Danske telegraftropper på øvelse i Syd-Slesvig 1952 – med udgangspunkt i menig 686 Nielsens deltagelse
Af Lars Kjærgaard
Militær situation i Slesvig 1952
Slesvig og Holsten hørte fra 1945 til den engelske besættelseszone. Norske og danske troppeenheder deltog i besættelsen som støtte til de engelske besættelsestropper. Den Danske Brigade blev fra 1947 placeret i området ved Oldenburg i det nordvestlige Tyskland. I 1949 blev styrken reduceret og flyttet til Itzehoe, under navnet Det Danske Kommando. Den danske tilstedeværelse blev nu mere tænkt som led i opbygningen af det militære samarbejde i den nyoprettede Atlantpagt [1]. I samme omgang ophørte den norske permanente tilstedeværelse i Slesvig-Holsten. Amerikanerne har deres besættelsesområde i Syd-Tyskland, men er også til stede i Nord-Tyskland – i Bremen og Bremerhafen.
Da man i 1947 skulle planlægge opstillingen af Den Danske Brigade i Tyskland, blev Danmark tilbudt at kunne udstationere sine tropper i Slesvig, men den danske regering afslog dette, så det ikke skulle give det indtryk, at den danske regering var interesseret i at overtage Slesvig eller dele heraf. I 1949 var der kommet et nyt selvstændigt Forbundsrepublikken Tyskland, og så kunne den decimerede brigade godt placeres tættere på Danmark. Det blev dog ikke i Slesvig, men i Holsten, i Itzehoe. [2]
Øvelserne i Nord-Tyskland skal ses som elementer i opbygningen af det egentlige militære samarbejde i North Atlantic Treaty Organization. I dette område inkluderede samarbejdet amerikanerne, briterne, nordmændene og danskerne, men naturligvis ikke tyske tropper, for et nyt vesttysk militær bliver først opbygget fra 1955. På det forsvarspolitiske plan kunne regeringen i Bonn dog godt have indgået i samarbejdet, idet regeringen Adenauer allerede fra oktober 1950 havde oprettet et slags ministerium uden portefølje, men i realiteten med opgaver vedr. forsvar. Det blev kaldt Amt Blank efter dets første chef, Theodor Blank, men ’blank’ kunne jo også betyde noget tomt eller usynligt… Theodor Blank blev ’rigtig’ forsvarsminister i 1955.[3]
Jens Kjærgaard Nielsen
Den personalhistoriske hovedperson i denne artikel er Jens Kjærgaard Nielsen, postassistent fra Thisted postkontor. Han stammede fra Sydthy – født i Ørum sogn på et af statshusmandsbrugene på Vilhelmsminde Mark. Han fik lov af sin far Andreas Nielsen til at gå på realskolen i stedet for at lære noget ’rigtigt og nyttigt’ som storebrødrene, der blev landmand og købmand. Han flyttede til Århus for at tage studentereksamen på kursus, men han klarede ikke at både læse og arbejde. Han fik nemlig hverken støtte hjemmefra eller fra staten. Så blev han i stedet elev ved P & T på posthuset i Thisted.
Han blev gift i 1951 med Jytte Ledet fra Løkken, hvor han havde været udstationeret på postkontoret i turistsæsonen. De bosatte sig i Thisted oppe på kvisten i et hus på den lille gade Tordenskjoldsgade nr. 3 mellem Hundborgvej og Dragsbækvej, og den 23. marts 1952 fik de sønnen Lars [4]. Senere på året skulle Jens ind som soldat ved Jyske Telegrafregiment på Langelandsgades Kaserne i Århus.
Efter soldatertiden kom han tilbage til postkontoret i Thisted. Senere fik han stilling som assistent ved postkontoret i Hjørring, hvor han fortsatte i mange år og steg i graderne fra assistent, over overassistent til kontrollør. I sine seneste par år blev han postmester i Skagen, indtil den alt for tidlige død som 54-årig i 1984. [5]
Jyske Telegrafregiment på Langelandsgades Kaserne
Efter besættelsestiden gen- og reorganiseredes det danske forsvar, og efter tilslutningen til Atlantpagten i 1949 udbyggedes det langsomt.
