Tilfangetagelsen af Prins Emanuel of Anhalt

Ved et dristigt raid bag de svenske linier i 1660 blev den svenske prins Emanuel af Anhalt taget tilfange.

af Claus Christiansen

Efter slaget ved Nyborg og Fyns generobring i november 1659 vendte krigslykken for de svenske besættelsestropper i Danmark. På trods af Københavns fortsatte belejring og svenskernes opretholdte besættelse af Sjælland, fortsatte danskerne deres guerillakrig mod de hærgende fremmede tropper.

I midten af marts måned 1660, godt en måned efter den svenske konges død udspillede der sig en helt speciel hændelse i området omkring Dragsholm. I dette område lå Prins Emanuel af Anhalt-Plötzkau indkvarteret med sit rytterregiment som besættelsestropper.

Prinsen var i 1627 som 25-årig trådt ind i den svenske kong Gustavs store militære stab, som bestod af adskillige tyske fyrsteofficerer. Prins Emanuel havde været med hele vejen over de islagte bælter som underofficer i et rytterregiment. Efter Roskildefreden i februar 1658 blev han regimentschef for et regiment, som dannedes af tidligere danske ryttere, der som led i fredsaftalen skulle overføres til svensk side.

Dette var forståeligt en meget vanskelig opgave at have med disse at gøre, og i forbindelse med regimentets stationering på Lolland i starten af marts 1658 deserterede store dele af regimentets ryttere, hvorefter det udartedes til et reelt oprør den 17. marts. Efter at have deltaget i stormen på København, hvor han bliver lettere såret, sendes han med sit nye regiment, bestående 4 kompagnier og ca. 300 mand til egnen ved Kalundborg, hvor han formentlig som følge af Dragsholm ødelæggelse, indkvarter sig på den store og herskabelige Rødegård i Vindekilde by, idet svenskerne frygtede en evt invasion. fra Fyn.

Glasbrænder Robert Colnet blev som følge af kong Gustavs angreb på Danmark udnævnt til stykjunker og senere i forbindelse med hovedstormen på København til stykløjtnant. Under stormen på byen har han kommandoen, som artillerist på en af byens skanser. Allerede 25. april udnævnes han til kaptajn og tildeles sammen med sit 16 mand store kompagni til Feltmarskal Hans Schacks danske hær.

Robert Colnet er i marts måned stationeret i Nyborg, og det er i denne forbindelse at han udsendes på en mission til Samsø. Følgende står herefter at læse i feltmarskal Schacks brev til kong Frederik III, dateret Odense 26. Marts 1660:

…Imidlertid vil jeg alllerunderdanigst berette deres Kgl. Majestæt, om hvorledes en kaptajn af Artilleriet ved navn Robertus Colnet med 16 mand af generalløjtnanterne Ahlefeldt blev udkommanderet på en entreprise. Hans sejlede med et fartøj fra Nyborg og erfarede på øen Samsø, at fyrsten af Anhalt var indkvarteret overe på Sjælland. I 3 dage var han og hans folk på Sejerø og den tredje dags aften satte hans over til Sjælland yderligere ledsaget af 30 bevæbnede bønder fra Sejerø som han havde formået at yde assistance…….osv.”

Efter således at være kommet i land lidt efter midnat 22. marts begiver Colnet og Eiler Hansen sig i al hast afsted mod Rødegård. Ved at sammestykke såvel resten af feltmarskal Schacks brev med en såkaldt dagbog (1) udfærdiget af biskop Bircherod kan følgende hændelsesforløb ridses op:

Om natten kl. 1 sætter kaptajn Robert Colnert og Eiler Hansen deres anslag i værk. De lader 22 bønder blive ved bådene, mens de med 16 personer går i land og marcherer lige hen til Vindekilde, en fjerdingvej fra stranden, hvor prins Emanuel af Anhalt logerer med sine ryttere i foged Niels Pedersens hus.

Ved 2 tiden om natten når man frem. Alle de 8 svenske soldater som står vagt ved prinsens kvarter bliver skudt. Colnet forsøgte at kaste en granat ind ad vinduet i sengekammeret til prinsen, men denne støder på en jernstang eller en sprosse i vinduet og falder tilbage mod kaptajnen og hans folk som står klar udenfor.

Dragsholm slot
Dragsholm slot

Colnet råber at alle skal lægge sig flat næsegrus ned, for ikke at granaten skal skade dem. Hvilket også lykkes at undgå. Herefter kastes endnu en granat. Da denne lander i rummet må prinsen straks flygte ind i et secret (2). Herefter trænger Colnet sammen med 5 mand ind i fyrstens sovekammer efter først at have skudt låsen på døren op med en pistol.

Dette skud menes at have såret kaptajnen i hånden. Straks derefter tændes lys og fyrsten eftersøges. En af danskerne bliver skudt tillige med en af fyrstens pager som bliver dødeligt såret.

Eiler Hansen støder døren hvor prinsen er inde op, og spørger om han ville have kvarter. (3) Fyrsten svarer: “ja, jeg er fangen”. Herefter bliver han straks iklædt og forsøger i denne forbindelse at frikøbe sig selv for 20.000 Rdlr. Kaptajnen svarer, at det vil han lige overveje, men haster alligevel afsted med fyrsten, hans kammejunker, page, kammertjener, en kok og seks ryttere som fanger afsted til bådene. Her lægger man hurtigt fra land og ror ud til skuden, som ligger noget længere ude.

Efter at være sejlet tilbage til Sejerø, sejledes videre til Fyn hvor Colnet og hans fanger ankommer den 24. marts. Efter ankomsten fortsættes til Odense hvor fangen overleveres til feltmarskal Schack. Prins Emanuel s fangenskab varer indtil freden i maj måned, hvorefter han søger afsked fra den svenske hær for at lade sig indrullere i Venedigs hær. Emanuel dør 8. November 1670.

Robert Colnet bliver efter den vellykkede aktion major i artilleriet og opnår en årlig pension på 500 Rdlr. Hans bliver senere oberstløjtnant, deltager i belejringen af Landskrone slot, fungerer som øverstbefalende over artilleriet på Københavns volde i 1677 og bliver chef for hele Artillerikorpset i København i 1680. Colnet dør i 1694.

Noter:

(1) Episoden er udførlig beskrevet i Biskop Jens Bircherods dagbøger for årene 1658-70. Da nævnte biskop kun var et par år gammel i 1660 betegnes “dagbøgerne” af udgiveren Chrstian Molbech således som værende et en latterlig og urimeligt forsøg på, fra biskoppens side at føre sit livs dagbøger tilbage til den spædeste barndom. Det må dog konstatere, at disse i høj grad stemmer overens med andre dokumenterede beskrivelser af hændelsesforløbet.
(2) Toiletrum
(3) Pardon

Læs mere:

Fra Holbæk Amt 1928 VI Bind III Årgang, Historiske årbøger XXII udgivet af Historisk Samfund for Holbæk Amt, P. Haase og Søn, Holbæk 1928.