Berl.Tid. Onsdag Aften den 14 April 1886:

I Eftermiddags er Pandserskibet IVER HUITFELDT blevet sat i Vandet. Som almindelig ved slige Leiligheder stod adgangen til Nyholm aaben, og Tusinder af Mennesker strømmede itide ad Christianshavn til Orlogsværftet. I Havnen var Færgefarten meget livlig, og Værftets og private Damp- og Rofartøier førte ogsaa mange Mennesker til Holmen for at nyde det imponerende Syn af et stort Krigsskib, der løber af Stabelen.

Fra alle Krigsskibene i Flaadens Leie vaiede Flag, og i Dagens Anledning vare ogsaa de i Havnen og paa Reden liggende Handelsskibe filagsmykkede. Paa Orlogsværftet gjorde Marinesoldater Vagt. IVER HUITFELDT, der er blevet bygget paa den Kronen nærmeste Bedding, og af hvilket Skib vi nedenfor give en nærmere Beskrivelse, tog sig som det kort forinden Afløbningen stod uden at være omgivet af Stilladser og Støtter, smukt og imponerende ud.

Agterskibet vendte mod Vandet, og paa det sortmalede Overskib var med store hvide Bogstaver malets Skibets Navn. Hele Bunden var rødmalet, og de to mægtige fiirbladede, hvidmalede Skruer vare paasatte. Da Skibet løb af Stabelen, heistes der Flag for og agter paa dette.

Paa Enden af den ene af de to Moler, der ligger ved Siden af Beddingen var det smagfuldt udstyrede Kongetelt, hvorfra Kongeflaget vaiede, opreist, og længere inde paa Molen et stort Telt, hvor Officerer og særligt indbudne med Damer havde Plads. Paa den anden Side af Beddingen var der paa Molen truffet lignende arrangements for Marinens Underclassser, ligesom Pandserskibet LINDORMEN laa i Forlængelse af denne Mole og afgav Plads paa sit store rummelige Dæk for en stor Deel af Orlogsværftets Embedsmænd og Paarørende.

Fra den rummelige Plads omkring Beddingen, Kranen, de i Flaadens Leie liggende Skibe, Skibene i Havnen, fra Ny Toldbod og de herliggende Bygningers Tage overværedes Afløbningen af en stor Menneskemasse, og over tyve Tusinde Mennesker have idag antagelig gjæstet Orlogsværftet.

Blandt de Tilstedeværende bemærkedes Hs. Exc. Marineministeren og flere af Ministrene, næsten hele Corps diplomatique med Damer og Stadens første militaire og civile Myndigheder. En Afdeling af Underofficersskolens Elever gjorde Vagt paa Molen ved Kongeteltet, hvor et Musikcorps var opstillet. Paa den Flaade, hvor Baadene for de særligt Indbudne lagde til, vare ved Hs. Maj. Kongens ankomst Cadetter opstillede.

Præcis Kl.11 forkyndte Kongesalut fra Batteriet Sixtus Hs. Maj. Kongens ankormst til Værftet, og kort derpaa lagde den kongelige Chalup, der var afgaaet fra Kvæsthuusbroen og blev styret af Yachtcapitainen, Commandeur Jacobsen, til ved den med Tæpper betrukne Flaade og Mole, hvor den kongelige Familie under militair honneur modtoges af Chefen for Orlogsværftet, Contreadmiral Braag, i Spidsen for Værftets Autoriteter og de tilstedevaarende Søofficerer.

I Kongechaluppen befandt sig Ds. Maj. Kongen og Dronningen, Ds. kgl. H. Kronprindsen og Kronprindsessen og deres tre ældste Børn, Prindserne Christian og Carl samt Prindsesse Louise. Ds. kgl. H. Prinds Valdemar og Prindsesse Marie samt Hs. H. Prinds Hans. Den kongelige Families Følge blev bragt til Værftet i Orlogsfartøier.

Kort efter Kongefamiliens Ankomst holdt Pastor Joh. Petersen følgende Tale:

“Ds. Majestæter! Ds. kgl. Høiheder og hele det kongelige Huus! Ærede Forsamling! Der er Dage bade i de enkelte Menneskers og i Folkets Historie, som staae indgraverede i Sindene med uudslettelige Træk. Det kan være Sorgens og Smertens Dage, de brudte Forhaabningers og de bitre Nedbøielsens Dage; men det kan ogsaa være Glædens og Jubelens Dage, de stolte Dage, hvor et heelt Folk løftes af en Stordaad, der kaster sin Glands ud over Nationen og bringer Hjerterne til at svulme i Takt og Priis til Gud for hans Naade og Miskundhed.

