Charles Zanco – Danskeren ved Alamo

På en mindetavle ved Alamo fortet i Texas står navnet Charles Zanco. Han var oprindelig født i Danmark, men emigrerede til Texas i 1834. Her gik han over i statens historie, da han sammen med en lille gruppe mænd deltog i forsvaret af fortet imod 5000 mexikanske soldater. Før den endelige storm havde mexikanerne hejst flaget “ingen nåde”, så deres skæbne var de ikke i tvivl om.

af Gert Laursen

Indledning

Navnet Alamo er kendt af de fleste mennesker. Her, ved en missionsstation i Texas, kæmpede og døde en lille gruppe mænd for statens uafhængighed imod en langt overlegen mexicansk modstander. På en mindetavle ved stationen er nævnt navnene på de 189 frivillige der mistede livet. Navne som David Crocket, Jim Bowie og Travis er kendt af de fleste mennesker, også uden for USA, men at en dansker; Charles Zanco, deltog i kampen er kun kendt af de færreste i Danmark. Ikke desto mindre er han, sammen med sine kammerater fra Alamo, gået over i Texas og USA’s historie.

Charles Zanco

Hvor Zanco præcist er født vides ikke. Han opgives til at være født i Randers i 1808, men fødestedet kan have været udenfor Randers eller i Ålborg, ligesom navnet kan have været et andet. At emigranter ændrede deres navne til et mere engelsk klingende navn var ikke et ukendt fænomen. Han var søn af Frederik Zanco, og da moderen døde immigrerede de 1834 til Amerika. De slog sig ned i Texas i sommeren 1835, der på det tidspunkt var en del af Mexico, men havde en stor indvandring fra USA.

Texas revolution

Denne indvandring førte til konfrontationer med mexicanerne, og samme år brød, hvad der blev kendt som den texanske revolution, ud.

I efteråret 1835 meldte Zanco sig som en af de første frivillige til “First Volunteers” i Lynchburg. Foruden at være bonde var Zanco også uddannet maler, og han brugte her sine evner til at skabe et af Texas første flag, der blev brugt i flere af kampene.

En kopi af det flag som Zanco skabte
En kopi af det flag som Zanco skabte

Med de texanske frivillige deltog Zanco i belejringen af San Antonio de Bexar, hvor han gjorde tjeneste i artilleriet. Efter byen fald forblev han her som en del af garnisonen, og blev kort efter forfremmet til løjtnant og assistent til garnisonens våbenofficer.

Efter tabet af San Antonio de Bexar besluttede den mexicanske general og præsident, Santa Anna at tilbageerobre byen og nedkæmpe den texanske opstand, og i februar 1836 ankom fortroppen af den mexicanske hær til området igen.

Et gammel postkort af missionsstationen efter kampen
Et gammel postkort af missionsstationen efter kampen

Det lykkedes for 145 af oprørerne under William Travis at forskanse sig i den gamle missionsstation ved Alamo, der spærrede for en videre fremrykning imod nord. En af de 145 mænd var Zanco, der endnu engang blev assistent til fortets våbenofficer, Major Evans.

Og her udspandt en af historiens mest berømte kampe, og et af de mest heltemodige forsvar sig.

Kampen om Alamo

I løbet af de følgende to uger, blev mexicanernes hær styrket til omkring 5000 mand. En undsætning af fortet var ikke muligt, men det lykkedes alligevel for nogle enkelt mænd at trænge igennem de mexicanske linier og nå ind i fortet, så styrken steg til omkring 190 mand.

Men texanerne var stadig håbløst i undertal, og der kunne ikke herske nogen tvivl om udfaldet. Tilmed gjorde mexicanerne det klart, at der ikke vil blive taget fanger hvis der blev kæmpet, og forlangte en betingelsesløs overgivelse. Svaret fra fortet var et kanonskud. Travis tegnede nu en streg i sandet, og bad dem der ville forlade fortet om at træde over stregen. Kun en trådte over. Resten, inkl. Zanco, valgte at blive, og dermed en sikker død.

Efter 13 dages belejring gik mexicanerne den 6. marts til angreb. Bølge efter bølge af soldater væltede frem imod fortet, og blev mejet ned af gevær og kanonild, eller blev mødt af geværkolber når de fik rejst deres stiger.

Men trods de voldsomme tab lykkedes det mexicanerne at forcere muren om fortet, og de sidste overlevende forsvarere døde i en rasende nærkamp med fjenden.

Maleri af kampen ved Alamo (Robert Jenkins Onderdonk)
Maleri af kampen ved Alamo (Robert Jenkins Onderdonk)

De sårede blev dræbt uden barmhjertighed. Fortet var faldet, men det havde kostet mexicanerne mere end 600 døde og sårede at nedkæmpe de få mænd.

En enkelt af forsvarerne og nogle få civile overlevede kampen. Hvordan Zanco døde vides ikke, men hans lig blev sammen med resten af texanerne brændt af de mexicanske soldater efter kampen.

Som belønning for deres deltagelse ved Alamo fik deres arvinger tildelt et stykke jord. Da Charles Zanco ingen familie havde, fik hans far i 1851 tildelt omkring 1500 tønder jord i det nordøstlige Texas.

Læs mere:

Online handbook on Texas
Randers Amtsavis 7. juni 2000

Tak til Randers lokal arkiv for hjælp i forbindelse med denne artikel