‘Danmark Besat – krig og hverdag 1940-45’ er en samlet skildring af hele besættelsestidens historie. Det primære fokus er på det politiske samarbejde med tyskerne, hvilket ligger i forlængelse af perspektiveringen af det danske politiske liv i forhold til den spændte ideologiske og sikkerhedspolitiske situation i Europa. Men også den sociale og økonomiske situation, og de kæmpendes indsats på begge sider, behandles minutiøst.

Et indledende overraskende aspekt er, at Norden, herunder Danmark, overhovedet ikke havde de store magters interesse før Den Finske Vinterkrig i 1939-40. Men finnernes stædige udholdenhed trak krigen i langdrag og åbnede op for flere militære muligheder, som både kunne støtte finnerne og samtidigt potentielt svække tyskerne. En vigtig årsag bag Danmarks inddragelse i verdenskrigen, bortset fra at den tyske flåde også havde interesser Norge.

Men hovedvægten ligger på 1940 og den politiske situation som gik forud. For ikke blot ‘De fem mørke år’, men det forudgående årtis politiske situation afdækkes for fyldestgørende at kunne forklare det politiske liv under krigsårene. Den historiske ramme begynder ved Kanslergadeforliget i 1933, hvor højrefløjen og socialdemokratiet sammen fastlagde en politisk vej, som i en usikker tid skulle levere politisk stabilitet. Aftalen, baseret på privat ejendomsret og fokus på social udjævning, udmøntede sig sidenhen i udviklingen af vore dages velfærdsstat. Partiernes vilje til samarbejde i 1930’erne blev fremtvunget af en udbredt pro-autoritær stemning i samfundet. Både kommunisterne og såkaldte ‘genrejserbevægelser’ med borgerlig-national baggrund, bl.a. Konservativ Ungdom, ville afskaffe demokratiet. Modviljen mod de demokratiske politikere, som var ansvarlige for hvad de så som den æreløse og skammelige kapitulation den 9. april 1940, blev ikke mindre derefter.

Under indtryk af disse totalitære kræfter indledtes i 1940 også et tæt samarbejde med besættelsesmagten. Særlig stor betydning havde mistroen til Danmarks Kommunistiske Parti, som havde tætte bånd til Stalins Sovjet. Det var reelt en udløber af den intense politiske kamp mellem arbejderpartierne, Socialdemokratiet og kommunisterne, som havde stået på siden 1920’erne. Men også dansk neutralitetspolitik fra århundredets start og et klart, og konsekvent gennemført, strategisk valg om som lille-put land ikke at tirre Tyskland spillede en væsentlig rolle. Danmark blev i 1940 af den tyske besættelsesmagt  karakteriseret som ‘heimatsgebiet’, dvs. et fredeligt “hjemme-område”, og den danske indsats for bevare det gode forhold til tyskerne gik så langt som til, at lade politiet overvåge samkvemmet mellem tyske soldater og danske civile i værtshusmiljøet; for slagsmål kunne skabe kurrer på tråden mellem besættelsesmagten og Danmark, hvilket man for enhver pris ville undgå.

De danske politikere havde i den hensigt en allieret i den tyske værnemagt, som stærkt behøvede forsyninger, særligt landbrugsvarer, fra Danmark. Set ud fra en forsyningssituation var fred og ro optimalt, og af samme årsag var værnemagten heller ikke videre interesseret i en nazistisk magtovertagelse i Danmark, hvilket givet ville have afstedkommet uro. Det medvirkede måske til afværgelsen af et nazistisk kup planlagt af den danske nazifører, Fritz Clausen. Efter 1940 var roen sikret og samarbejdet med tyskerne godt i gænge og forfattergruppen går – relativt – hurtigt hen over årene 1941-43, hvor fokus naturligvis ligger på den danske deltagelse på Østfronten ved Frikorps Danmark og i Waffen-SS, og den begyndende modstandskamp fra primært kommunistisk side.

Den tyske magt i Danmark – herunder HIPO, Schalburgkorpset og andre terrorgrupper – og deres kamp mod modstandsbevægelsen behandles, hvilket også de udenlandske militære forholds betydning for udviklingen i Danmark gør. Krisen mellem befokningen, den danske samarbejdsregering, og de tyske myndigheder, som afstedkom Augusturolighederne i 1943, var bl.a. udløst af visheden om begivenhederne på fronterne i juli 1943. For efter tyskernes nederlag i storoffensiven ved Kursk, som var Hitler-Tysklands sidste chance for at vende krigens gang, kombineret med de allieredes landgang på Sicilien, var sagen klar for de fleste.

Derfra øges detaljegraden igen og hver en sten vendes i redegørelsen af modstandskampen og den forværrede økonomiske og politiske situation. Allerede fra 1943 prægedes den politiske positionering i forhold til tiden efter krigen, og af de etablerede politikere og partiers skepsis overfor de “bevæbnede bander”, som modstandsgrupperne ansås for at være. Igen var det affødt af mistro til særligt kommunistenes intentioner i en evt. krigslignende situation efter den tyske besættelsesmagts kollaps. Man frygtede det kunne give kommunisterne mulighed for at skabe og udnytte en ‘revolutionær situation’; jvf. de tyske kommunisters intentioner i 1930’ernes Tyskland. Den i allerede 1940 opstillede P-plan omhandlende en bevæbning af en undergrundshær til brug mod antiparlamentariske kræfter blev støvet af, og den i august 1943 afvæbnede hær integreret i denne, organiseret i militære ventegrupper.

Efterkrigstidens opgør med de som kæmpede på tysk side afslutter behandlingen. Men inden da er der fundet plads til også at berøre mediernes og kulturens rolle i besættelsesårene, sortbørs og kriminalitet, samt beretninger om de personlige omkostninger krigen havde for modstandsfolkene, deres danske fjender, samt tidens politikere. Behandlingen af Danmark under besættelsen favner dermed hele historien, fra ‘fra bonde til konge’ og fra det åbne politiske og sociale liv til det skjulte, og omfatter portrætter af 55 mænd (og Liva Weel), bakket op af en fyldig litteraturliste, et 1012-stort noteapperat med kilder, person-oversigt, og en sag- og stedregister med sideantal, hvilket gør det nemt at følge udvalgte spor i det omfattende værk.

Særligt stærkt står behandlingen af årsagen til den tætte politiske sammenknytning med Tyskland, og belysningen af den intense, men skjulte, konflikt mellem de europæiske arbejderpartier, kommunisterne og socialdemokraterne. Sammenlagt betyder det, at bogen må være det ultimative værk om besættelsestiden. Bogen er skrevet af de fire forfattere i fællesskab, hvilket giver en god og harmonisk fremstilling, og så er den tilmed skrevet i et tilgængeligt sprog, som levendegøres ved billeder, citater og personlige historier.

Anmeldelse af Jens Geisler

Fakta om bogen

Titel: Danmark besat – krig og hverdag 1940-45

Forfatter: Christensen/ Lund/ Olesen / Sørensen

Omfang: 959 sider

Forlag: Informations Forlag 2009

Pris: 399,00 kr på Saxo.dk