På korstogenes tid kæmpede diverse kristne spanske kongeriger indbyrdes – foruden mod muslimsk-mauriske hære. En meget ung pige med bånd til det militante danske kongehus blev udset til at hjælpe kongen af Kastilien, kong Alfonso VIII, i kampen mod fjenderne.

Af JG

Katastrofen ved Alarcos

Muslimsk-mauriske hære havde siden begyndelsen af 700-tallet erobret og regeret hovedparten af den Spanske halvø, selvom de fra 1000-tallet så småt blev trængt tilbage. Men i 1195 var krigslykken ikke med den kastilianske hær, der led et katastrofalt nederlag i slaget ved Alarcos. Noget måtte gøres. Pave Innocens III greb ind og sendte penge, opfordrede troende til at deltage i kampen, og pressede på for en samling af de stridende kristne kongeriger i kampen mod maurerne. Og i ca. 1203 drog dominikanermunkene Diego og Dominic på kong Alfonsos bud til det fjerne Nordeuropa for at opsøge en ung pige.

Pigen var datteren af hertug Siegfried af Orlamünde. Det kan lyde underligt, at en ung pige tilhørende et lille og fjernt hertugdømme langt mod nord kunne få en spansk konges opmærksomhed. Men Alfonso ledte, helt basalt, efter en brud til sin søn, prins Fernando, men endnu vigtigere; han har formentlig også søgt at knytte felttogene mod maurerne endnu tættere på den korstogsfeber, der var bølget over det europæiske kontinent, som en regulær folkesag. Og netop hertugen af Orlamünde havde længe været en nær allieret af det danske kongehus, hvor korstogsideologien fra begyndelsen havde stået helt centralt.

Allerede under det 1. korstog til det Hellige land i årene 1096-1099 deltog prins Svend med en betragtelig dansk styrke på angiveligt hele 1500 riddere. De blev dog nedkæmpet allerede i Anatolien i 1097. Kong Erik Ejegod var også draget af sted med en betragtelig styrke ombord i op mod 200 skibe, men døde i 1103 og ligger begravet på Cypern. I år 1147 deltog danske styrker i et officielt korstog mod venderne i Dobin, i det nuværende nordøstlige Tyskland, men først i 1169 erobredes vendernes hovedborg, Arkona, hvor guden Svantevit blev brændt af.

Den militært-religiøse ridderorden, Johanitterne, blev inviteret til Danmark af Valdemar den Store og biskop Eskil i 1164, og fik tildelt en skat på hver dansk husholdning. Og på en mønt fra samme tid ses et korsbanner og en palmegren, der symboliserede pilgrimsrejse til Jerusalem. Valdemar den Store drog da også ud på omkring 20 felttog mod de hedenske vendere langs den baltiske kyst. Og i 1189 drog tusindvis af danskere af sted til Det Hellige Land og døde som martyrer i den store belejring af Acre. Felttog mod vantro var en markant dansk dagsorden.

Derfor kunne Danmark regnes som et betydningsfuld korsfarende riger på linje med en anden stor nordeuropæisk magt, Sachsen, ledet af korsfarerfyrsten Henrik Løve. Fra at have været et mindre rige i Europas periferi, der længe havde ligget underdrejet i forhold til det mægtige tysk-romerske kejserrige, havde antagelsen af korstogsideologien bragt riget ind i hjertet af den europæiske folkesag, hvilket havde givet status og værdifuld politisk beskyttelse fra paverne. Og ind i hjertet af kontinentets nok største politiske dyst; nemlig kampen mellem paverne og de tyske kejsere. De militære kampagner til Det Hellige Land – korstogene – var et af midlerne i pavernes politiske bestræbelser på at overgå kejsernes politiske magt.

Ægteskab og storpolitik

Men tilbage til Alfonso og hans munke. Da Valdemar Sejr (eller Knud VI) ikke selv havde en datter i den giftedygtige alder har Alfonso formentlig øjnet en mulighed for at komme tæt på det danske kongehus gennem hertugen af Orlamünde, der som en nær allieret af det danske kongehus været engageret Knud VI’s felttog i 1190’erne, og hvis datter, Sophia, han selv var gift med. Hun var også Valdemar Sejrs søster. Kunne prins Fernando blive gift med hans datter ville han komme relativt tæt på det korsfarende danske kongehus, da den tætte alliance fortsatte efter, at Valdemar Sejr blev konge i 1202. En potentiel meget værdifuld dansk-kastiliansk forbindelse ville være skabt.

Samling under korsbanneret

Set med kong Alfonsos øjne ville intet være bedre end en alliance med en korstogsaktivistisk magt, der havde forbindelserne i orden. Det ville kunne give mere opmærksomhed og opbakning til Kastiliens fortsatte kamp mod de muslimske maurere. Og give kongeriget mulighed for politisk revanche efter nederlaget i 1195 som den førende korsfarerstat på halvøen, da de rivaliserende kristne spanske riger måske kunne presses til at samles under Kastiliens ledelse. I samme ånd havde rivalen, kong Pedro II af Aragonien, i 1204 overgivet sit rige til pavens overhøjhed og accepteret at betale en årlig tribut til pavedømmet i Rom.

At ægteskabsprojektet var af stor betydning ses alene af, at den 1800 km lange rejse fra klosteret i Burgos, munkenes hjemsted, til Orlamünde har taget kong Alfonsos udsendte adskillige måneder frem og tilbage. Uheldigvis døde den udvalgte pige kort efter, at munkene var vendt tilbage til Spanien. Men strategien bevidnes af, at flere af kong Alfonsos børn – prinsesserne Berenguela, Blanca og Urraca – blev gift væk til fyrstefamilier der var involveret i korstog. Og altså forsøget med den unge prins Fernando. I modsætning til dette havde Alfonso VIII’s fader, Alfonso VII, kun giftet ét af seks børn væk til en part udenfor Spanien.

Den omtalte unge pige er unavngiven i historien, og findes kun indirekte refereret til i skriftet ”Libellus”, af Jordanus de Alemania, stormester for Dominikanerordenen 1222-37.

Læs mere

Politikens bog om korstogene
The Attempted Alliance of Alfonso VIII of Castile and Valdemar II of Denmark/ Kyle C. Lincoln, Saint Louis University
Princely Brothers and Sisters: The Sibling Bond in German Politics 1100-1250/ Jonathan R. Lyon
Denmark and the Crusades 1400-1650, Janus M. Jensen
The Roman Connection/ Janus M. Jensen, kulturarv.dk
Reconquest and Crusades in Medieval Spain/ Joseph F. O’Callaghan
The Political Impact of Crusading Ideology in Sweden 1150-1350/ Raymond Johansen
A History of Europe; From the Invasions to XVI Century, Routledges
The Encyklopedia of Politics and Religion/ Robert Wuthnow