Som den første soldat født uden for Commenwealth, blev Jørgen Jensen tildelt Victoria Korset. Han blev også den første, af de i alt 3 danskere, der har modtaget denne medalje – den højeste udmærkelse i verden.
af Gert Laursen
Jørgen Jensen blev født i nærheden af Løgstør i januar 1891, og som 16 årig stod han til søs som fisker. Senere tog han hyre på en af Grønlands bådene, før han tog på langfart til det meste af kloden. Som 18 årig afmønstrede han i Australien, hvor han fik arbejde på en farm i nærheden af Adelaide. I september 1914 blev han australsk statsborger.
I 1914 brød 1. verdenskrig ud, og som medlem af Commonwealth deltog Australien fra begyndelsen af krigen. I 1915 meldte Jensen sig til den australske hær, og efter en kort og hård træning blev han sent til Egypten med den 10. australske bataljon.
På den europæiske vestfront var krigen gået i stå, og vestmagterne planlagde derfor at åbne en ny front imod tyrkerne, og skabe forbindelse med Rusland igennem Dardanellerne.
Den 25. april 1915 gik tropper fra England, New Zealand, Australien og Frankrig i land ved Gallipoli, for at besætte strædet der forbandt Middelhavet med Sortehavet. Blandt tropperne der deltog i landsætningens første bølge var den 10. Australske Bataljon.
Men tyrkerne var godt forberedt, og kampene der fulgte udviklede sig til et blodbad. Jørgen Jensen blev såret to gange, og under kampene på halvøen blev han udnævnt først til underkorporal og siden til korporal. (1)
I begyndelsen 1916 blev de sidste allierede tropper trukket tilbage fra Gallipoli brohovedet, og den 10. Bataljon og Jensen blev flyttet til Vestfronten, hvor blev han endnu en gang såret. I januar 1917 blev han overflyttet til den 50. Bataljon, der blev sat ind ved byen Noreuil der var en del af Hindenburg linien.
Om morgenen den 2. april gik bataljonen til angreb på byen. På venstrefløjen gik angrebet fremad, men på højrefløjen blev angrebet stoppet af en barrikade omkring byens kirkegård, forsvaret af omkring 50 tyske soldater og et maskingevær. Flere australske officerer blev dræbt i forsøget på at nedkæmpe stillingen, og angrebet var ved at gå i stå.
Da Jørgen Jensen opdagede den kritiske situation løb han frem, imens han opfordrede sine mænd til at følge sig. Fem fulgte efter og under en voldsom ild løb de over det åbne stykke imod den tyske stilling. To af hans mænd blev dræbt, og Jensen og de tre andre tog dækning i et granathul, hvor de beskød tyskerne.
En af australierne dræbte skytten ved maskingeværet, og Jensen råbte til sine kammerater, om at give ham ildstøtte, hvorpå han stormede frem imod den tyske stilling, med en granat i hver hånd.
En håndgranat, der blev slynget imod ham, eksploderede på mirakuløs vis ikke. Til gengæld eksploderede en af Jensens håndgranater i den tyske skyttegrav, og der udbrød panik iblandt tyskerne. De flygtede ned i et underjordiske beskyttelsesrum imens danskeren forfulgte dem. Han opfordrede dem på tysk til at overgive sig, men de tøvede med at komme ud.
Med tænderne hev Jensen splitten ud på en håndgranat og opfordrede dem igen til at overgive sig – hvilket de gjorde. Han sendte derefter en af de tyske fanger over til en nærliggende gruppe tyske soldater, med besked på at fortælle dem at de var omringet, og opfordre dem til at overgive sig. Det gjorde de og kom over til Jensen.
Men faren var ikke over. En gruppe australske soldater under fremrykning, opdagede gruppen af tyskere, og da de ikke var klar over at de havde overgivet sig, åbnede de ild imod dem. Jørgen Jensen sprang da op på brystværnet, og vinkede med sin hjelm, indtil australierne blev klar over situationen og stoppede ilden. I alt 47 tyskere blev ført tilbage til de australske linier som fanger.
For denne bedrift blev Jørgen Jensen tildelt Victoria Korset, og medaljen blev overrakt ham den. 8. juni 1917 af den engelske Kong George V personligt.
Efter 3 ugers orlov vendte han tilbage til fronten. I maj 1918 blev Jensen såret for fjerde gang. En granatsplint sårede ham livsfarligt i hovedet, og han blev indlagt på et hospital i England. Efter flere måneders indlæggelse, hvorunder han blev udnævnt til sergent, blev han udskrevet igen. Han genså kort Danmark, før han i slutningen af 1918 vendte tilbage til Australien.
Den 31. maj 1922 døde Jørgen Jensen af en lungebetændelse. Ligtoget blev fulgt af hundrede af krigsveteraner, borgere og byens byråd, før han blev stedt til hvile på Adelaides kirkegård.
Læs mere:
(1) Ved Gallipoli vandt den senere general Percy Hansen Victoria Korset. Hans forældre var danskere og var udvandret til England.