunst beskrives.

Som 31-årig premierløjtnant bliver Hohlenberg i 1795 medlem af Konstruktionskommissionen. Herefter tegnes og konstrueres linieskibet NORGE, der som første og eneste skib får placeret nogle af sine kanonporte ovenover hinanden for at begrænse rigningens træk i skrogets sider. Senere følger skibet CHRISTIAN DEN 7 udført med udgangspunkt i tegningerne for NEPTUNIUS.

Hohlenbergs skibe konstrueres ud fra et princip om at favourisere kanonerne og deres antal. Konstruktionsprincipperne omfatter den såkaldte ”indknibning” af agterspejlet, introduktion af en højere grad af ”kutterfacon” (for at skabe større stabilitet), en anvendelse af jern visse steder i skibet for at muliggøre anvendelsen af større sejl eller ballast samt en generel anvendelse af kvalitetstømmer.

Da NAJADEN er færdigbygget gennemføres et besejlingstogt, hvor den under et utal af praktiske situationer konkurrerer mod KRONBORG (bygget 1781). NAJADENs egenskaber viser sig langt fra overbevisende modstanderens alder taget i betragtning. Da togtet afsluttes med at NAJADEN udråbes som vinder, opfatter mange dette som værende sket på en noget billig baggrund.

Omkring år 1800 opnår Hohlenberg sit karrierremæssige højdepunkt. Dette år får han stor indflydelse på udarbejdelsen af en plan for den samlede flåde. Planen anbefaler i korte træk placering af flere kanoner på skibene, at skibene kategoriseres som 80-90 kanoners samt et forslag om indførelse af et enhedsprinip. Planen forelægges bare få dage før Slaget på Reden i april 1801.

I forlængelse af planen påbegyndes produktionen af to masseskibe, men disse må kort tid efter opgives.

Flådeplanen bliver dog skrinlagt omkring år 1802, og det besluttes at gå tilbage til den tidligere fabrikmester GERNERS konstruktionsprincipper. Hohlenbergs indflydelse og respekt har med dette nået sit højdepunkt og en hastig nedtur begynder.

Hohlenbergs hidtidige succes har udviklet en selvsikkerhed hos ham, som nærmest grænser til det arrogante, og dette medvirker til at forstærke hans tab af renome og indflydelse.

Da en af ham konstrueret fregat HVIDE ØRN forliser, da han får økonomiske problemer og sidst men ikke mindst bliver ramt af en brystlidelse, går det hastigt ned ad bakke med hans selvsikkerhed. Som følge af dette søger han i 1803 sin afsked, hvilket bevilliges af kronprinsen.

Samme år forlader Hohlenberg København for at drage til de Vestindiske Øer for at overtage stillingen som overlods og havnemester i Christiansstad på Sct. Croix den 1. januar 1804. Bare 9 dage efter dør han.

Efterskrift

Hohlenberg har hidtil været anset som revolutionerende og banebrydende i skibskonstruktionskunsten. Den nyeste danske forskning, synes dog at kunnne fastlå, at denne ”status” må betegnes som overdrevet. Nutidens forskere tenderer derfor til at nøjes med at beskrive Hohlenberg som værende dygtig og velvidende inden for sit fag, men uden at kunne godtgøre en betegnelse som unikom og ener.

Læs mere:

Orlogsskibet Prinds Christian Frederik, Helge Andersen, Nyboder Boghandel, 1993
Flådens fabrikmester F.C.H.Hohlenberg i nyt lys. Foredrag af cand. phil. Jeppe Høj, Marinehistorisk Selskab, Orlogsmuseet, 18. november 1998.