Den spanske borgerkrig

Da den “russiske syfilis” dræbte Republikken

Antony Beevors beretning om den spanske borgerkrig er en let tilgængelig, flot og nuanceret redegørelse om det modsætningsfyldte spanske samfunds indre kamp, som hurtigt også skulle involvere store dele af det internationale samfund.

Årsagen til udbrudet af borgerkrigen har rødder i det ganske autoritære og undertrykkende spanske adels- og kirkesamfund, men også den blodige russiske revolution, som Lenins statskup ofte kaldes, kastede sin skygge over opgøret. Hadet til de som “stod i vejen” for revolutionen, og som i Sovjet likvideredes i hobetal, inspirerede store dele af den spanske venstrefløj. I frygt for at en lignende udvikling var på vej i Spanien gjorde de konservative kræfter i Spanien, den katolske kirke, de fattige og troende landarbejdere i nord, samt hæren, oprør inden det var for sent.

Påstanden om, at særligt Storbritannien, som var datidens supermagt, og Frankrig, svigtede demokratiet fremstår i Beevors fremstilling lidt hul; for demokratiet havde spillet fallit, ingen troede på det, og valget stod reelt mellem et venstrediktatur eller et højrediktatur. Beevors særlige fortjeneste – sideløbende med redegørelserne for fronternes udvikling og de store slag – er at redegøre minutiøst for virvaret af forskellige fraktioner på republikkens side.

De talrige anarkister, ikke-moskvatro marxister (af kommunisterne hadefuldt kaldet ‘trotskister’), samt seperatiske baskere og katalanere er bare nogle få af aktørerne. Kommunisterne fremstår ekstremt sekteriske; fx. blev våben og lægehjælp i felten ofte kun tildelt partimedlemmer. Og centralisering, undertrykkelse af kritik, henrettelser og tortur, var midlerne til at få folk til at følge partilinjen, som nøje fulgte Moskvas vilje. Med et lille stik i hjertet læser man om den endelige nedkæmpelse af de katalanske anarkist-bevægelser FAI og CNT i Barcelonas “maj-dage” i 1937 i afsnittet om ‘borgerkrigen i borgerkrigen’.

De sovjet-tro kommunister sikrede republikken hårdt tiltrængte sovjetiske våben, som kampvogne og fly, men knuste samtidigt indefra de idealer, som mange ikke-kommunister tillagde republikken. Stalins paranoia – kaldet “den russiske syfilis” – fulgte med. Også politiske forskelle på nationalisternes side redegøres der grundigt for, hvor magtkampe også udspillede sig, omend i noget mindre omfang og mindre blodige. Til gengæld sparedes der ikke på kuglerne i nationalistiske udrensningsoperationer i de erobrede områder, som dramatisk overgik de mere sporadiske republikanske hævnmord på præster og andre sympatisører af oprøret.

På baggrund af Anthony Beevors uovertruffne overblik og ligefremme fortællestil får læseren får et både nuanceret og grundigt indblik i de mange politiske og psykologiske spil som præger begyndelsen og udførelsen af et oprør. “Krig er blot videreførelsen af politik”, hævdes den preussiske general Clausewitz at have sagt, og i ‘Den spanske borgerkrig’ illustreres forbindelsen mellem de to verdener krystalklart.

En regulær ‘tour de force’ i 1930’ernes internationale politik, spansk samfund, kultur og historie, og militærhistorisk formidling.

Anmeldelse af Jens Geisler

 

Fakta om bogen

Titel: Den spanske borgerkrig

Forfatter.: Antony Beevor

Omfang: 550 sider, illustreret, indbundet

Forlag: Borgen

Pris: 399,-

Den spanske borgerkrig
Den spanske borgerkrig