[6] Et egentligt, ekstra telegrafregiment etableredes i Jylland i 1951, Jyske Telegrafregiment, der blev placeret på Langelandsgades Kaserne i Århus, selv om der allerede var et artilleriregiment der. Men det skulle efterhånden flytte ud, eftersom telegrafregimentet blev udbygget. En egentlig chef for regimentet udnævntes i november 1952, det blev oberst E. H. D. Havsten. Det er altså en ret ny enhed, Jens kommer til i 1952.Herefter var der på Langelandsgades Kaserne en regimentsstab, en stab for 2. telegrafbataillon og 8., 9. og 13. telegrafkompagni. Lidt senere samme år tilføjedes en motor-, materiel- og ammunitionsenhed. Udflytningen af artilleriregimentet gik ikke så hurtigt som ventet, så 9. kompagni var i en periode placeret i Padborg-lejren[7], bl.a. mens der var øvelse i Slesvig (Scandia III-øvelsen). 8. kompagni kaldtes også radiokompagniet, 9. telefonkompagniet, og 13. parkkompagniet.
I begyndelsen af 1952 deltog Jyske Telegrafregiment i en øvelse med Vestre Landsdelskommando og i en stabsøvelse kaldet Bright Mirror.
686 Nielsens soldatertid
Den 12. maj 1952 ankom Jens Kjærgaard Nielsen til Langelandsgades Kaserne, hvor han fik udleveret uniform og fik nummeret 159686. For nemheds skyld kom han til at gå under 686 Nielsen. Og så var de til friluftsforestilling i Den Gamle By. I rekruttiden gjorde 686 Nielsen tjeneste i radiokompagniet (8.), frem til den 2. september 1952. Den 14. maj underskrev Jens telegrafløftet.
I forbindelse med øvelsen Skandia III [8] blev han overført til parkkompagniet (13.), hvor han gjorde tjeneste fra den 2. til den 26. september 1952.
Efter hjemkomsten fra øvelsen skiftede han mellem de tre kompagnier, først tilbage til 8. kompagni fra 27. september til 5. oktober, og så lidt mystisk kort tid i 9. kompagni fra 6. til 17. oktober. Så kom han en tid tilbage til 8. kompagni – fra den 18. til den 31. oktober. Han sluttede sin soldatertid med et lidt længere ophold i 13. kompagni igen, fra den 1. november 1952 til den 16. april 1953. Her fik han den 10. februar 1953 udstedt et militært kørekort.
Ved hjemsendelse fik 686 Nielsen følgende bedømmelser:
Brugbarhed: 2
Forhold: A
Egnethed til forfremmelse: 2
Kaptajnløjtnant G. P. Welløv tilføjede: Der meddeles ham herved det vidnesbyrd, at han har været en flink soldat, og at hans forhold såvel i som uden for tjenesten har været særdeles tilfredsstillende. 2 svarer til ’flink’ (overgået af 1særdeles flink) og A svarer til ’særdeles tilfredsstilende’.
Kun et par af soldaterkammeraterne bliver Jens ved at have forbindelse til. [9]
686 Nielsens og danske telegraftroppers bidrag til øvelsen Skandia III
Telegrafsoldater fra Jyske Telegrafregiment fra Langelandsgades Kaserne og fra Padborg-lejren samt nogle fra Det Danske Kommando i Itzehoe, forstærket med nogle få fra Sjællandske Telegrafregiment, formede den telegrafenhed, der skulle servicere de regulære troppeenheder i øvelsen Skandia III. Det Danske Kommandos telegraffolk var også udstationeret fra Århus.
De århusianske (herunder 686 Nielsen) og sjællandske telegrafsoldater blev kørt til Padborg-lejren, hvor de blev indkvarteret og indplaceret til en samlet enhed sammen med de fra 9. kompagni, der allerede var der. 686 Nielsen købte et postkort med luftfoto af lejren, og han besøgte KFUM’s Soldaterhjem, hvor han fik en kuvert, som han senere brugte til at sende hjem til sin Jytte. De kom formodentlig med tog, for 686 Nielsen tog et billede på Padborg Station, mens en del materiel blev kørt til grænsen i egne regimentskøretøjer. Regimentschefen, oberst E. H. D. Havsteen var fagofficer ved Vestre landdelskommando og blev som sådan ved øvelsen korpssignalofficer ved øvelsen Skandia III i Slesvig. [10]
Der var dansk forøvelse i tiden 8. til 18. september 1952, men det er uklart om telegrafsoldaterne overhovedet var involverede i den, for de skulle ned i Slesvig for at klargøre til den internationale øvelse før den 18. september. [11] Uklart om telegraftropperne passerede grænsen den 12. eller 13. september, men de (inkl. 686 Nielsen) var i hvert fald indkvarterede i telte på Jagel-flyvepladsen syd for Slesvig by den 15. [12]
Formodentlig er det dog sket tidligere, for 686 Nielsen sendte et brev hjem til Jytte fra Syd-Smedeby postekspedition den 13. september. Den 15. (måske 14.) til den 18. september udlagde de en mængde telefonledninger m.m. i området. Telegrafbataillonen har hovedkvarter i Syd-Smedeby ved hovedvejen mellem Flensborg og Slesvig by, hvor også telefonledningerne for området samledes, idet der her skulle være den overordnede stab i den kommende øvelse Skandia III. 686 Nielsen var formodentlig med til at lægge ledningerne i Syd-Smedeby.
