Til Rigets forsvar og Byens gavn

Med et ørneskarpt blik for detaljen og mester-strategens overlegne blik for helheden fortæller Bjørn Westerbeek Dahl, historiker, bibliotekar og formand for Selskabet for Københavns historie, i et fantastisk og monumentalt 3-binds værk på hele 1000 sider om omskabelsen af København til en af Nordeuropas stærkeste fæstningsbyer. En kæmpe mundfuld læsning, javel, men sørme også en kæmpe oplevelse

Værket er, som man næsten kan regne ud qua sideantallet, overdådigt spækket med allehånde informationer om opbyggelsen af fæstningsbyen, mens en lang række smukke billeder pryder værket; hele 91 billeder på bind 1’s 266 sider fortæller, at der er så rigeligt at kigge på. Om det så er smukke håndtegnede kort, brun-gule billeder med omrids af gade-eller voldplaner eller mere detaljerede og farverige billeder af bydele, så er de et velkomne, visuelle oaser i en tekst, der ellers nemt kunne virke som en ørken.

Bind 1 drejer sig om fæstningsværkerne i tiden under Christian den 4., planerne i tiden for voldudvidelserne i årene 1607-1624 og ikke mindst om fæstningsværkerne i tiden under de to Karl Gustav-krige, herunder selvfølgelig belejringen og stormen i 1659. Moderniseringerne af forsvarsværkerne var forløbet ganske hastigt, hvilket var en af årsagerne til at svenskernes storm på København i 1657 ikke lykkedes. Stormen illustreres med et billede af maleren Jan Peeters, som behørigt kritiseres for bl.a. at have forkerte proportioner. Ingen detalje er for lille til ikke at blive bemærket, for faglighed og præcision er i højsædet. Og dog; en beskrivelse af selve stormen på København, der, emnet taget i betragtning, i den grad må siges, at være relevant, mangler, lidt mystisk.                 

Bind 2 handler om hvordan byplanlægningen, med den hollandske fæstningsingeniør Hendrik Ruse i spidsen, udviklede sig så byen på tilfredsstillende vis kunne fungere som præsentabel residensby for kongen, men også om fæstningens færdiggørelse efter tidens sidste nye krav. Til overflødighedshornet af information, er også de planer, der ikke blev til noget, grundigt behandlet, som også problemerne, der følger alle stort anlagte byggeplaner, når projektet møder virkeligheden, er. I modsætning til en ørken, hvor der kun er en fjern horisont at ane, er der i ’Til Rigets forsvar og Byens gavn’ hele tiden et nyt hjørne og en ny stimulerende vinkel at udforske. Ruses plan afgjorde, hvordan København kom til at se ud frem til 1860, hvor man begyndte at fjerne de fire byporte, og siden voldene.

De første to bind er kronologisk opbygget, mens bind 3 drejer sig om fæstningens kulturhistorie og alle typer bygninger, der udgjorde fæstningen, dvs. sortieporte, vagtbygninger, mønstringspladser, magasiner og, ja, tilmed træheste, justitspæle og galger, er behandlet. Det er en genistreg, at inddrage menneskene, høj som lav– ingeniører, voldskytter, muldvarpejægere, daglejere og m.fl. – der snildt kunne overses i bygningsværkets egen enormitet. At kvinder udgjorde en stor del af den indledende arbejdsstyrke, indtil soldater, der var billigere i drift, tog over er blot en af en myriade af informationer, som læseren beriges med. Byens liv med fæstningen, herunder personkontrollen ved portene, åbningstiderne, problemerne med at byens beboere smed deres affald ved Gyldenløves bastion, m.m. er også inddraget, hvilket giver et fascinerende helhedsbillede af en fæstning, der i det daglige måtte interagere med byens civile indbyggere.

Der findes derfor næppe noget mere fyldestgørende, storslået værk, som tilmed er skrevet i et tilgængeligt sprog, hvor entusiasmen og omhyggeligheden siver ned af siderne, om Københavns historie og forvandling fra by til massivt fæstningsværk. Punktum.   

Anmeldelse af JG

 

Fakta om bogen

 

Titel: De sidste mennesker på jorden

Forfatter: Bjørn Westerbeek Dahl

Omfang: 1070 sider

Udgivet: 27-10-2017

Forlag: Museum Tusculanum

Pris: 1.144,95 kr. på Saxo