Modstandsmanden Jørgen Røjels bog ‘Holger Danske rejser sig’ er en guldgrube af informationer – og er svær at undvære, hvis man vil vide noget om danmarkshistorien i spændingsfeltet mellem det totalitære og demokratiske.

Modstandsgruppen Holger Danske var den største danske modstandsgruppe og var også den organisation som havde kontakterne til England, hvor våben og sprængstof via S.O.E. manden Ole Geisler m.fl. kom til landet. Bogen repræsenterer et samlet vidnesbyrd om gruppens kamp mod den tyske besættelsesmagt og centralt står de mange personlige beretninger fra de som var med i gruppen.

Bogen er opbygget som en vekslen mellem informativ beretning “fra oven” og skildringer af personlige oplevelser, ofte fra to eller tre deltagere, fra de talrige aktioner – herunder det regulære partisanangreb mod Sommer-korpset på Lundtofte flyveplads. Det medfører desværre, at læsningen kan blive lidt uharmonisk og tung – særligt fordi de mange personlige beretninger fra “frontlinjen” hver især medtager en række trivielle oplysninger som hvem mødes med hvem, hvor og hvornår, hvor bevægede de sig hen og hvorfra, etc.

Men derudover giver bogen også en fremstilling af en stor del af den danske modstandsbevægelses langsomme start og udvikling fra diverse mindre og isolerede grupper til en samlet bevægelse – og om samarbejdet mellem den kommunistiske modstandsbevægelse KOPA, Kommunistiske Partisaner, som siden ændrede navn til BOPA, Borgerlige Partisaner, for at kunne tiltrække nye medlemmer fra en bredere del af befolkningen.

Med navneskiftet blev der også skelet til modstandsbevægelsens udenlandske samarbejdspartner, S.O.E, eller ‘Special Operations Executive’. Organisationen var på Churchills initiativ blevet oprettet med henblik på at svække den tyske stridsmagt indefra – “sætte Europa i flammer” som det så flot kaldtes – så længe man ikke kunne bekæmpe den udefra. Churchill var en lige så markant modstander af kommunismen som af nazismen, og en dansk kommunistisk modstandsgruppe ville meget vel ikke kunne få del i de våben og sprængstoffer som blev kastet ned på de jyske heder.

Ud over informationsrigdommen om modstandsbevægelsen er dette fokus en anden af bogens styrker; nemlig at modstandskampen indplaceres i den større kamp mellem demokratiske og totalitære kræfter i Øst og Vest, som foregik uafhængigt af kampen mod nazismen. Også kampen om Danmark efter krigen, hvor modstandsbevægelsen stod i et modsætnings forhold til samarbejdspolitikerne som gerne ville til fadet igen, og hvor BOPA med dets stærke tilknytning til Stalins kommunistiske Sovjet stod i modsætning til alle andre, behandles.

Den tyske side med Gestapo, HIPO- og Sommer-korpset samt forskellige terrror-grupper behandles også og herved bliver man bekendtskab med den danske Gestapo-mand, og tilsyneladende sadist, Ib Birkedal Hansen og de ubehagelige slyngler han omgav sig med. Interessant og overraskende er det også at læse, at der fandtes “Varulve-grupper” i Danmark, som Den Danske Brigade kom i sporadisk kamp med, da de på Hitlers befaling fortsætte kampen selv efter Berlins fald og Hitlers død.

Det kontroversielle spørgsmål om politikerne forsøgte at ofre modstandsbevægelsen kort før krigens afslutning ved at sætte den op mod ‘Wehrmacht’ luftes uden at finde svar, hvilket dog ikke ændrer ved at bogen repræsenterer en omfattende og detaljerig beretning om den borgerlige modstandsbevægelse centreret omkring gruppen Holger Danske.

Anmeldelse af Jens Geisler

Fakta om bogen

Titel: Holger Danske rejser sig

Forfatter: Jørgen Røjel

Omfang: 428 sider

Forlag: Samleren 1993

Pris: 98 kr på Saxo