Berl. Tid. Mandag Aften den 27 april 1908:
“Paa Lørdag Kl. 11 vil det nybyggede Panserskib “Peder Skram” blive sat i Vandet fra Orlogsværftet.
I Anledning af Afløbningen gives der Publikum Adgang til Værftet fra Kl. 10 Form. For kørende og gaaende er Indgangen ad Værftsbroen (Prinsessegade, Christianshavn). Private Fartøjer og Færger maa kun lægge til ved Slæbestedet paa Dokøens Vestside. Efter Afløbningen og indtil Kl. 2 Efterm. vil nogle af Flaadens nyere Skibe, flere af Orlogsværftets Værksteder og Magasiner samt Modelkamret være tilgængelig for Publikum. Tæt Sønden for Afløbningsstedet er Torpedobaaden SØBJØRNEN beliggende. Der vil være sagkyndigt personale til Stede i Baaden til Vejledning for de Besøgende. Paa vejen fra Afløbningsstedet til Værftebroen kan følgende Værksteder og Magasiner m.m, beses, nemlig:
Skibbygningsværkstedet, Torpedomagasinet, et Torpedobaadsskur, Maskinværkstedet, Kedelsmedien, Modelkammeret og Arsenalet. Tæt ved Slæbestedet paa Dokøens Vestside, hvorfra Overfærgning med private Fartøjer til Byen finder Sted, er Panserskibet OLFERT FISCHER beliggende, og ved Dokøens Nordside ligger Panserbatteriet “Skjold”. I begge disse Skibe, som er elektrisk oplyste om Læ, vil der være sagkyndigt Personale tilstede,” Berl. Tid. Tirsdag saften den 28 ‘april 1908.
Her gives en nøjere beskrivelse af PEDER SKRAM, og det oplyses, at skibet vil koste mellem 5 og 6 mil. kroner.
Berl.Tid. Tirdag Morgen den 2 Maj 1908:
“Fra Orlogsværftet: Forberedelserne til PEDER SKRAM’s Stabelafløbning:
Ude paa Orlogsværftet stiar Træerne i Knop, Solen skinner paa den gamle Kran, paa de gamle, aftaklede Træfregatter i Flaadens Leie, paa de moderne Jernskibe med de lave, pansrede Sider. I Kanaler og Grave staar Vandet stille og blaat, og gaar man op paa en af Bastionerne, ser man udover Sundet, hvor Damperne trækker afsted med sort Røg efter sig, og Sejlerne langsomt glider frem for høje Sejl, der skinner hvide i den klare Luft.
Der er fuldstændigt landligt paa Værftet, og hørte man ikke Larmen fra Smedierne og Beddingerne af Hundreder travle Hammere, kunde man tro sig langt borte fra Kjøbenhavns Nærhed. Men Hamrenes Klang viser Vej til Stederne, hvor Travlheden hersker og leder idag særligt ned mod den større Bedding, hvor PEDER SKRAM, Flaadens sidste nybyggede Panserskib, staar færdig til at løbe af Stabelen.
Paa Pladsen paa hver Side af Beddingen ligger Teltene og Tribunerne, der skal give Plads til de Kgl. Herskaber, Ministrene, de fremmede Gesandter, Flaadens og Hærens Admiraler og Generaler, de andre indbudte Honoratiores og alle Officerernes Damer. Baade fra Kvæsthusbroen og Toldboden vil der idag fra Kl. 10 gaa Færger til Værftet. Hans Maj. Kongen sejler over fra Kvæsthusbroen et Kvarter før 11. Mægtige Trosser holder PEDER SKRAM fast paa Beddingen. Det er gamle 16 Tommer Kabeltrosser fra de sidste Linieskibe. Rene maritime Sjældenheder, der kun bruges ved de store Afløbninger.
I det Øjeblik de sidste Støtter for Skibet idag hugges bort kastes de svære Trosser los, og Skibet skal da glide ud. Ceremoniellet ved Afløbningen bliver ganske kort. Hs. Maj. Kongen og Følget gaar først engang rundt om Beddingen for at bese det store Skibsskrog, dernæst holder Holmens Provst, Lic. theol. Fenger, en Tale. Og saa finder Afløbningen Sted. Elevskolen paraderer med Fane og klingende Spil, og alle hjemmeværende Søofficerer møder paa Afløbningspladsen i Tjenesteuniform med Kappe og trekantet Hat. Naar Skibet er naaet ned i Vandet saluteres fra Sixtus med 9 Skud.
En Masse Mennesker vil overvære Afløbningen, og der har maattet skaffes Plads til dem paa de i Nærheden liggende Skibe. “Odin” og “Iver Huitfeldt” faar over 500 Mennesker ombord. Mange Anmodninger om Kort har Værftet maattet sige Nej til. Naar Afløbningen er forbi, er der Adgang til at bese Orlogsværftet, og sagkyndig Vejledning er tilstede. Modelkamret med de mange smukke Modeller af de gamle Linieskibe og Fregatter er vis paa det største Besøg.
