Berl. Tid. Fredag Aften den 1. Mai 1903:

“OLFERT FISCHER – Lørdagen den 9de Mai, Aarsdagen for Kampen ved Helgoland, skal Panserskibet OLFERT FISCHER sættes i Vandet Kl. 11 om Formiddagen fra Orlogsværftet i Hans Majestæt Kongens Nærværelse.”

(Derefter følger en beskrivelse af panserskibet.)

”Angaaende Publikums Adgang til Orlogsværftet paa Afløbningsdagen skulle vi henvise til omstaaende Bekendtgørelse fra Chefen for Orlogsværftet.”

Bekendtgørelse
Panserskibet “Olfert Fischer”s Afløbning finder Sted paa Orlogsværftet, Lørdagen den 9de Mai d.A. Kl. 11 Formiddag. I anledning af Afløbningen gives der Publikum Adgang til Værftet fra Kl. 10 Form. For Kjørende og Gaaende er indpassagen ad Værftsbroen (Prinsessegaden, Christianshavn).

Private Fartøjer og Færger maa kun lægge til ved Slæbestedet paa Dokøens Vestside. Efter Afløbningen og indtil Kl.2 Efterm. ville nogle af Flaadens nyere Skibe, flere af Orlogsværftets Værksteder samt Modelkammeret være Tilgjængelige for Publikum. Tæt ved Afløbningsstedet, nemlig ved Elefanten, er Panserskibet “Herluf Trolle” og Torpedobaaden “Makrelen” beliggende. Panserskibet vil være elektrisk oplyst om Læ og i begge Fartøjer vil der være sagkyndig Personale til Stede til Vejledning for de Besøgende. Paa Vejen fra Afløbningsstedet til Værftsbroen ville følgende Værksteder og Magasiner kunne
beses, nemlig:

Skibbygningsværkstedet
Torpedomagasinet
Torpedebaadsskur
Maskinværkstedet
Kjedelsmedien
Modelkammeret og
Arsenalet.

Tæt ved Slæbestedet paa Dokøens Vestside, hvorfra Overfærgning med private Fartøjer til Byen finder Sted, er Panserbatteriet “Skjold” beliggende. Panserbatteriet, som er elektrisk oplyst om Læ, er ligeledes tilgjængeligt for Publilcum. Kl. 2 Efterm. vill de Besøgende have at forlade Værftet. Opmærksomheden henledes paa, at Tobaksrygning er forbudt paa Orlogsværftet.
Orlogsværftet, den 30 April 1903 Zachariae.”

Samme Bekendtgørelse ses igen at være optaget i Berlingske Tidende Torsdag Morgen den 7 Maj 1903 og Lørdag Morgen den 9 Maj 1903. I 1ste Tillæg til Berl. Tid. Torsdag Morgen den 7. maj 1903 har Kjøbenhavns Havneforvaltning ladet indrykke følgende Bekendtgørelse:

Ved Panserskibet “Olfert Fischer”s Afløbning den 9de Maj d.A. Kl. 11 Form., vil Overfarten ti Orlogsværftet ske paa følende Steder:

1. For Orlogsfartøjer: fra den nordre Stentrappe paa den nordre Toldbodsplads, fra Anlægsbroen paa den nordre Side af Toldbodbombroen og fra Trappen paa den nordre Ende af Kvæsthusgadens Dampskibsbro.
2. For private Dampbaade: fra det sydlige, saakaldte svenske Slæbested paa nordre Toldbodplads.
3. For private Robaade fra Trappen for enden af Nyhavn, Charlottenborg Siden:
4. For de nummererede Færgebaade: fra deres respektive Anlægssteder. Det Bemærkes, at ifølge Bekjendtgørelse fra Ekvipagemesteren tillades det de private Damp- og Robaade samt de nummererede Færgebaade enten at lægge til i Trangraven eller at indpassere i Flaadens Leje gjennem Hønsebroløbet – hvor de skulle tage Anlæg ved Slæbestedet paa Dokøens Vestside.

Ved Bommens Vagt maa ingen Færgebaade eller private Færgefartøjer lægge til.
Kjøbenhavns Havneforvaltning den 5te Maj 1903.

