Anti-kolonialistisk krig mod Frankrig, enorme økonomiske gevinster og tekniske landvindinger i Siam (Thailand), en tunnel under Storebælt, maskingeværer til et nyt dansk hjemmeværn, og et korps til kamp mod bolsjevikkerne. Alt det gik den driftige og patriotiske Aage Westenholz ind for.

Entreprenøren Westenholz

Aage Westenholz, født 18. april 1859 (23.12. 1935) blev i 1884 uddannet ingeniør (cand.polyt.) ved Polyteknisk Læreanstalt, og arbejdede med konstruktion af diger på Lolland og kanalen ved Furesø i forbindelse med anlæggelsen af fæstningsanlægget ved København. Men udlandet lokkede, og i 1886 rejse han til Siam (Thailand), hvor han først arbejdede som bestyrer af et teglværk, derefter som direktør for Bangkoks sporveje, hvis pony-trukne vogne omlagdes til elektrisk drift: I 1894, altså 3 år før den første elektriske sporvogn kørte i København, kørte de første moderne sporveje i Asien.

Fransk kolonialisme

Men han var også engageret militært i kampen mod franskmændene, der siden 1858 havde arbejdet på at skaffe sig kontrol med Vietnam, og som i 1893 krævede, at også Laos, der var under Siams kontrol, skulle under fransk herredømme. Diverse incidenter blev brugt som påskud for, at hidse en stemning op mod Siam, og i juli 1893 blev krigsskibene ’Inconstant’ og ’Comete’ sendt op ad Chao Praya-floden til Bangkok, hvor de skulle lægge for anker indenfor skudvidde af det siamesiske kongepalads, mens franske forhandlere krævede total siamesisk tilbagetrækning fra Laos.  

Kaptajn i den kongelige siamesiske flåde        

Kongen af Siam havde ikke til hensigt, at acceptere dette, og et forsvar blev organiseret. Under indtryk af den franske trussel havde Aage Westenholz d. 16. juli meldt sig til den siamesiske flåde som menig, men fik hurtigt, pga. sine evner og sin gode sproglige kunnen udi Thai, rang af kaptajn.  I den kapacitet havde Aage Westenholz 12. og 13. juli fået konstrueret en minespærring af 16 gamle olietønder i pramme fyldt med krudt, om end, efter Westenholz mening, ikke nok til at gøre dem tilstrækkeligt effektive, der var placeret over floden ved landsbyen Paknam. Aage Westenholz var selv ombord et gammelt fyrskib, hvorfra minerne kunne detoneres.

Kampen ved Paknam

Bag minespærringen lå fem siamesiske kanonbåde, der blev støttet af Fort Chulachomklaos syv 150 mm kanoner. Desuden var nogle junker sænket i floden, hvilket kun gav adgang til videre flodsejlads via en smal åbning. Overordnet ansvarlig for forsvaret var Westenholz gode ven, Andreas Richelieu. Snart dukkede de franske skibe ud af gråvejret. Da de ikke reagerede på varselsskud åbnede forsvaret ild 18.50. Da ’Inconstante’ passerede tæt på minespærringen detonerede Westenholz sprængladningen. Skibet rystede voldsomt, en enorm kaskade af vand dækkede i nogen tid begge de franske skibe, men ’Inconstante’ sejlede videre.

En båd fyldt med sprængstoffer missede målet, og heller ikke de små siamesiske kanonbådes eller fortets gamle kanoner havde den store virkning på de moderne franske krigsskibe, selvom de blev truffet et antal gange. Men en siamesisk kanonbåd blev vædret og sænket, og tre franske og 12 siamesiske søfolk mistede livet. Da de franske skibe havde ankret op og rettet kanonerne mod kongepaladset, drøftedes endnu et vædringsforsøg mod de franske skibe, som Aage Westenholz og en anden dansk frivillig, kaptajn Walter Christmas, skulle deltage i. Angrebet blev dog aflyst, da kong Chulalongkorn gik med til forhandlinger, betalte en kompensation, og sluttede fred med afgivelse af Laos 3. oktober 1893. 