Berl.Tid. Lørdag Aften den 2 Maj 1908
“PEDER SKRAMs Afløbning. En smuk Fest paa Orlogsværftet.
Allerede fra Morgenstunden begyndte Folk at vandre ud mod Orlogsværftet. Ad Gaderne, der fører til Kvæsthusbroen og Toldboden, kom Land- og Søofficerer i Gala spadserende med deres Damer. Vogne rullede afsted. Fra Nyboder var der hel Folkevandring ad Toldbodvejen, og ved Færgestederne over til Værftet stod man i Kø. Interessen for vort nye Panserskib PEDER SKRAMs Afløbning var aabenbart stor. Det er jo ogsaa en Sjeldenhed, at et saa stort Skib sættes i Vandet fra Orlogsværftet.
Ved Indgangen til Værftet ude ved Bommen blev man modtaget af kontrollerende Underofficerer – til daglig vaages strengt over, at ingen Uvedkommende færdes paa Orlogsværftet. Saa gik man ad den lange Bro over mod Kranen, drejede forbi den gamle Vagt, og medens man endnu var optaget af at se paa alt det nye, Værftet rummer for dem, som ikke kommer der til daglig, stod man pludselig overfor PEDER SKRAMs svære Skrog, der højt oppe paa sin Bedding, malet i kraftige røde og sorte Farver, stak den skarpe Vædderstævn frit ud i Luften.
Omkring det store Skib færdedes travle Værftsarbejdere, blaa Marinerer halede afsted med vældige Trosser, Værftsofficerer undersøgte, om de kolossale Slisker, hvori Skibet skulde glide, var vel smurte med den grønne Sæbe. Paa begge Sider af Skibet, mod Syd og Nord, var der indrettet Bænke og Estrader for Publikum. Paa den nordlige Plads samledes hele Nyboder: Underofficerer og faste Folk med deres Hustruer og Kærester og Døtre. Helt ud paa IVER HUITFELDT, der laa fortøjet udenfor Beddingen, var der indrettet Udsigtspladser. Der var sort af Tilskuere, der havde den bedste Udsigt ikke alene til PEDER SKRAM, men ogsaa til Kongeteltet lige overfor.
Kongeteltet laa paa den søndre Plads. Her paraderede Underofficerseleverne under Kommando af Premierløjtnant Broberg, her samledes Sø- og Landofficerer og de indbudte Honoratiores. En stor teltoverdækket Tribune var opført, og nærmest ved Kongeteltet saas her Hs. Excell. Konseilspræsidenten og de øvrige Medlemmer af Ministeriet. Hele Corps diplomatique med Damer havde Plads paa Tribunen. Fremdeles alle herværende admiraler og Generaler, Kommandører, Oberster og andre højtstaaende militære Embedsmænd.
Paa Tribunen og Pladsen foran færdedes en Vrimmel at Officerer i funklende Galauniformer, hvorimellem Damernes Foraarstoiletter lyste frem. Af Indbudne saa bl.a. Tingenes Formænd og Næstformænd, Statsrevisorerne og mange Landstings- og Folketingsmænd. Endvidere Admiral A. de Richelieu, Direktør Dessau og andre Repræsentanter for vort store private Værft, Kommandør Munter. Departementscheferne Wulff og Jerichau-Christensen med Fruer o.m.a.
Kl. 11 præcis begyndte Batteriet Sixtus at skyde Salutskud. Nu kom de Kongelige! Paa Kvæsthusbroens Færgetrappe, hvor Premierløjtnanterne Tvermoes og Jonquieres- Hansen gjorde Honnør, sejlede Deres Majestæter Kongen og Dronningen samt de øvrige Kongelige Herskaber over til Værftet i Kongechaluppen, der førtes af Jagtkaptajn, Kommandør Hovgaard. Chaluppen lagde til ved en stor Flaade lige under Kongeteltet, og her modtoges Herskaberne af Viceadmiral Wandel, Chefen for Orlogsværftet, admiral Zachariae og hele Søofficerskorpset, medens stærke Hurraraab lød fra Menneskemængden.
Smaa Kadetter paraderede med Dolk ved Siden, Musikkorps spillede og Underofficerselever præsenterede Gevær. Det hele “militære Skuespil” var overordentligt stilfuldt arrangeret. Hds. Maj. Dronningen fik overrakt en pragtfuld Buket af røde og hvide Roser og alle de Kongelige Damer, der bar lyse Foraarsspadseredragter, tog derpaa Plads i Kongeteltet, medens Hs. Maj. Kongen, der bar Admiralsuniform, Ds. Kgl. Kronprinsen og Prins Harald sammen med Viceadmiraien, Værftschefen og Direktør Tuxen, gjorde en hurtig Runde omkring paa Beddingen for at se Skibet paa nærmere Hold.
