Med begge disse fartøjer forsøgte Jens Munk 1619-1620 at nå til Indien ved at forsøge at finde en vej nord om Canada. En ekspedition der endte i en katastrofe.

af Axel Nelson

Enhjørningen var et dansk orlogsfartøj med 18 stk. 12 pund kanoner og tre master. Det blev bygget i 1605 og forlængedes 1614. Det blev sænket i Hudson Bugten i 1620. Lamprenen var en stor jagt med en mast, råsejl og gaffelsejl foruden fok og klyvere. Desuden havde det mindst en skibsbåd på slæb. Det blev bygget i 1607 og skrottes i 1625. Danskerene erobrede det fra svenskerne i slaget ved Älvsborg i 1612. Efter slaget ved Älvsborg førtes den danske kaptajn og soldat, Jens Munk, alvorligt syg hjem til København på Lamprellen. 8 år senere skulle samme skib redde ham fra isen i Hudson Bay.

Med begge disse fartøjer forsøgte Jens Munk 1619-1620 at nå til Indien ved at forsøge at finde en vej nord om Canada. Expeditionen søgte forgæves efter denne nordlige vej i de arktiske farvande. Under en overvintering ved Hudson Bugts vestlige del (ved den nuværende Churchill Rivers udmunding), døde næsten alle ekspeditionsdeltagerne af sult, sygdom og kulde. Kun Kaptajn Munk og to af hans besætningsmedlemmer overlevede.

Disse tre overlevende var svært underernærede, med det lykkedes dem ved en utrolig bedrift at føre Lamrellen hjem til Danmark. Det var næppe en lystrejse. De kom ud for storme, tåge, righaverier og kollisioner med et isbjerg. Selv i dag er disse farvande farlige. I 1959 forsvandt Kongelige Grønlanske Handels nybyggede flagskib Hans Hedtoft med 95 mand overbord udfor Kap Farvel. En redningskrans var alt som fandtes. En dansk ekspedition til Churchill River i 1964 fandt ingen spor af Enhjørningen. Is og tidevandet havde slettet alle spor.

Samtidige billeder af Lamprellen og Enhjørningen er behæftet med fejl (bla. afbilledes Lamprellen som et tremastet fartøj). Enhjørningen var sikkert bygget på engelsk manér, hvilket var det normale i Danmark. Fartøjer af engelsk type havde en noget anderledes form på agterstævne, sammenlignet med skibe af hollansk type (f.eks. Vasa). På skibe som bygges på hollansk manér, byggede man først flakket (som var midlertidigt sammenholdt med påspigede klodser), inden man rejste spanter.

På engelsk manér rejste man først spanterne inden bordllægningen påbegyndtes, hvilket for os er det “logiske”. Lamprellen var fra begyndelsen en svensk Jagt og var sikkert bygget af hollændere. Oplysninger om det, som f.eks. bestykning, findes ikke. Men eftersom det deltog aktivt ved Älvsborg sammen med større fartøjer, kan man antage, at det i det mindste der var bestykket med nogle få mindre kanoner. Eftersom lamprell betyder det samme som lampret, var hendes agterspejl nok prydet med et billede af denne grimme fisk.

Igennem studier af billeder af fartøjer først og fremmeste fra det første tiår af 1600 tallet, kan vi skabe et rimeligt billede af hvordan begge Jens Munks fartøjer kan have set ud. Man skal dog huske på at 1600 tallets kunstnere gerne brugte billeder fra 1500 tallet som forbilleder, når de skulle vise deres egen tids skib! På andre billeder er rigningen mildest talt fantasifuld. Men de hollanske kunstnere fra denne tid er som oftest pålidelige.

Den danske forfatter Thorkild Hansen har skrevet en udmærket dokumentar roman om Jens Munk, som desuden giver et godt billede af København i 1600 tallet. I bogen (som for en stor del bygger på Munks egen dagbogsnedskrivninger), fremstår Munk som helt der efter hver fremgang knuses af en ublid skæbne ofte i form af kong Christian IVs unåde.

Læs mere:

Axel Nelsons hjemmeside om skibe

Niels M. Probst: Christian IV’s flåde. Marinehistoriske Skrifter. 1996 – Den bedste bog om datidens danske skibe og om Tre Kroner som forbillede for Prince Royal
Jens Munk af Thorkild Hansen – Detaljebilleder af Tre Kroner og om Jens Munk
Vasan, Björn Landström, 1980 – Kort om Tre Kroner, både det danske og svenske skib)