Den berømte nieces kaffefarm i Kenya

Frem til 1906 fortsatte Westenholz sit økonomiske virke i bl.a. Menam Motor Boat Co., der drev trafik på floderne i Bangkoks omegn og Siam Cement Co., Ltd., der med danske maskiner og mange danske ansatte producerede størstedelen af Siams forbrug af cement. Og i 1913 stiftede han med søsteren Ingeborg Dinesen en kaffeplantage, Karen Coffee Co., Ltd. nær Nairobi i Kenya i det daværende Britisk Østafrika, der i mange år blev bestyret af Karen Blixen, Westenholz’ niece, hvis drift af farmen han medvirkede til at finansiere i en årrække.

Den patriotiske Westenholz

Men allerede tilbage i Danmark fra 1906 engagerede han sig op til vedtagelsen af forsvarsloven 1909 i forsvarssagen, og udgav i 1908 skriftet ’Nogle ord til eftertanke om Danmarks forsvar’, hvori han stærkt vendte sig mod den dominerende forsvarstanke, der under indtryk af nederlaget i 1864 nærmest havde opgivet at forsvare Danmark efter devisen ”Hvad skal det nytte?”, mens man kun fokuserede på at forsvare København mod et hurtigt kup i tilfælde af krig.

Westenholz argumenterede derimod for, at Danmark havde brug for et forsvar af hele landet, og et forsvar der ”udnytter vort Folks intelligens, dets Evner til sej Modstand i forberedte stillinger og dets bevægelighed ved Hjælp af Cykler”, som han skrev, og ikke et militær opbygget efter udenlandske stormagters forbilleder.

Som eksempler til efterfølgelse nævnes Schweitz, der havde en hær fem gange så talrig som den danske – eller Montenegro, der havde en hær i samme størrelse som den danske, men blot for prisen på hvad ”den danske hærs spillemænd koster”! – og, ikke mindst, at bruge boernes erfaringer fra Sydafrika, hvor briterne omkring år 1900 måtte bruge enorme ressourcer på at nedkæmpe deres hær på 40.000 mand opdelt i mobile kampenheder.

Westenholz’ hjemmeværn

Organisatorisk skulle små enheder af 200 mand for hver to sogne, hvoraf en stor del skulle udrustes med rekylgeværer (maskingeværer), resultere i 50-60.000 værnepligtige skytter i Jylland og 12-15.000 på Fyn, alle udstyret med våben, cykel og spade, der skulle bakkes op af ligeledes mobilt artilleri. Alle skulle trænes i 60-70 dage efter schweizisk forbillede, for at styrke den enkelte skyttes militære intelligens (”krigsforstand”). Desuden burde Fredericia-Middelfart befæstes med en ring af stærke forter, der skulle fungere som brohoved i det jyske, og en tunnel bygges under Storebælt for at sikre forbindelsen mellem Jylland-Fyn og Sjælland-København.     

Et sådant forsvar, suppleret af den regulære hær på 20.000 mand, ville ikke friste til overfald, men fremstå som et ”pindsvineforsvar”, som selv ikke en stormagt ville kaste sig over, mente Westenholz. Som velhaver efter sine økonomiske eventyr i Siam kunne han selv gå forrest med et godt eksempel og oprettede i 1908 en styrke på ca. 150 mand: Korps Westenholz. Korpset blev anerkendt af krigsministeriet og deltog adskillige i hærens øvelser.

De danske frivillige skyttekorps

Med Westenholz’ korps som model og inspiration oprettedes op mod 20 andre korps over hele landet, der skulle deltage i landets forsvar sammen med hæren, men det var kun Korps Westenholz, der kom i aktiv kamp. Som økonomisk entreprenør vendte Westenholz sig mod Oktoberrevolutionen i Rusland, og da Lenin og bolsjevikkerne forsøgte at sprede revolutionen til Baltikum, kom Korps Westenholz til at spille en aktiv rolle i kamp. I den kaotiske tid, hvor balterne både kæmpede for uafhængighed og for at holde bolsjevikiske styrker ude, kæmpede korpset i 1918-19 i Estland i nærheden af Pskov, og deltog siden i en fremrykning ind i Letland for at omringe de røde styrker. 

af JG

Læs også artiklen om Dansk-baltisk Auxilliær Korps

Læs mere:

Aage Westenholz, Nogle ord til eftertanke om Danmarks forsvar
Susan M. Martin, The Up Saga/ The Entrepreneur: Aage Westenholz
Flemming Winter Nielsen, Scandasia.com; Aage Westenholz -The First Expert