Billedet viser en kystartillerist omkring 1916. Romertallet III i huen viser, at han tilhører 3. Kystartilleribataljon.
Kystartilleriet havde til opgave at bemande/betjene Københavns søbefæstninger, mens Fæstningsartilleriets opgaver bestod i at bemande/betjene landbefæstningen.
Fra 1867 havde 1. og 2. Artilleribataljon til opgave at bemande og betjene det såkaldte “Positionsartilleri”, dvs. faste befæstninger (i modsætning til Feltartilleri, som var mobilt), – også de, der blev oprettet i en krigssituation. I 1895 blev 2. Artilleribataljon til Fæstningsartilleriregimentet med 2. og 3. Artilleribataljon med opgave at bemande Københavns Landbefæstning. I 1909 oprettedes så Kystartilleriregimentet med I., II. og senere (1916) også III. Kystartilleribataillon.
Fæstningartilleriregimentet blev ophævet i 1920, – Kystartilleriet opdeltes i 1932 således, at personel ./. 9 årgange gik til nyoprettede 10. Art. Afdeling (Luftværn) og materiellet + 9 årgange gik til Kystdefensionen (søforterne), som henlagdes under Marinen.