Derefter traadte Holmens Provst, Lic. theol. Fenger frem foran Kongeteltet og vendt mod dit store Skib paa Beddingen talte han i kraftige og varmhjertede Ord for PEDER SKRAMs Fremtid. Det er en Højtidsdag paa Orlogsværftet, thi den gamle Svanerede har modtaget en ny Unge, en Unge, der med Næb og Kløer kan forsvare sit Hjem.
Ved dette Skib er udrettet alt, hvad Snille og Forstand formaar. Det er en Glædesdag, naar det nu løber af Stabelen, en Glædesdag for Kongen, hans Raad, for Folket og for den danske Marine. Denne Dag betyder Liv for Fædrelandet, Liv for Pligtfølelsen og Evnen i vort Folk til at værne vort Land og vort gamle Hjem. Paa de Tusinders Vegne udtaler jeg det Haab og Ønske, at Kongen, hans Raad og de høje Ting maa stille store Krav til vort Folks Offerberedvillighed saaledes, at vi alle ofte maa opleve Glædesdage, som denne.
Det er et godt Navn, der staar paa dette Skib. Saalænge Dannebrog vajer, saalænge det gamle Ord gælder “sit Fædreland skylder man alt”, saa længe vil PEDER SKRAMS Navn agtes mellem de største. Der er sagt tre gode Ting om den gamle Hr. Peder Skram, Danmarks Riges kække Admiral i mange haarde Kampe. Det første, at han turde sige sin Mening, og at han havde en Mening. Jeg forpligter i denne Stund dem, der skal være ombord i Skibet, der bærer Peder Skrams Navn, til altid at have en selvstændig Mening og til aabent og ærligt at turde sige den.
Det andet, der sagdes om ham, er dette: Han var Danmarks Vovehals. Som der staar i Historien; “Han var gruelig rask paa Søen.” Jeg forpligter i Danmarks Navn dem, der skal være ombord paa det Skib til i Farens Stund at følge hans Eksempel, til som han at være “gruelig rask”, til som han at være Danmarks Vovehals.
Det tredie Ord om Peder Skram er Svaret, som han gav, da han trængtes haardt af Fjenden ved Laholm. Han sagde, den gamle Helt “Jeg overgiver mig ikke, saa længe jeg har det varmt om Hjertet!” Jeg forpligter i Danmarks Navn alle dem, der skal kæmpe ombord i dette Skib, til aldrig at overgive sig, saa længe Hjertet banker i deres Bryst med varme Følelser for vort gamle Land. Velsign, Gud, dette Skib og dets Fremtid og gør dets Historie lyslevende i Danmarks Annaler! Velsign, Gud, dem, der skal være der ombord! Velsign. Gud, vor Marine! Guds Velsignelse være over vort Folk, over Fædrelandet og Kongen og over os Alle! Amen.”
Provst Fengers Ord kunde høres over hele den store Forsamling. Et Øjeblik, efter at han havde sluttet, var der fuldstændig stille. Saaa hørte man Slagene af tunge Køller mod PEDER SKRAMs Beddingsstøtter. Afløbningen skulde begynde.
Direktør Tuxen og Værftsingeniør, Premierløjtnant Adolph havde taget Plads paa Beddingen for at give Signalerne. Ved de store Gangspil stod Matroserne parate. Højt oppe paa Dækket færdedes hvidklædte arbejdere, travlt beskæftigede med Bremsetrosserne.
Drøn paa Drøn lyder, efter som Støtterne falder. Nu er der kun een tilbage„ Et spændende Øjeblik! Vil Skibet løbe? Saa skærer en Baadsmandspibe gennem Stilheden. Gaa an i Spillene, kommanderes der. En Sitren i det mægtige Skrog. Og det glider medens et tordnende, befriende, langtrukkent Hurra løfter sig fra alle Sider.
Hurtigere og hurtigere bliver Farten. Røg og Damp og Lue staar af Beddingen, idet PEDER SKRAM med et mægtigt Plask skyder ud i Elementet, saa høje Bølger staar til alle Sider. De svære Bremsetrosser slæbes med. Bomme og Støtter knækkes som Svovlstikker. Kan Trosserne holde den? Jo, der er ingen Fare, det er gamle Linieskibs 16 Tommers Kabeltove.
Da PEDER SKRAM, efter i Farten at have taget en formelig Dukkert, er naaet et Par Hundrede Alen ud i Flaadens Leje, svajer den roligt op og vugger sig let og elegant paa Vandet. Den flyder som en Svane. Det var en overordentlig flot Afløbning, derom var alle enige. Hs. Maj. Kongen og de øvrige Kgl. Herskaber komplimenterede ogsaa varmt Værftsdirektionen for den smukke Afløbning, førend de atter sattes over til Kvæsthusbroen, og de mange tilstedeværende Landofficerer ønskede deres Søkollegaer tillykke med det nye, store Skib. Værftet holdtes idag aabent for Publikum til henad 2, og en Mængde Mennesker benyttede Lejligheden til at tage Panserskibene og Torpedobaadene og de mange interessante Værksteder nærmere i Øjesyn, medens militære Opsynsmænd allevegne elskværdigt viste rundt.
(Marinens bibliotek)