Bert. Tid. Lørdag Aften den 9. Maj 1905:

“Panserskibet OLFERT FISCHERs Afløbning.
Idag, paa Helgolandsdagen, er det nybyggede Pandserskib, OLFERT FISCHER løbet af Stabelen paa Orlogsværftet. Som sædvanlig ved slige Lejligheder formede Afløbningen sig til en hel lille Fest. Ogsaa Helgolandsdagen bidrog nok sit til, at der vajede mange Flag i Hovedstaden, og at navnlig Havnens Skibe prangede med den smukkeste Flagdekoration. Overalt, hvorhen man saa i Havn og paa Rhed, mødte Øjet festsmykkede Skibe, og hertil kom, at der herskede et usædvanligt Liv i nærheden af Orlogsværftet hvor større og mindre Baade gled frem og tilbage med festklædte Damer og Herrer ombord. Saavel Toldboden som ved Kvæsthusbroens Hoved laa allerede ved Titiden talrige mindre Orlogsfartøjer, der befordrede de særligt Indbudne over til Orlogsværftet.

Her havde en overordentlig stor Menneskemængde indfundet sig for at overvære Afløbningen. Som en sort Bræmme strakte den sig udenom Festpladsen, paa Skibe eller i Land, overalt hvor var muligt at opdrive en Plads. Tæt udenfor den Bedding, paa hvilken OLFERT FISCHERS mægtige Skrog laa, var opført et med Marinetrofæer smykket telt til afbenyttelse for de ventede Kongelige Herskaber. Og ved Siden af det var rejst et større Telt, hvor særlig et meget stort Damepublikum i elegante Formiddagstoiletter havde taget Plads, Henved Ellevetiden, det til Afløbningen bestemte Tidspunkt havde en meget stor og glimrende Skare indfundet sig paa Feststedet.

Blandt de Tilstedeværende bemærkedes Ds. Excell. Konseilspræsident og Udenrigsminister Deuntzer, Marineminister Jøhnke, Krigsminister Madsen, Finansminister Hage, Justitsminister Alberti, Kultusminister I.C. Christensen, Landbrugsminister Ole Hansen og Udenrigsminister Enevald Sørensen.

Desuden var tilstede Folkethingets og Borgerrepræsentationens Formand, cand. Trier, Medlemmer af Corps diplomtique, Officerer af Hæren med den kommanderende General, Hs. Excell. Generalløjtnant Hedemann i Spidsen, Officerskorpset med Hs. Excell. Viceadmiral Uldall i Spidsen og talrige af Hovedstaders højerestaaende civile Embedsmænd, alle i Gallauniform.

Paa Flydebroen nedenfor Festpladsen, hvor Baadene med de Indbudne lagde til, stod opstillet et Marine-Musikkorps samt desuden to Afdelinger Marinesoldater som Æresvagt under Officerers og Underofficerers Kommando. Præcis Kl. 11 lød der Kanonsalut som Tegn paa, at de Kongelige Herskaber fra Kvæsthusbroen vare gaaede ombord for at begive sig over til Orlogsværftet, og snart var da ogsaa den smukt udstyrede Kongelige Chalup i Sigte fra Værftet. Søofficerskorpset havde taget Opstilling nær ved Anløbsstedet, og medens Fanemarchen spillede, og Saluten stadig lød, steg Herskaberne i Land paa Værftet.

Ledsagede af Hs. Exell. Viceadmiral Uldall og Værftschefen, Kontreadmiral Zachariae begav derefter Hs. Maj. Kongen, Ds. Kgl. H. Prinds Valdemar, Prinsesse Marie, Prins Christian og Prinsesse Alexandrine samt Hs. H. Prins Hans sig ind i det for dem bestemte Telt, ved hvis Indgang Ministrene havde opstillet sig. Samtlige de Kongelige Herrer vare iført Uniform, saaledes bar Hs. Maj. Kongen admiralsuniform. De Kongelige Damer, hvem der ved ankomsten overraktes Buketter, vare iførte smagfulde og elegante Spadseretoiletter.

Herskaberne var ledsagede af et stort Følge. Saaledes saas Hs. Excell. Gehejmekonferensraad Castenskiold, Hofmarskal, Kammerherre Oxholm, Kabinetssekretær, Geheimeetatsraad Rosenstand, Adjudant, Kaptajn, Baron Wedell-Wedellsborg, Staldmester, Grev Frijs m.Fl.

Efter at have hilst paa de Tilstedeværende Honoratiores begav Hs. Maj. Kongen og de andre Kongelige Herskaber sig, ledsagede af Hs. Excell. Viceadmiral Ulldall og Kontreadmiral Zachariae, ned forbi Panserkolossons Skrog for at tage Nybygningen i Øjesyn.

