Berl. Tid. Onsdag aften den 3. Juli 1918:
“Kystforsvarsskibet NIELS JUULS Afløbning:
Afløbningen i Eftermiddag fra Orlogsværftet af det nybyggede Kystforsvarsskib “Niels Juul” overværedes af Deres Majestæter Kongen og Dronningen og flere Medlemmer af den Kongelige Familie, Medlemmer af Ministeriet, Rigsdagens Præsidium, Repræsentanter for Hovedstadens Styrelse, høje Militærpersoner af begge Etater m.fl. ”
Derefter følger en kort beskrivelse af skibet i tilslutning til tidligere givne oplysninger.
Berl. Tid. Torsdag Morgen den 4 Juli 1918.
På side 3 findes gengivet et fotografi af afløbningen med følgende tekst:
“Da NIELS JUUL efter en halv Times Betænkningstid gled ned ad Beddingen. Vi henviser til Referat af Stabelafløbningen, som findes andetsteds i Bladet. ”
På side 5 findes et langt referat af afløbningen:
“Kystforsvarsskibet NIELS JUUL Stabelafløbning. En smuk Højtidelighed – og en lille Opsættelse. Marinefartøjer med mange fine civile og militære Gæster i vrimlede igaar mellem Kl. 1 og 2 over Havnen. Og ad de skønne, gamle Alléer af knudrede Frugttræer og skyggende Kastanier drog andre Skarer ind i Orlogsværftets afsondrede Rige, medens Værftets Personale i en modgaaende Strøm gjorde Brug af Halvfridagens “Udskejning”.
Omkring Nybygningen NIELS JUULs lange graa og fordringsløse Skrog, der paa Beddingen løftede sin Stævn op i Højde med de gamle rødsodede Traaer, tæt inde under Mastekranens ærværdige Galge, flokkedes alle de Fremmede i og under et Telt, malerisk prydet med Stjerner og Huggerter.
Julisolen, der havde bestemt sig til en pludselig og voldsom Offensiv, straalede – som en rigtig Festsol – i Epauletternes og Distinktionernes Guld, i gyldne Adjudant snore og i Sabler og Geværløb.
Blandt de høje militære Myndigheder af begge Etater, der var samlede udenfor Kongeteltet, nævner vi den kommanderende admiral, Viceadmiral Evers, den kommanderende General, Generalløjtnant Ellis Wulff, Generalmajor Knudsen, Kjøbenhavns Kommandant, Generalmajor Lembke, Generalmajor, Generaltøjmester K. N. Nørresøe, Viceadmiral Wandel, Kommandørerne Schultz, Amundsen, Garde, Saabye, Schoustrup, Schou, Sølling, Munter og da Cunha. Direktør for Orlogsværftet Tuxen og mange andre Officerer af Hær og Flaade. Fremdeles Forsvarsministeren, Dr.phil. Munck, Kjøbenhavns Overpræsident, Kammerherre Jonquieres, Søfartschef Heise, Frihavnsdirektør Bergsøe, Havnedirektør Boro, Højesteretssagfører Fenger, enkelte Medlemmer af Rigsdagen o.s.fr. Kl. lidt før 2 meddelte først Kanonsalut og derefter Honnørmarchens Toner, de Kongelige Herskabers Komme. Æreskommandoen af Marinere foran Kongeteltet trak Geværerne an og sænkede Fanen, og den store smukke gamle Robarkas gled ind mod Landgangen.
Foruden af Deres Majestæter Kongen og Dronningen overværedes Højtideligheden af Hds. Majestæt Enkedronningen, Ds. Kgl. Højheder, Admiral Prins Valdemar, Prinserne Knud, Harald og Gustav, Prins Carl og Prinsesse Ingeborg af Sverige, Prinsesserne Thyra, Dagmar og Margrethe. Hs. Majestæt Kongen, der var iført Admiralsuniform, gik ned forbi Fronten af Æreskommandoet og foretog dernæst en Inspektion af Nybygningen, ledsaget af de kongelige Prinser samt af Chefen for Orlogsværftet, Kontreadmiral Nyholm, Direktør Tuxen, Stabschef, Kommandør Amundsen, Jagtkaptajn Greve og adjudant, Kaptajn Gyldenkrone.