Den 15. var generalinspektøren for de samlede telegraftropper i Danmark, oberst Lawaetz, på besøg for at inspicere arbejdet med at klargøre kommunikationsnettet til øvelsen. Soldaterne udbyggede net og stationer både for telefon, fjernskriver og telegraf. Fjernskriverne blev også forbundet med det civile net. De, der havde vagt ved stationerne, boede i telte eller evt. i lader i området. [13] Hvad 686 Nielsen i øvrigt havde af opgaver, vides ikke, men han havde i hvert fald deltaget i arbejdet ved Syd-Smedeby, for han købte et postkort i byen – af byen, – og han afleverede sit brev til Jytte på den lille postekspedition i Syd-Smedeby. Både Det Danske Kommando og de engelske tropper havde feltpostforetagender, men de havde nok ikke været til rådighed her, og slet ikke for danske soldater, hjemmehørende i Danmark.
Det er uklart, hvor mange telegrafsoldater der var i virksomhed under selve Skandia II-øvelsen, men stationerne skulle i hvert fald passes. Formodentlig var hovedstaben ikke til stede ved Syd-Smedeby hele tiden, men uden øvelsesstab ville der nok ikke være så meget at lave ved stationerne. Om der skulle omlægges ledningsnet under øvelsen, vides ikke. Men en del fri tid kan der godt have været. Øvelsen var generet af en del tåge og regnvejr, så den fri tid har ikke nødvendigvis været så skøn – i telt.
Så skulle de til gengæld blive en dags tid efter den egentlige øvelses afslutning den 23. september om aftenen. Der var et stort arbejde med nedtagning og sammenpakning af stationer og indrulning af telefonledninger den 24. september 1952. Derefter var der hjemkørsel den 25. via grænsen ved Sæd syd for Tønder – i tåge. Om der evt. var nogen soldater, der kom retur med tog via Padborg, vides ikke. [14]
Skandia III-øvelsen
I september var der to internationale øvelser med dansk deltagelse. De to øvelser var koordinerede. Den ene var Skandia III, der, som navnet siger, var efterfølger til to lignende øvelser før denne. Den anden kaldes Main Brace. Main Brace var en flådeøvelse i Skagerrak, der skulle landsætte amerikanske undsætningstropper til støtte for de enheder, der indgik i Skandia III, hvis hovedformål var at forsvare sig mod et angreb fra øst ved Lübeck og nordover derfra. Det var dog primært en stabsøvelse inklusive øvelse i kommunikation mellem de forskellige enheder, ikke mindst mellem landenhederne og luftstøtten. Main Brace var en NATO-flådeøvelse fortrinsvis med amerikanske styrker – US Navy og US Army landsætningstropper.
Skandia III blev gennemført med danske, norske og engelske enheder. Norge stillede med en hel brigade under kommando af oberst Hunstad. Englænderne bidrog med en mindre enhed på 400 mand fra et panserregiment, men de var i det vestlige Tyskland involveret i en NATO-stabsøvelse, der også i et vist omfang var koordineret med Main Brace og Skandia III. Den danske forsvarsminister Ole Bjørn Kraft overværede som formand for Atlantpagtens permanente råd denne øvelse [15].