Vort gamle Fædreland kjender tilfulde dem begge. Og naar vi i Dag have givet Møde her, Ds. Majestæter, Ds. kgl. Høiheder og hele denne glimrende Forsamling, er det vel først og fremmest for at see det sjeldne Skue i en mægtig Orlogsmand, der skyder fra Beddingen ud i de brede Bølger, men da vil visselig ogsaa det Navn, som staaer at bese paa Skibets Stavn, minde om en Stordaad, der aldrig vil glemmes, saa længe der slaaer et dansk Hjerte.

Thi IVER HUITFELDT er Skibet kaldet, og stoltere Navn findes ikke blandt danske Søkrigere i den lange, stolte Række ligefra Bisp Absalon til den graanende Helt fra Helgoland. Men naar dette Navn er valgt, og Ds. Majestæt har bifaldet det, da er dette vist nok ikke nogen Tilfældighed; men det tør vel troes, at der ved Valget af Navnet IVER HUITFELDT ikke alene skulde antydes Erindringen om en Heltedaad, der søger sin Lige i Verden, og som i vor egenkiærlige og selvsyge Tid lyser ned glødende Flammeskrift, men ogsaa Haabet om, at naar dette Navn paany fik Liv i den danske Marine, da skulde med det Samme Huitfeldts Aand raade ombord i vore Orlogsmænd, den Aand, som hiin Octoberdag 1710 valgte at døe Flammedøden med Ære fremfor at leve Livet med Vanære.

Thi hvor Iver Huitfeldt slaaes, der seirer man eller døer, men man flygter ikke. Saa knytte vore bedste Ønsker sig til dette stolte Skib, der vil blive eet nyt og vægtigt Led i Kjæden af det Pandserværn, som vort Fædreland har stillet til sit Forsvar, Gud give Lykke paa Reisen! Ja, Herre, til Dig løfte vi vore Hjerter i denne Stund, thi uden Dig kunne vi slet intet gjøre. Du holder de store Vande som en Draabe i Din hule Hand, og for Dig er det mægtigste Menneskeværk som et Fnug for Stormen.

Vi bede, beskjærme dette Skib, hvorhen det stævner, og lad Din gode Aand, herske inden dets Borde. Lad det i Fredens Dage vise det gamle Dannebrog med Ære og Hæder, og, om de Dage komme, da dets Kanoner skulle tordne og dets stærke Pandser staae sin Prøve, da lad Aanden fra Huitfeldts Dage blusse op i Besætningens, ja, i alle danske Sømænds Hjerter og minde dem om, at den, som kjæmper med Gud for Ære og Ret, kun kan gaae freidig i Døden for Konge og Fædreland.

Og hold Du ogsaa Din Haand over vort gamle elskede Danmark. Ogsaa det er jo som Skibet, der svømmer paa Bølgerne. Lad ogsaa Enighedens og Lydighedens Aand raade og hjælpe os til aldrig at glemme, at saa langt Danmark naaer og danske Hjerter slaae, der veier Korsbanneret for at minde os ikke alene orm, at med Korset kom Fred og Frelse til Jord, men ogsaa om, at hvor der stævnes frem under dette Tegn, der maa Mørkets Fyrste og de onde Aander flye!”

Taleren sluttede med en varm Bøn for Konge og Fædreland. Hs. Majestæt gav derpaa Ordre til at sætte Skibet i Vandet, og under en stemningsfuld Ro bleve de sidste kortvarige Foranstaltninger trufne til Afløbningen. Omtrent Kl. 11½ gled Skibet let og gracieust i Vandet under Salut paa ni Skud fra Batteriet “Sixtus”, og de Tilstedeværendes begeistrede Hurraraab. Et “Leve Iver Huitfeldt!” besvaredes kraftigt, og snart laae det store Skib, hvis Skruer løb rundt, da de kom i Vandet, stille, stoppet af svære Trosser.

En stor Mængde Mennesker begav sig nu hen til Beddingen, der røg at den stærke Friction, og flere Timer efter Afløbningen blev en stor Deel af Publicum tilbage for at besee Holmen og dets Modelkammer og Arsenal, som ved denne Lejlighed stode aabne. Kort efter Afløbningen forlod den kongelige Familie Orlogsværftet under kongesalut fra “Sixtus”. Et af Chefen for Orlogsværftet udbragt Leve for Hs. Majestæt besvaredes med kraftige Hurraraab af de Tilstedeværende, ligesom den kongelige Familie hilstes med levende Hurraraab, da Kongechaluppen roede forbi flere af de i Flaadeleiet liggende Pandserskibe, hvorfra mange Mennesker iagttoge Afløbningen. Overalt herskede den største Ro og Orden, ligesom Dagens Program fulgtes med al ønskelid Høiagtighed.’

(Derefter følger en beskrivels af skibet; og det oplyses, at skibets byggesum vil andrage ca. 3½ Mio. Kroner, heraf falder ca. 800.000 kr. paa maskinerne og omtrent en halv mill. paa artilleriet.)