Når man sidder med Claus Søndergaard Christensens tykke bog om danskere i første verdenskrig kunne man godt forestille sig en gentagelse af gammelkendte og unuancerede beretninger om krigen i skyttegravene. Men man bliver man positivt overrasket.
25-30.000 dansksindede sønderjyder, som efter 1864 boede på “den forkerte side” af grænsen, blev som soldater for den tyske kejser inddraget i mange af verdenskrigens store slag. Deres historie fortælles af historikeren Claus Bundgaard Christensen (CBC), lektor i historie ved RUC, som også har været forfatter og medforfatter til adskillige bøger om Danmark under 2. verdenskrig.
Særligt regimenterne nr. 84 og 86 fra 18. infanteridivision, der opstilledes i Sønderjylland, følges tæt. Regimenterne kæmpede bl.a. i Belgien i 1914, under gigantslagene ved Verdun og Arras i Frankrig i 1916 og 1917, og stiftede nært bekendtskab til krigens nye våben; gas, fly og kampvogne. Reserveregiment 86 og enkelte andre enheder inddrages i mindre grad også i beretningen.
Indledningsvist behandles stemningen og forventningerne umiddelbart før krigens udbrud. De dansksindede fik her en særlig oplevelse af krigen, en vinkel som CBC er tro overfor bogen igennem, for som nationalt mindretal betragtedes de med mistro. Med nationalismen i sigte forklarer han overbevisende, hvem og hvorfor så mange jublende støttede krigen ved dens udbrud, og ligeledes hvorfor de dansksindede forholdt sig loyalt overfor den tyske hær.
Fronternes forløb dækkes kontinuerligt, og kombineres med informative indblik i soldaternes forhold til religion, officererne, soldater fra andre våbenarter, samt skyttegravssystemets udvikling og de enkelte våbentypers betydning for frontsoldaten, m.v. Hvorfor fx. skyttegravens vigtigste personlige våben i mange tilfælde var pistolen og håndgranaten forklares på bedste vis, uden at det nogen sidne bliver over-pædagogisk.
I begyndelsen af skyttegravskrigen lå danskerregimenterne i regionerne Picardiet og Champagne, men i løbet af krigen stationeredes regimenterne i Flandern. Hele krigen igennem følger læseren de dansksindede soldater på et personligt plan, da korte uddrag fra soldaternes breve og postkort til familien hjemme i Sønderjylland ofte elegant flettes ind i fortællingen, hvilket levendegør soldaternes ofte vanskelige tilværelse for læseren.
De mange samtidige frontbilleder er også et plus, men lidt ærgerligt er det, at bogen præges af en lidt akademisk tone. Værre er det, at bogen præges af en hel del irriterende stavefejl. Denne tekstnære snublen kompenseres til en vis grad af godt overblik; hvordan erfaringerne fra Boer-krigen i Sydafrika 1899-1901, og Japans sejr over Rusland i 1904-5, påvirkede militær teori og praksis omkring århundredskiftet i sådan en grad, at hærene på få år transformeredes til moderne enheder forklares kompetent.
Herved udfordres den udbredte opfattelse af indgroet forstokkethed blandt krigens øverste generaler, og nysynet på krigen er et centralt, og meget interessant, aspekt ved bogen. At krigens indledende fase, der var præget af bevægelse, var betydeligt mere kostbar i liv end stillingskrigen i skyttegravene vil være nyt for mange. De menige soldater ses også i et andet lys; ikke blot som lydige får på vej til slagtebænken, men som tænkende og selvstændige individer, der aktivt udviklede strategier til overlevelse.
På basis af materiale fra en lang række arkiver, og litteratur hvis henvisninger fylder ni hele sider, samt mere end 900 noter, repræsenterer bogen en relativt velfortalt, og absolut velargumenteret og indsigtsfuld, redegørelse for de danske sønderjyders deltagelse i 1. Verdenskrig på Vestfronten, hvis kampe betragtes fra en opdateret, frisk vinkel.
Anmeldelse af Jens Geisler
Fakta om bogen
Titel: Danskere på Vestfronten 1914-1918
Forfatter: Claus Søndergaard Christensens
Omfang: 536 sider
Forlag: Gyldendal, 2009
Pris: 354 kr på Saxo
