Den Kongelige Livgarde til Fods i Krigen i 1864

Selvom den kun deltog begrænset i kampene i Krigen i 1864, fik Den Kongelige Livgarde til Fods alligevel en chance for at vise det mod og den diciplin der altid har været deres kendetegn.

af Stuart Penhall

I skarp kontrast til deres heftige engagement i den første Slesvigske krig, deltog Garden kun i en mindre rolle i krigen imod Preussen og Østrig. På trods af dette er deres historie stadig interessant. Selvom dele af Den Kongelige Livgarde var tilstede ved fronten næsten fra begyndelsen af fjendtlighederne, deltog Den Kongelige Livgarde til Fods ikke i kampen før i begyndelsen af marts, da to kompagnier deltog i en mærkværdigt foretagende.

På trods af den kendsgerning (eller måske pga. af den), at danskerne var på et hastigt tilbagetog i Jylland, blev det besluttet at et angreb skulle foretages på kysten af Holsten, øst for Kiel, i nærheden af Hohwacht. Derfor afsejlede dampskibet Freja og dampkorvetten Dagmar, den 6. marts fra Sjælland og ned til den Slesvig-holstenske kyst med det 1. og 4. Kompagni af Den Kongelige Livgarde til Fods ombord.

Fra begyndelsen gik ingenting ifølge planen. Dårligt vejr forhindrede den planlagte landgang ved Hohwacht, og selvom en landgang blev foretaget i området imellem skovene ved Schassau og Weinberg, blev der ikke sat mere end 50 mand i land, før man fandt ud af, at der ingen fjendtlige tropper var i området. Det blev hurtigt klart, at ikke alene var der ingen fjendtlige tropper i det umiddelbare område, der var ingen fjendtlige tropper overhovedet i det nordøstlige Holsten!

Da saas i den hæftige Ild Den Kongelige Livgarde i Sektionskolonne… rykke frem på den nordre Pontonbro. Geledderne var tæt sluttede, Marchen taktfast og i almindelig Kadence, Geværerne i hvil, skarpt antrukne, alt ganske som på Eksercerpladsen

Alt hvad Garden måtte kæmpe imod, var de vanskelige vejrforhold. Endnu en landgang var planlagt ved Hohwacht, men igen spillede vejret ind, og da tiden afsat til operationen var ved at løbe ud, blev hele operationen aflyst. I løbet af nogle få dage var Garden tilbage på Sjælland, og de eneste tab de havde lidt, var de tab der skyldtes søsyge og vejret. Alt i alt en ildevarslende start for Den Kongelige Livgarde til Fods i krigen med tyskerne.

Kampen ved Dybbøl den 18. april 1864

I april havde Garden til Fods tilsluttet sig forsvarerne ved Dybbøl stillingen, hvor deres ankomst blev overværet af Gallenga, en britisk korrespondent, som i strålende vendinger beskrev deres optræden. Enheden blev en del af reserven som befandt sig i området omkring Sønderborg overfor Dybbøl stillingen.

Den befandt sig stadig i denne rolle på den skæbnesvangre dag, den 18. april, da preusserne indledte deres angreb. Med kampen rasende på den modsatte side af sundet, blev Garden beordret til samling og marchere over den nordlige pontonbro og deltage i kampen. Hvad der skete derefter, er levende beskrevet at sekondløjtnant S.C. Knudtson (der senere selv gik ind i Garden), som overværede Garden´s fremrykning.

“Da saas i den hæftige Ild Den Kongelige Livgarde i Sektionskolonne… rykke frem på den nordre Pontonbro. Geledderne var tæt sluttede, Marchen taktfast og i almindelig Kadence, Geværerne i hvil, skarpt antrukne, alt ganske som på Eksercerpladsen. Foran Kolonnen marcherede 4 officerer… Granaterne piskede ned i Vandet på begge sider af Broen, Garden fortsatte sin March. Da Kolonnens Téte var nået omtrent totrediedele af Broens længde frem, fik Bataljonen befaling til at rykke tilbage; Artillerilarmen var saa stærk, at jeg, der stod tæt ved Broens vestlige Ende, ikke kunne høre nogen Kommando; men pludselig saa jeg Geværerne blive stærkt antrukne, …, og Kolonnen næsten samtidigt i hele dens Dybde, …, vende om og lige saa roligt, … marchere tilbage til Sønderborg …”

Efter denne fantastiske fremvisning af disciplin og mod, indtog Garden stillingerne imellem Kirkebatteriet og Sønderborg Slot, hvor de var under beskydning fra preussiske kanoner. I betragtning af, at de ikke havde været i direkte kontakt med fjenden, var deres tab denne dag høje, med 13 dræbte inklusiv den øverstkommanderende, Oberst Lasson, og 20 sårede ud af en styrke på 10 officerer og 712 andre. Den 19. april omkring kl. 19 blev bataljonen afløst af det 3. Regiment.

Enheden marcherede derefter til Hørup Hav, og efter at have tilbragt natten under åben himmel, gik de ombord på skibene og sejlede til Fåborg på Fyn. Sådan endte Den Kongelige Livgardes til Fods deltagelse i krigen. Alt taget i betragtning må krigen have været meget frustrerende for Garden, da de på trods af deres indsats, aldrig fik chancen for at vise deres kampegenskaber overfor fjenden.

På trods af dette, havde Garden vist det mod og den disciplin der altid havde været deres kendetegn. Det blev derfor passende at ordet Dybbøl for anden gang, blev tilføjet den lange liste af kampsteder der prydede regiments flagene.

Noter:

Jeg skylder Jesper Gram-Andersen, bestyrer af Den Kongelige Livgardes museum og forfatter til adskillige bøger der omhandler Gardens historie, tak for meget af informationen i denne artikel.

Læs mere:

Gram-Andersen, J – “PRO REGE ET GREGE”
Liljefalk, A & Lütken, O – Vor Sidste Kamp for Sønderjylland
Petersen, P. A. – Dybbøl