Oppe paa Dækket af NIELS JUUL stod opstillet en Del Mandskab og Værftspersonale. Stationskibet, Krydseren VALKYRIEN var besat fra for til agter, og op af Lemmene paa Kaserneskibet FYEN stak mange nysgerrige hoveder. Og ovenover Værftet og Flaadens Leje og Havnen summeds to Flyvebaade som store Guldsmede blinkende i den ødsle Sol.
Stiftsprovst Fenger taler.
Saa traadte Holmens Provst, kgl. Konfessionarius, Stiftsprovst Fenger frem foran Kongeteltet, iført Ornat og talte. ”Det største danske Orlogsskib, der er løbet af Stabelen siden “HELGOLANDs” Afløbning i 1878, skal nu sættes i Vandet. Det er en Glæde for alle, som har haft med Bygningen af dette Skib at gøre at se det saa vidt fuldført. Vi er forvissede om at den gode Tradition, der knytter sig til vort Orlogsværft, ogsaa vil hævde sig her, og at det gode Arbejde, der er udgaaet herfra nok skal staa sin Prøve.
Lad os ønske Hr. Majestæt Kongen og alle, der har deltaget i Arbejdet med Fremstillingen af dette Skib, til Lykke nu. Arbejdet har staaet paa i 4 aar, og en del af Tiden har det ikke kunnet gaa hurtigt. Men nu knyttes herved en Kraft til den danske Marine, som den sikkert har Brug for; det er en Forstærkelse af Værnet for vort Land – ikke for at angribe, men for at værne om de nationale Værdier, der fra vore Fædres Tid af Gud er betroet vort Land, vor Frihed, vor Selvstændighed, vort gamle Sprog og vort Flag – Værdier, som ogsaa vi skal vide at værne.
Det nye Skib har faaet et Navn, der har den bedste Klang. Vor Fædre erkendte det, da de i 1855 for første Gang kaldte et Skib med Niels Juuls Navn, Skruefregatten, som Minderne om Suensen og heri Kampens Dag ved Helgoland knytter sig til den Majdag, da de der var opbord paa Fregatten, kæmpede, som Niels Juul kæmpede.
Vi haaber, at den Dag aldrig maa komme, da Navnet Niels Juul ikke længere bæres af et Skib i den danske Flaade. Naar vi nævner Niels Juuls Navn stiger der op for os Billedet af en adelig dansk Mand, en god jydsk Mand af en gammel Slægt. Han vidste at holde sig i selv i Tugt. Hans Evner var maaske ikke saa glimrende som Tordenskjolds, han var mere jævn og sindig. I Holland mødte han som ung Mand sit kald: Søen, og her dygtiggjorde han sig baade i Skibsbyggeri og Sømandsskab og til at føre og lede Mandskabet. Han brugte ikke sin Tid forgæves, tidllig og silde var han paa Færde, og da han vendte hjem, kom han som en Mand, der var øvet i Fredens og Stridens Gerning.
Fra 1657 var han Chef for Holmen i en lang Række betydningsfulde aar. Forudseende og nøjeregnende var han, og vort Orlogsværft skylder ham Ærbødighed og vil aldrig glemme hans Navn. Han vidste at paatage sig og bære Ansvaret. Klar og fattet var han i Fredens Stund, der har sikkert ikke været en dygtigere og en lykkeligere Admiral end ham i den danske Marine. Sindig og taalmodig, som han var, har han ogsaa lært vor Marine, hvad der er saa svært: at bie til Tiden kommer. Han saa sig sprungen forbi bande af den yngre Tromp, og af Cort Adeler, men han gjorde sin Pligt; han tog alt af Guds Haand, fordi han var en alvorlig kristeligsindet Mand.
