Slesvig-Holstensk udbrudsforsøg stoppet af Suenson

Den Slesvig-Holstenske oprørsregering havde udnyttet våbenhvilen til at anskaffe sig nogle kanonbåde og bevæbnede dampskibe i et forsøg på at bryde den effektive danske blokade af de oprørske havne. Da Insurgenternes skruekanonbåd VON DER TANN i midten af juli 1850 forsøgte at nå frem til Neustadt blev den indhentet af det danske hjuldampskib HEKLA. Efter en kort, men heftig, natlig kamp stod den Slesvig-Holstenske kanonbåd i flammer.

Af Johnny E. Balsved

Den Slesvig-Holstenske oprørsregering (In-surgenterne) havde bl.a. udnyttet våben-hvilen til at anskaffe sig flere kanonbåde og bevæbnede dampskibe, for på denne måde at tiltvinge sig en større indflydelse på begivenhederne til søs.

Kommandør Steen Bille, der var chef for Eskadren i denne del af Østersøen, havde allerede 17. juli 1850 fået melding om, at den Slesvig-Holstenske skruedampkanonbåd VON DER TANN var stået gennem Fehmern Sund på vej til Neustadt.

Eskadrechefen beordrede derfor hjuldamp-skibet HEKLA, under kommando af kaptajn  Edouard Suenson, til Neustadtbugten for at holde et vågent øje med Insurgenternes kanonbåd.

Oprørernes kanonbåd i sigte

Den 20. juli om morgenen fik man fra HEKLA øje på VON DER TANN, der under damp stod over mod Travemünde.

Det danske hjuldampskib optog straks forfølgelsen, men kanonbåden havde fået for stort et forspring, og inden det danske skib kunne komme på skudhold, slap fjenden inden for tønden ved Travens munding og sejlede videre op til Lübeck.

I Lübeck, som jo var tysk og dermed neutral, var man dog ikke begejstret for denne uventede besøgende, og oprørernes kanonbåd blev derfor beordret til atter at forlade havnen.

Allerede samme aften måtte VON DER TANN derfor forlade sit fristed, og i ly af mørket forsøge at liste op til Neustadt tæt langs kysten.

I ly af mørket

Kaptajn Suenson og HEKLA havde i skumringen forladt sin station ved Burgtiefe og var ved skumringstid på vej ind i bugten ved Neustadt i håb at at finde oprørernes kanonbåd.

Kort før midnat observerede den vagthavende officer om bord i HEKLA dampskibsrøg tæt inde under land. Kursen blev omgående sat tæt ind under land, og i kikkerterne kunne man konstatere, at røgen stammede fra et lille dampskib, der sejlede tæt under kysten i skyggen af det bagved liggende høje land.

Om bord i HEKLA var der ingen tvivl. Det kunne kun være VON DER TANN, der forsøgte at slippe væk i ly af mørket.

Klar til kamp

Der blev straks slået “Klart Skib” om bord på HEKLA, og et varselsskud sendtes i retning af den fremmede damper.

Varselskuddet blev dog blot mødt med hurraråb inde fra kysten og næsten samtidigt blev der afgivet to skud fra den næsten usynlige fjende. De to skud ramte HEKLA med en usvigelig sikkerhed, og kostede én mand livet og sårede yderligere fire mand om bord.

Præcisionen i Insurgenternes skud gjorde det klart for Suenson, at HEKLA ude til søs udgjorde et alt for “oplyst” mål, medens man knapt nok selv kunne skimte modstanderen i ly af kysten.

Suenson søgte nu hastigt tæt ind under kysten for at komme nærmere på VON DER TANN, så hans folk kunne rette kanonerne mod et mål, som de kunne se.

 Halv meter vand under kølen

Under hele indsejlingen i bugten havde Suenson ladet folkene ved kanonerne fortsætte skydningen, mest for at holde dem beskæftiget.

Men efterhånden kom HEKLA så tæt på den fjendtlige kanonbåd, at de danske skud begyndte at ramme. Suenson løb så tæt under land, at han til sidst kun havde omkring en halv meter vand under kølen.

Træfningerne som følge af den tætte kamp begyndte nu at gøre sin virkning om bord den den Slesvig-Holstenske kanonbåd, og omkring klokken halv to om natten kunne der konstateres et kraftigt ildskær om bord i VON DER TANN.

Kampen overstået

I skæret af flammerne kunne det fra HEKLA observeres, at VON DER TANN tilsyneladende stod på grund, hvorefter skydningen blev indstillet.

Der blev hastigt sendt et fartøj over til den brændende kanonbåd. Denne kunne konstatere at VON DER TANN var stødt på grund og forladt af sin besætning.

Ilden om bord var dog så kraftig, at den ikke længere lod sig slukke. Kort efter skete der flere eksplosioner om bord, og ud på morgenstunden var vraget brændt ned til vandlinjen.