”De nøgne træer” foregår i Århus-området i 1943-1944 og handler om den unge jurastuderende Holger Mikkelsen, som bliver opsøgt af den erfarne modstandsmand Christian, der håber på at kunne stifte en ny gruppe med henblik på, at foretage sabotage mod jernbanelinjerne, der transporterer tyske tropper rundt.

Holger har selv sammen med den iltre Leo, spillet iøjnefaldende af svenske Per Morberg, der passer godt ind i en lidt hård ”slå-på-tæven-karl”, foretaget små sabotageaktioner, som filmens indledende brandattentat mod en påstået værnemagers baggårdsværksted, og begge kommer med i gruppen. Her møder Holger, spillet af ligeledes karismatiske, og noget mere bløde og charmerende Ole Lemmeke, så Christians kone Gerda, som han indleder et lidenskabeligt forhold med bag Christians ryg.

Her kommer filmen dygtigt ind på dilemmaerne; for var det egentlig en ophøjet sabotageaktion mod en grum værnemager i besættelsesmagtens tjeneste, som først hævdet, eller bare et usselt og privat hævntogt baseret på personlige uoverensstemmelser? Og kan man kaste sig ud i en sanselig og erotisk affære med kæresten til modstandsgruppens leder, hvilket heldigvis kun vises på en sober facon – nogen nøgenhed, bevares – trods firsernes hang til ret eksplicitte sexscener, og så samtidig bevare den altafgørende loyalitet og sammenhold i hemmelig gruppe, der sætter livet på spil?

Det er alt sammen skruet overbevisende sammen, og temaet med livet i gråzonen og på kanten af det legitime har da også rod i virkeligheden. For oplægget til filmen er bogen med samme navn, skrevet af Tage Skou-Hansen, der med sin debutroman ”De nøgne træer” fra 1957, trak på sin egne erfaringer som modstandsmand.

Titlen refererer på poetisk vis til den tid, hvor træerne er uden blade, hvorefter den bevæger sig hen over en frugtbar sommerperiode. Symbolsk for både tiden fra midten af 1943, hvor krigslykken vendte til de allieredes fordel, men også, naturligvis, fordi kærligheden mellem Holger og Gerda blomstrer.

Og ladet med symbolik er filmen i den grad, præget af rolige stemningsmættede billeder i blålige toner, ofte akkompagneret af sexy jazzet og mørk melankolsk underlægnings-musik. Det kunstneriske stopper ikke her, men viser sig også i flere af filmens scener, som fx i scenen, hvor Holger i én scene knalder løs med en Stengun i en forladt fabrik, for i næste scene af knalde løs med Gerda. Mandlig aggressivitet i to ultimative former; vold og seksualitet.

Forladte fabrikker, kældre og kvistlejligheder og mørke gader understreger også, at filmen følger en gruppe mennesker i et slags undergrundsland, i en tid med mange gråzoner. Hvad er rigtigt og hvad er forkert? En flot film med kunstneriske ambitioner og et blik på et alvorligt tema, der til trods for den stærke fortælling, hvor den fyrige kærlighed står i kontrast til bombeaktionerne mod jernbanelinjerne, har en både fortættet, men også tilbagelænet stemning.

Anmeldelse af JG