Sønderborg, den 4de Marts 1864.
Soldater!
Hs. Majestæt Kongen har allerhøist betroet mig Kommandoen over den aktive Armee. Vi staa ligeoverfor mægtige Fjender; men jeg, der i 50 Aar færdes imellem Eder, veed,”hvad I kunne udrette, veed, at I uforsagte ville følge Eders Førere.
I Krigen 1848-50 har aldrig nogen Mand under min Kommando svigtet sin Fane og sin Pligt. Jeg tør som Eders gamle General freidigt indestaa for Eder – I ville som tro og tappre danske Mænd vise Eder den Tillid værdige, som Kongen og Nationen sætter til Eder.
Det skal være min Opgave efter bedste Evne at sørge for Eders Vel. Til Gjengjæld forlanger jeg Eders uskrømtede Tillid. Uforsagte ville vi gaa Faren imøde med Gud for Konge og Fædreland.
Gerlach.