Gemt bag et anonymt udseende hus med have, garage og flagstang findes indgangen til et af de største og dyreste bygningsværker i Danmark. Skjult for offentligheden og landets fjender opførte de danske myndigheder i 1960’erne en bunker, som skulle rumme regeringen, kongehuset, forsvarschefen og de ledende embedsmænd fra centraladministrationen under 3.verdenskrig.
Anlægget – kaldet REGANVEST- er dybt begravet 60 meter under jorden i Nordjylland. Konstruktionen indeholder næsten to kilometer gange, tunneler og skakter samt 160 rum til 350 personer. Det er bygget til at kunne klare en atomkrig, rumme forsyninger til adskillige ugers ophold, har egen vand- og elforsyning, lægeklinik, radiostation og konferencefaciliteter.
Bogens forfattere har fået en unik adgang til at fortælle store dele af historien om et stadigt hemmeligt bygningsværk, der på et tidspunkt vil gå over i historien som det største bevis på, at Danmark under Den kolde krig ikke blot frygtede en atomkrig – men også forventede det.
Bogen er endvidere krydret med spændende anekdoter, samt en masse fotos.
Læs mere på www.reganvest.dk
Fakta om bogen
Titel: Danmarks dybeste hemmelighed. REGAN VEST – regeringens og kongehusets atombunker
Forfatter: Poul Holt Pedersen og Karsten Pedersen. Forord af Generalløjtnant K.G.H. Hillingsø
Omfang: 176 sider
Illustrationer: Mere end 120 fotografier aldrig før publiceret
Forlag: Billesø & Baltzer
ISBN: 978-87-7842-278-1