At ødelægge eller fjerne fjendens mindesmærker er ikke et ukendt fænomen. For danskerne er det mest kendte eksempel Istedløven der, efter at være blevet udsat for den slesvigske befolknings vrede, blev ført til Berlin. Men også danskerne kunne være med, og det gik ud over to tyske mindesmærker ved Dybbøl mange år senere.
af Sten Boye
Stormen på Dybbøl den 18. april blev mindet af Prøjserne som en stor begivenhed, og der rejstes da også et mindesmærke på resterne af Skanse IV. I samme stil opførtes et monument til minde om overgangen til Als den 29. juni 1864. Det var ikke mindre pompøst.
Monumentet på Skanse IV blev rejst i 1872. Efter befrielsen den 4. maj 1945 blev det sprængt i luften natten mellem 13. og 14. maj – hvem der gjorde det vides ikke. En lignende skæbne tilfaldt monumentet på Arnkil.
Indskriften på monumentet lød: Den bei Erstürmung der Düppeler Schanzen am 18. April siegreich gefallenen zu fortdauerndem andenken. Det lader sig ikke direkte oversætte, men bliver til noget i retning af: Til evigt minde om dem, der den 18. april sejrede og faldt ved stormen på Dybbøl skanser.
På monumentet var fire relieffer. Et enkelt er værd at bemærke; det viser en nærkamp mellem 4 tyske og 2 danske, den ene af de danske var løjtnant Ancher – nævnt ved navn.
Almindeligvis er det sådan, at når sejrherrer skal beskrive en kampscene, så er de besejrede i flertal, men her er det omvendt. Tyskerne er med deres 4 mand i klart overtal over for de to danskere. Og de er ikke skildret som slagne, men stadig med fuldt kampmod.