Efter Tilbagekomsten tog Herskaberne Plads i de i Kongeteltet henstillede Stole, hvorpaa provst Fenger besteg en foran Teltet henstillet Forhøjning og med klar og kraftig Stemme talte væsentlig saaledes:

Naar i gamle Dage Ridderen havde anskaffet sig et nyt Værge, udført af det bedste Metal og de dygtigste Hænder, og det var blevet prøvet, bragtes det igen i Guds Hus for her at indvies. Og naar det indviedes med en Bøn til Gud om, at han vilde lægge Kraft og Skarphed i Værget, men samtidig aflagdes et Løfte om, at det kun skulde bruges i ærlig Kamp for Ret og Sandhed. Naar Kongen er samlet her idag med saa mange fremragende Mænd, griber den samme Følelse os, thi ogsaa her er der smedet et Værge, som fra idag overgives til den danske Marine, og der vil for dette Værge opstige en Bøn fra alle danske Hjerter. Paa et Altar har det ikke kunnet blive lagt, men istedet for alteret træder det blaa Hav, det Element med hvilket det nu snart skal forenes.

Det Navn, hvormed det er døbt, har den bedste Klang i danske Ører og Hjerter. Thi det fører Erindringen tilbage til den tapre og ærlige Mand, som ogsaa i Fredens Dage udførte en saa stor og samvittighedsfuld Gerning, og som for bestandig indskrev sit Navn i Historien ved hin mindeværdige 2den Aprils Kamp. Og senere vandt Olfert Fischer Alles Agtelse med det Mod og den Snildhed, hvormed han efter 1807 ledede vor vanskelig Kamp mod den overlegne Fjende.

Matte det valgte Navn være et godt Varsel om den Aand, der ogsaa i Fredens Tid maa herske indenfor den danske Marine, og et Varsel, der tyder godt, naar Kampens Dag skulle komme. Til Afløbningen har Hs. Maj. Kongen valgt Helgolaandsdagen, og vi, som kunne erindre denna Dag, kunde ikke tænke os nogen smukkere. Thi den sprængte efter Sorgens mange tunge Dage det knugende Baand, der havde lagt sig om det danske Folks Hjerter. Efter den ligesaa heltemodige som haabløse Kamp kom denne Meddelelse, de Danske have sejret, som et Solglimt som en Bebuder af, at det paany vilde blive Sommer i Danmark.

Derfor bede vi til Gud om, at Erindringen om Helgolandsdagen altid maa være ombord i “Olfert Fischer”. Matte da Gud tage Skibet i sin Varetægt til Glæde og Ære for Konge og Folk, Hærskarernes Gud give sin Velsignelse hertil.

Da Provst Fenger havde talt, traadte Hs. Maj. Kongen hen til et lille paa Pladsen foran Teltet opstillet Bord. Paa Bordet var anbragt en elektrisk Knap, og derfra gik en Ledning hen til Panserskibet. Hans Majestæt trykkede paa Knappen, Signalklokken lød, og straks efter hørte man Tømmermændenes Slag paa Støtter, der endnu holdt OLFERT FISCHER lænket til Landjorden.

Alles Øjne var rettet mod Skibet, og kun et Øjeblik varede det, før Jernkolossen Kl. 11.20 begyndte at sætte sig i Bevægelse, først langsomt, saa med større og stærkere Fart. Bagved stod Ild og Røg frem fra Tømmerunderlaget, og da Skibet borede sig ned i Vandet, skete det med saa stor Kraft, at en høj Bølge over Stævnen skyllede helt hengiver Fordækket. Men straks efter laa OLFERT FISCHER støt og rolig paa Vandet, lænket med tykke Trosser.

Den sjældent smukke Stabelafløbning hilstes fra Land med Viften med Lommetørklæder, medens Hurraraab lød fra Matroserne paa Skibets Dæk. Hs. Maj. Kongen og de andre Kongelige Herskaber underholdt sig endnu en Tid lang med de Tilstedeværende. Da Herskaberne tog bort, lød ligesom ved Ankomsten Fanemarchen. Da Majestæten begav sig ned til Kongechaluppen hilstes han med levende Hurraraab, hvorefter ”Kong Christian” spilledes. Under Kongesalut sejledes der derpaa tilbage til Kvæsthusbroen. Straks efter søgte ogsaa de Indbudne bort fra Værftet i de ventende Orlogsfartøjer.

Adskillige af de Tilstedeværende forbleve dog endnu nogen Tid paa Orlogsværftet, da nogle af Flandens nyere Skibe, flere Værksteder samt Modelkammet vare blevne gjort tilgængelige for Publikum i Tiden fra Afløbningen til hen paa Eftermiddagen.”