Under Treårskrigen var store dele af Jylland i 1848 og 1849 besat af fjendtlige tropper. Som under alle andre besættelser gik det ud over civilbefolkningen. Selv om der kun var få tilfælde af egentlige overgreb på befolkningen, blev især landområderne pålagt at yde leverancer af forskellige art, såsom korn, malkekvæg eller heste til besættelsesstyrken.

I de besatte egne var udskrivningerne betydelige, og efterhånden begyndte de tyske styrker også at forlange leverancer af de egne der lå udenfor deres besættelsesområde.

I 1849 lå de tyske styrker omtrent på højde med Århus, hvor General Rye’s korps stod. Foruden at hindre en fjendtlig fremrykning, var et af korpsets opgaver at hindre fjendtlige udskrivninger af levnedsmidler, i de områder der ikke var besatte.

Den danske regerings gav ordre til de civile myndigheder at ingen tyske ordrer om udskrivninger måtte følges, med mindre de blev fulgt op med våbenmagt, og derfor sendtes regelmæssigt tyske patruljer ud, for at inddrive de manglende leverancer. Med det formål udgik sådan en patrulje i juni 1849, men resultatet blev et ganske andet.

Den 6. juni tidligt om morgenen afgik fra Horsens en afdeling af det 2. Kurhessiske husar regiment, for at inddrive manglende leveringer i sognene nord for Horsens. Afdelingen som var under kommando af Ritmester Grau, med 2 løjtnanter og omkring 75 mand ankom om eftermiddagen den 7. juni i Brædstrup, hvor de forlangte indkvartering for natten af den danske konstituerede herredsfoged for Tørsting og Vrads herreder, Mazanti. Han blev samtidig gjort bekendt med, at han dagen efter skulle følge med til de steder hvor restancerne skulle inddrives og blev vist en fortegnelse over områderne.

Ud fra fortegnelsen kunne Mazanti slutte, at den næste overnatning måtte blive i Nørre Snede. På et stykke papir noterede han bestemmelsesstedet og den tyske afdelings styrke, og afleverede det til en civil i Brædstrup med besked på at aflevere beskeden til den danske hær.

I tilfælde af at han blev anholdt eller ved den mindste fare, skulle han ødelægge sedlen og aflevere beskeden mundtlig. Han slap dog forbi de fjendtlige soldater uden at blive stoppet og afleverede meddelelsen til Inspektør Bindesbøl i Silkeborg, der sendte den videre til Løjtnant Bramhelft fra en eskadron af den danske hær der stod i Hammel.

Næste morgen fortsatte den fjendtlige afdeling fra Brædstrup til Græstrup, hvor Sognefogden fik ordrer på at indsamle så meget som muligt at restancerne. Om eftermiddagen ankom afdelingen til Nørre Snede. Mazanti, der var bekymret for at Grau ville fortsætte, så hans melding ville havde været forgæves, forslog Ritmesteren at fortsætte til Ejstrup og derefter returnere til Nørre Snede, hvor der var mulighed for at overnatte. Dette gik Ritmesteren ind på.

Turen til Ejstrup gik imidlertid hurtigere end ventet, men Mazanti fik trukket tiden ud ved at få de tyske husarer beværtet. Hen under aftenen vendte afdelingen tilbage til Nørre Snede, hvor de blev indkvarteret i kroen, præstegården og 2 større gårde. Hestene blev afsadlet og man lagde våbnene fra sig.

Tilsyneladende følte man sig så trykke at vagtposter ikke blev udsat. Under aftensmaden trådte de 2 løjtnanter pludselig ind og anklagede Mazanti for at have sendt en stafet til Viborg, med underretning til de danske tropper. Som sandt var benægtede Mazanti dette, og Ritmesteren gjorde ikke mere ud af episoden. Om aftenen gik man til ro, stadig uden at postere vagtposter i byen.

I mellemtiden var en dansk eskadron og infanteri styrke under Ritmester Brock og Løjtnanterne Bramhelft og Frederiksen, kl 4 om morgenen afgået fra Hammel med retning imod Nørre Snede. Om aftenen ankom den danske styrke til Palsgaard Plantage, hvor man gjorde holdt for sondere terrænet og lægge en plan for overrumplingen af de fjendtlige soldater. En, af Mazanti afsendt sognefoged, mødtes med den danske afdeling og tegnede med en kæp et kort i jorden over Nørre Snede og kl. 0.30 rykkede den danske styrke ind i byen.

En patrulje sendtes syd for byen, en reserve holdtes tilbage nord for byen under Brock’s kommando, imens den resterende styrke blev inddelt i 4 dele, som hver havde fået tildelt en gård. Gårdene blev omringet og man gik i gang med at purre de søvndrukne og overraskede tyskere ud. Ritmester Grau blev i nattøj taget tilfange af Løjtnant Frederiksen, og de 2 løjtnanter taget tilfange af Løjtnant Bramhelft. I alt blev omkring 60 tyskere taget til fange uden kamp, ligesom 67 heste blev danskernes bytte.

 

Tilbagemarchen blev påbegyndt, og kl. 3 om morgenen den 10. juni ankom man til Ulstrup, hvor fangerne blev sendt videre til Randers under eskorte af infanteriet afdelingen, imens eskadronen returnerede til Hammel.

Desværre lykkedes det en tysk husar at undslippe under transporten og han vendte tilbage til Horsens, hvor han kunne berette om hvad der var forgået. For at pynte på denne lidet glorværdige tyske indsats, lagde han skylden på beboerne i Nørre Snede, og hævnen lod ikke vente på sig.

Allerede den 11. afgik en større kolonne af den Kurhessiske Garde-battalion for at straffe beboerne i Nørre Snede. Den 12. ankom kolonnen til byen, hvor den ødelagde og plyndrede hvad man fandt, uden at den danske hær var istand til at gribe ind. General Rye skrev i sin dagbog:

De ruinerede aldeles Alt i Byen, hug og slog alt i Stykker, mishandlede Indvaanerne, slagtede 16, Køer, lemlæstede og hug Hovedet af Faar og Lam på Marken og lode dem ligge, overalt; deres Opførsel var som en Bande fra 30-Aars Krigen.”

Hændelsen fik yderligere den konsekvens, at tyskerne forbød al passage igennem forpostlinjen, og at de bekendtgjorde, at de steder hvor indbyggerne handlede fjendtlig imod de tyske tropper, kunne de forvente repressalier.

Som man kunne se af affæren i Nørre Snede så var det ikke tomme trusler, men allerede i juli måned, efter det danske udbrud fra Fredericia, blev tyskerne tvunget til at trække sig tilbage fra Nørrejylland og udskrivningerne ophørte.

Den Hessiske Ritmester Grau blev senere udvekslet med danske krigsfanger, stillet for en tysk krigsret, afskediget og idømt en bøde på 25.000 kr. for hans optræden.