Blokadeudbrud afværget af den danske eskadre

17. marts 1864 forsøgte den unge preussiske flåde at bryde den totale danske flådeblokade af de tyske havne. Forsøget på at bryde den danske blokade mislykkedes og skønt den preussiske flåde modtog forstærkninger i de følgende måneder blev det ikke gentaget.

Af Niels M. Probst

Ved krigsudbruddet i februar 1864 fik flåden til opgave at etablere en blokade af de tyske havne. Der blev udrustet tre eskadrer, en i Nordsøen, en i den vestlige Østersø og en i den østlige Østersø, hvor de eneste tyske søstridskræfter, enheder i den nyetablerede preussiske flåde, havde base.

Den østlige eskadre

Den sidstnævnte eskadre blev formeret sidst i februar under kommando af kontreadmiral van Dockum. Den bestod da af skruefregatterne JYLLAND og SJÆLLAND, samt skruekorvetterne THOR og HEIMDAL.

Preusserne rådede over en eskadre under Kapitän zur See Jachtmann, der, da den blev kampklar i midten af marts, bestod af den lukkede skruekorvet ARCONA, 26 kanoner, 12,4 knob, og den åbne skruekorvet NYMPHE, 13 kanoner, 12 knob, med station i Stettin/ Swinemünde samt en flotille bestående af hjuldamperen LORELEY, 4 kanoner, 10,5 knob, 18 dampkanonbåde og 4 kanonjoller med base i Stralsund.

16. marts observerede Jachtmann, at den dan-ske eskadre, der lå for anker 2 sømil ØSØ for Sassnitz, nu kun var på tre skibe. Fregatten JYLLAND var nemlig blevet sendt til København med maskinskade, så tilbage var kun SJÆLLAND, 42 kanoner, 10 knob, og de to korvetter.

Træfningen

Jachtmann besluttede derfor at forsøge at bryde den danske blokade dagen efter med de ovennævnte styrker.

Da han nærmede sig sydfra ved middagstid 17. marts havde billedet imidlertid ændret sig totalt.

Flagskibet SJÆLLAND lå der stadig, men i stedet for de to korvetter havde det nu fået selskab af skruelinjeskibet SKJOLD, 64 kanoner, 9,7 knob, der var stødt til om formiddagen, og nordfra nærmede dig sig desuden en skruefregat.

Van Dockum havde håbet, at det var JYLLAND, 44 kanoner, 12 knob, men da det viste sig at være den mindre og langsommere TORDENSKJOLD, 38 kanoner, 8 knob, satte han kursen sydover mod de angribende preussiske skib uden at afvente forstærkningen.

Ved tretiden var man kommet på skudhold og efter at have udvekslet et par bredsider drejede fjenden sydover og de efterfølgende knap to timer formede sig som en retrætefægtning, hvor til sidst kun de danske bovkanoner og det preussiske hækskyts kom i anvendelse.

De preussiske skibes fartoverskud på ca. 2 knob medførte, at afstanden efterhånden øgedes til ½ sømil, hvorefter skydningen måtte indstilles.

Hen under aften slap preusserne ind til Swinemünde i god behold. Kanon-bådsflotillen kom ikke til at spille nogen rolle.

Flådeblokaden opretholdt

Tabene begrænsede sig til tre dræbte og 19 sårede i SJÆLLAND, preusserne mistede fem dræbte og otte sårede.

Det var den unge preussiske flådes ilddåb, og kort efter træfningen forfremmedes Jachtmann til kontreadmiral.

Men forsøget på at bryde den danske blokade var mislykkedes og skønt den preussiske flåde modtog forstærkninger i de følgende måneder blev det ikke gentaget.

De danske flåde bibeholdt såvel i den østlige Østersø, som i de to andre operationsområder, søherredømmet under resten af krigen.

Historien bag billedet

Orlogsmuseets maleri, der er signeret Chr. Blache 1864, kom i museets besiddelse i foråret 2002 som en del af en testamentarisk gave fra fr. Miriam Grove, Hellerup.

Den øvrige del af gaven bestod af en kårde af embedsmandstype samt en stor ornamenteret skibskiste, velsagtens et østasiatisk arbejde.

Der var ingen proviensoplysninger, men det forekommer rimeligt, at de tre genstande alle hidrører fra en enkelt person, velsagtens en søofficer af slægten Grove.

Her viser det sig, at flagkaptajnen på SJÆLLAND under træfningen 17. marts var orlogskaptajn Hans Herman Stephen Grove, 1814-1866.

Van Dockum sluttede sin rapport med at takke ministeriet for Groves udnævnelse til flagskibets chef og året efter blev Grove udnævnt til Marine-minister i ministeriet Frijs.

I 1842 fik den daværende premierløjtnant H. H. S. Grove permission til i 1½ – 2 år at føre koffar-dibriggen JOHAN FREDERIK til Batavia og Ostindien, for på regeringens vegne at undersøge muligheden for at gøre Bali til en dansk besiddelse.

Han kom til København året efter, men tog endnu engang til Batavia med briggen og vendte tilbage i 1844.

H. H. S. Grove har således haft rig lejlighed til at anskaffe sig den nævnte østasiatiske kiste, kården kan have været en del af hans ministeruniform og maleriet har sikkert prydet det ministerielle kontor, hvor det har kunnet vidne om, at dets indehaver havde været i kamp.