Danmark bidrog til Skandia III med Den Danske Kommando fra Itzehoe, en infanteribataillon under kommando af oberstløjtnant H. B. Holm, 23. artilleriafdeling fra Århus [16] under kommando af oberstløjtnant N. S. Lunn, 2. bataillon fra 6. regiment under kommando af oberstløjtnant E. L. G. Carlsen, 1. eskadron fra Jyske Dragonregiment under kommando af ritmester E. K. Carlsen samt de ovenfor nævnte telegraftropper som hjælpeenheder. Tilsammen udgjorde de danske enheder en (midlertidig) brigade, som kom under kommando af oberst Axel F. J. Storck, der til daglig var chef for Det Danske Kommando i Itzehoe. Den norske og den danske styrke var på hver 4.500 mand. Den norske general Bjørn Christophersen var chef for de samlede norsk-dansk-engelske troppekontingenter. [17]
Allerede den 10. september berettede avisen Heimdal, at der var danske tropper på vej sydpå til øvelsen. Det var opmarchen til forøvelsen på Sundeved. Den foregik fra den 12. og frem til den 16. eller 17. september. [18]
Skandia III startede om aftenen den 18. september 1952. Efter at de danske styrker havde holdt øvelse nord for grænsen på Sundeved og telegraftropperne allerede havde klargjort kommunikationsnettet omkring Flensborg og Slesvig, gik den danske hovedstyrke over grænsen sydpå den 18. eller 19. september. Allerede om natten til den 19. blev de danske styrker overgivet til oberst Storch fra Det Danske Kommando. Kommandoets styrker blev flyttet fra Itzehoe til samlingsområdet ved Heide. De norske styrker blev samlet mellem Kielerkanalen og Neumünster. Det fælles stabshovedkvarter var ved Syd-Smedeby [19], mens de danske styrker fik hovedkvarter ved Immingsted syd for Husum, og de norske ved Isted. [20]
Efter det fingerede angreb over ’zonegrænsen’, blev den første forsvarslinje lagt langs Slien, Dannevirke og Ejderen (som i 1864). De dansk-norske styrker blev således allerede dagen efter (den 20. september) flyttet nord for denne linje. De danske styrker flyttede sig forbi Frederiksstad og natten til den 21. til området ved Husum med stab i Immingsted. Den 22. kom der flystøtte fra hangarskibe i Nordsøen, og US Navy sendte skibe afsted fra Skotland (Main Brace-øvelsen). [21]
Den 22. september blev nogle danske styrker indesluttet af ’fjenden’, og der blev forsøgt indfløjet forsyninger til dem. Det våde vejr var hårdt for soldaterne, især de, der skulle stå i de vandfyldte skyttegrave ude vestpå. Flådefartøjerne var ankommet til Nordjylland, men på grund af dårligt vejr måtte man udsætte landgangen af amerikanske undsætningsstyrker. I denne forbindelse overtog admiral Brind den overordnede kommando (Skandia III + Main Brace). Admiralen var chef for NATO’s nordregion. [22]
1500 amerikanske soldater blev den 23. september landsat ved Skagen i høj sø. Den planlagte flystøtte og luftforsyning af de indesluttede danske styrker blev opgivet på grund af det dårlige vejr. Det forhindrede også admiral Brind i at flyve ind til flyvepladsen Jagel ved Slesvig. [23] Øvelsen blev afsluttet sent om aftenen. [24]
En lokal meddeler fra Flensborg Avis var ude for at besøge soldaterne nær Dannevirke, men han kunne først ikke finde dem, men så opdagede han et telefonkabel, som han fulgte, og så fandt han en godt skjult gruppe. [25]
Den 24. september var de danske soldater fra øvelsen på vej tilbage til deres forlægninger i Itzehoe og Danmark.
Uden for kommandorækken var der undervej en del observatører eller gæster, f. eks. den danske hærchef general Møller, de danske generaler Allerup og Bennike, den norske forsvarschef general Hansteen, chefen for og generalmajor John Upland fra NATO’s nordregion, samt en græsk oberstløjtnant og nogle britiske officerer.[26]
Som stort set alle øvelser før den blev den af officererne vurderet til at være gået godt!
Skandia III og den militær-politiske eftertid
Skandia III og Main Brace skal ses som perler på en snor af begivenheder, der opbyggede det nye NATO’s kommandostruktur og kapabiliteter. Her drejede det sig om Nordregionen med hovedkvarter i Kolsås i Norge, der tog sig af forsvaret af Norge, Jylland og Slesvig-Holsten. Den blev senere inddelt i to områder, og øvelserne her kan ses som en generalprøve på enhedskommandoen COMBALTAP med hovedkvarter i Karup, der kom til at tage sig af forsvaret af Slesvig-Holsten og Jylland. Den etableredes først officielt i 1962, men havde reelt fungeret i nogle år forinden. Først efter 1957 indgik der tyske enheder i samarbejdet, og tyske officerer i det, der blev til COMBALTAP.[27]
Etableringen af Jyske Telegrafregiment i Århus skal ses som en del af den kapacitetsopbygning, der blev foretaget i disse år i det danske forsvar. Meget af materiellet hertil var fra amerikanske og engelske overskudslagre efter 2. verdenskrig. En væsentlig opgave for telegrafregimentet blev at etablere kommunikationslinier for COMBALTAP. [28]
Det Danske Kommando i Tyskland skiftede efter 1949 karakter fra at være en del af den allierede besættelsesstyrke til at være en del af opbygningen af NATO.
