Berl.Tid. Tirsdag aften den 25. August 1894:

“Søværnet …. Hans Majestæt Kongen har allerhøist bestemt, at Krydseren HEIMDAL sættes i Vandet i allerhøistsammes Nærværelse Torsdagen den 30te d.M. Kl.11 Formiddag. ”

Berl.Tid. Torsdag Aften den 30. August 1894:

“Krydseren HEIMDALs Afløbning. I Formiddags sattes Krydseren HEIMDAL i Vandet i Hans Majestæt Kongens og den øvrige Kongelige Families Nærværelse. Høitideligheden overværedes desuden af en stor Deel indbudne Notabiliteter, ligesom der som sædvanlig ved saadanne Leiligheder, var givet det store Publicum Adgang til at overvære Afløbningen.

I Tiden mellen Kl. 10 og 11 strømmede folk af alle Samfundsklasser, som ønskede at see det nye Skib løbe af Stabelen, skareviis ud til Værftet. Hovedmængden af Mennesker kom landværts over Christianshavn, men Mange kom dog ogsaa med Baade fra forskjellige Afgangssteder ved Havnen. Paa den nordre Side af Beddingen, hvor HEIMDAL stod, laa en Række Pandserskibe med GORM forrest, og til disse Skibe var der givet Publicum Adgang; de vare derfor tæt besatte med Mennesker, hvad der bidrog Sit til at give Festen et livligt og malerisk Præg. Iøvrigt vare saagodtsom alle de i Havnen liggende Orlogsmænd rigt flagbehængte.

Paa hver Side af Beddingen var der reist et langt Telt for særligt Indbudne, og i det søndre af disse Telte bemærkedes de forskjellige indbudne Notabiliteter. Her saaes saaledes Ds. Excell. Conseilspræsidenten, Marineministeren, Cultusministeren og Indenrigsministeren, Thingenes Formand, Høisteretsadvocat Liebe og Hr. Høgsbro, den russiske, den østerigske og den tyske Gesandt, den russiske og den franske Militairattaché, andre Medlemmer af Corps diplomatique, flere herværende Generaler og admiraler – samt mange høiere Officerer, Departementscheferne Asmussen, Jonquieres, Generaldirecteur Nørgaard, Generalpostdirecteur Svendsen, Universitetets Rector, Professor Reiss, Politidirecteuren, Justitiarius Fleischer og mange andre høiere civile Embedsmænd, Folketingsmændene Har, Holm og Claus Berentsen og Brygger Carl Jacobsen m.Fl.

Fremdeles vare mange af ovennævnte Notabiliteters Damer tilstede. For den vestre Ende at Teltet var der reist en Pavillon for de Kongelige Herskaber, og tæt herved befandt sig Gardens Musikcorps, der spillede en Række nationale Melodier.

Kl. 11 og 20 Min. forkyndte Kongesalut fra Batteriet “Sixtus”, at Kongechaluppen, der havde taget de Kongelige Herskaber ombord ved Kvæsthuusbroen, var ankommen til Orlogsværftet, og ved Landgangsbroen modtoges de Kongelige her af Hs. Excell, Marineministeren, Værftschefen, Admiral Bruun, samt en talrig Skare af Officerer i Flaaden. De Kongelige Herskaber indtraadte kort efter i Pavillonen.

Forrest gik Hans Majestæt Kongen, derefter fulgte Hans Majestæt Kong Georg, Deres kongelige Høiheder Kronprindsen, Hertugen af Cumberland, Prindserne Christian, Georg og Harald samt Hans Høihed Prinds Hans. Derefter fulgte Hendes Majestæt Dronningen og Deres Kongelige Høiheder Kronprindsessen, Hertuginden af Cumberland, Prindsesserne Louise, Thyra og Ingeborg samt flere af Hertugen af Cumberlands Børn. Herskaberne vare ledsagede af et talrigt Følge.

Noget efter Ankomsten gik Herskaberne i den ovenangivne Orden op paa Beddingen og rundt om Skibet. Umiddelbart efter Hans Majestæt Kongen gik Marineministeren og Værftschefen. Deres Majestæter Kongen og Kong Georg vare iførte Generalsuniform. Efter at de Kongelige Herskaber vare vendte tilbage til Pavillonen, fremtraadte Præst ved Holmens Kirke, Pastor Joh. Petersen og talte med høi og tydelig Røst:

”Dette Skib vilde blive et Lod i den Kæde, som tjente til Værn om Fædrelandet, om det Dyrebareste, det rummede. Der havde været en Tid, hvor en vis Poesi eller Romantik havde omgivet Sømanden, – men den Tid var nu svunden. Skjønheden havde maattet vige Pladsen for Kraften, Romantikken for Hensigtsmæssigheden. Vi levede nu i Jernets Tid, af Jern vare Orlogsmændene byggede. De saae derfor kolde ud, lignede noget “den grimme Ælling”.

Men dog var det nogle prægtige og stærke Skibe, som skjære gennem Søen trods hine gamle Orlogsmænd, og indenfor dets Borde rummedes saare meget af det menneskelige Snilles Opfindelser i Nutiden. Med denne Jernkrydser forstærkedes Gjærdet om vort Fædreland og Alt, hvad det rummede af Dyrebart for os. HEIMDAL havde Kongen budt, at den skulde hedder og dette Navn var et godt Varsel. Heimdal var jo den aarvaagne Gud, som stod paa Vagt for Guderne, og som ingen Søvn behøvede. Men tillige mindedes vi ved dette Navn om den gamle Orlogsmand, som havde rummet saa mange af Marinens Befalingsmænd i deres unge Dage.

En af dem var Kong Georg af Grækenland, og de mindedes med Tak, hvad dehavde lært i det gamle Cadetskib. Nu skulde det ny HEIMDAL glide ud i Søen ledsaget af det danske Folks bedste Ønsker. Maatte det bestandig indenfor sine stærke Borde rumme en Besætning, hvor Troskab imod Gud og Troskab imod Kongen raadede Gud den Almægtige være med dette stærke Skib! Han bevare og velsigne os Alle, vort Fædreland, Kongen og Dronningen og alle Kongehusets Børn i det Nære og i det Fjerne!

Efter at Taleren havde sluttet, foretoges de sidste nødvendige Forberedelser til Afløbningen. Støtterne sloges fra, og Kl.11.40 løb Skibet under rungende Hurraraab fra alle Sider let og sikkert ned ad Beddingen og ud i Havnen. Høitideligheden var dermed tilende, og umiddelbart derefter forlod de kongelige Herskaber under Salut fra “Sixtus” Orlogsværftet for i Kongechaluppen at vende tilbage til Kvæsthuusbroen.”