Kongen af England sagde om ham, at han vistnok var den dygtigste Admiral i Europa. Hans Landsmænd, der holdt af ham for hans Vennesælhed og Troskab, kaldte ham den gode, gamle Ridder. Ingen har kæmpet med større Ære under Danmarks Flag end Niels Juul.
Nu forlader dette Skib sin Bedding, og næste Gang en Køl skal lægges her, bliver det til et Skib til fredelig Gerning. Lad os ønske, at de Mænd, der skal have deres Plads paa “Niels Juul”, maa have samme Sind som dem, der kæmpede paa Niels Juul’s Flagskib “Christianus Quintus”.
Og lad os saa ønske Lykke for vor Konge, for Dronningen, for Enkedronningen og hele den Kongelig Familien. Gud skærme vort Land og give os Evnen til taalmodigt at bie. Gud velsigne det nye Skib, vort Kongehus og vort Land.
Forventning…………. .. og Tøven!
Nu skulde det store Øjeblik komme. Alles Øjne rettedes mod Dagens Helt det nye Skib, som stod der skraanends paa Beddingen med Agterenden med de to Skrueaksler vendt mod Vandet.
Hs. Majestæt Kongen gav Tegnet til Afløbningen. Man hørte Støtterne falde for Hammerslagenes, en enkelt Baadsmandspibe skingrede, Gangspillene paa Pladsen blev bemandede for at sætte Bevægelse i den graa Kolos – men den rørte sig ikke!
Af og til lød et Par Brag, naar en Trosse sprængtes, det sitrede et Øjeblik en Smule gennem skibet, men atter blev det ganske ubevægeligt. Solen bagte, Uniformerne og de Trekantede føltes meget varme. Nogle unge Piger, der fik Hedeslag og an Værftsarbejter, der blev ramt en springende Trosse, blev baarne ind til Lægevagten.
Der gik 20 Minutter – og 10 til. NIELS JUUL viste sig, som Stiftsprovst Fenger havde sagt, som en besindig og fast Herre. Et tilsvarende Tilfælde var ikke forekommet paa Orlogsvæftet i de sidste 40 Aar. Om Aarsagerne til Skibets Uvillighed til at vove Springet lød der mange forklaringer. Nogle sagde, at det skyldtes den pludselige Varme, som havde forvoldt en Udvidelse af et eller andet paa Beddingen, andre, at Skibet , der jo hverken havde Panser paa, eller Maskiner indsat, var saa let, at det manglede Moment; atter andre, at det var fordi Sæben, hvormed Beddingen var smurt, ikke var af den gode gamle Slags, men “Erstatning”. Og man kom i Tanker om Tilfælde i Udlandet, hvor Afløbninger havde været noget sendrægtige og vanskelige. Af og til forsøgte Musikkorpset at lokke med et lille opmuntrende Nummer – men alt forgæves.
Men endelig Kl. 3.12 gik det! Først ganske langsomt, saa hurtigere og hurtigere gled NIELS JUUL ned ad Skraaningen, mens Hurraraabene lød med Befrielsens Kraft, og Kanonerne dundrede svært fra Sixtus. Skibets Agterstævn tog Vandet, som væltede op i en hvid Skumbølge; langs Laaring og ind under Bunden med Slingrekølene fnusede Vandet og løb helt op ad Beddingen som en Stormflodsbølge. Og indhyllet i Em af den dampende Sæbe og Kanonernes røg satte NIELS JUUL sig helt i Vandet og løb ud i Flaadens Leje, mens Stoppetrosser og kæder spændtes stift og Ankeret faldt for Bougen.
Støt og bastant flød Skibet ude paa de olieblanke Dønninger. NIELS JUUL havde faaet sin Daab og sin Affart.”