Hele det setup, der blev etableret i 1950’erne, forblev i store træk sådan indtil den kolde krigs og øst-vest-opdelingens ophør i 1989.
Litteratur
Borrits, H. K: Telegraftropperne. U. udg., u. å.
Clausen, Thomas: Ørnen og spurven. Danmarks vej til NATO. Historisk Revy 1984.
Haftendorn, Helga: Germany’s accession to NATO: 50 years on. NATO Review, summer 2005
Kjærgaard, Lars: Et brev fra øvelsen Skandia III i Syd-Slesvig 1952. Dansk Filatelistisk Tidsskrift 5, 2020.
Arne Mosgaard (red.): Med kurs mod NATO. Den danske Brigade Det danske Kommando Tyskland 1947-1958. Alssundkredsens Forlag 1997.
Nielsen, K. V. m. fl.: Den Danske Brigade / Det Danske Kommando i Tyskland 1947-1958. Projektgruppen 1997.
Pedersen, S. Prip: Langelandsgades Kaserne Århus 1889 – 1989. Jyske Telegrafregiments Fond 1989.
WIKIPEDIA: Enhedskommandoen.
Andre offentligt tilgængelige kilder
Kreiskarte 1:75000 Kreis Schleswig 1949
Flensborg Avis (september 1952)
Heimdal (september 1952)
Upublicerede kilder
Fotos og soldaterpapirer, efterladt af Jens Kjærgaard Nielsen; Lars Kjærgaards slægtshistoriske arkiv/Historisk Arkiv, Vendsyssels Historiske Museum (A1486)
Slægtstræ, Lars Kjærgaards slægtshistoriske arkiv
Noter
[1] Se nærmere om Danmarks vej ind i Atlantpagten og NATO-samarbejdet i: Clausen: Ørnen og spurven…[2] Se herom i øvrigt: Nielsen: Den Danske Brigade/Det Danske Kommando i Tyskland 1947-1958. Og: Mosgaard: Med kurs mod NATO. Nærmere om Forbundsrepublikkens oprustning og vej ind i NATO-samarbejdet i: Haftendorn: Germany’s accession to NATO: 50 years on…
[3] Se herom i øvrigt:
[4] Forfatter til denne artikel.
[5] Kjærgaard-Graversen-slægtstræet og egen erindring.
[6] Dette afsnit bygger på: Borrits: Telegraftropperne, s. 115-116. Og: Langelandsgades Kaserne Århus 1889-1989, s. 42-43.
[7] Også kaldet Fårhus- eller Frøslev-lejren.
[8] Se næste afsnit.
[9] Afsnittet er bygget på Jens Kjærgaard Nielsens soldaterbog, forholdsattest og fotos samt min egen erindring.
[10] Pedersen: Langelandsgades Kaserne…, s. 42-43. Borrits: Telegraftropperne, s. 115-116. Heimdal 17. 9. 1952.
[11] Samme og Flensborg Avis 15. 9. 1952.
[12] Flensborg Avis 15. 9. 1952. Kreiskarte Kreis Schleswig. Jens Kjærgaard Nielsens fotos.
[13] Samme og Flensborg Avis 17. 9. 1952.
[14] Heimdal 22., 23. og 24. 9. 1952.
[15] Heimdal 11. 9. 1952.
[16] Langelandsgades Kaserne.
[17] Mosgaard: Med kurs mod NATO…, s. 208 og 350. Flensborg Avis 13. 9. 1952. Heimdal 17. og 19. 9. 1952.
[18] Heimdal 10. og 12. 9. 1972.
[19] Hvor 686 Nielsen gjorde tjeneste.
[20] Flensborg Avis 19. 9. 1952. Heimdal 17. og 18. 9. 1952.
[21] Flensborg Avis 20. 9. 1952.
[22] Flensborg Avis 22. 9. 1952. Heimdal 22. 9. 1952.
[23] Hvor 686 Nielsen var i lejr.
[24] Flensborg Avis 23. 9. 1952.
[25] Flensborg Avis 26. 9. 1952.
[26] Flensborg Avis 19. 9. 1952.
[27] Se herom på WIKIPEDIA: Enhedskommandoen.
[28] Det har 686 Nielsens søn Lars, forfatteren til denne artikel, været med til i 1971-72.