Den danske historiker Nils Arne Sørensen har anlagt det store forkromede overblik i sin behandling af 1. Verdenskrig. Fokus er klart er lagt på på de overordnede politiske og økonomiske sammenhænge, som krigen var et udtryk for. Selve gennemgangen af udviklingen på fronterne strækker sig kun over ca. en fjerdedel af bogen, fordelt ligeligt på den overordnede frontudvikling og et nærmere kig på de store slag og en enkelt revolution, som havde afgørende indflydelse på krigens gang.

Forskellige opfattelser af årsager til katastrofens udbrud diskuteres, og der tages et opgør med den ofte brugte forklaring om, at krigen næsten startede af sig selv, “måtte ske”, på grund af magtbalancen og alliancer, evt. ansporet af en konspiratorisk våbenindustri. Faktisk afviser forfatteren denne sidste del af med, at hvis erhvervslivet havde haft magten ville en krig have været undgået da den ødelagde markeder og investeringer. I stedet fremhæves nationalismen og det svækkede Østrig-Ungarnske kejserrige som værende væsentlige årsager til krigen – kombineret med, at ambitiøse og naive nøglefigurer på scenen VILLE krigen. Der overlades ikke plads til en deterministisk forståelse af krigen, og ej heller til den populære og moderne kaosteori.

En række andre opgør med stereotype forestillinger foretages – som fx. at krigen blot var ét stort meningsløst offer-blodbad. For hele krigen i gennem blev der løbende gjort taktiske fremskridt, som radikalt ændrede krigens vilkår. Selve skyttegravskrigen – hvor soldater, særligt på den tyske side, beskyttedes effektivt i dybe betonbunkers, i et frontsystem som blev holdt sammen af et tre-lags skyttegravslinie-system, beskyttet af pigtråd – var et udtryk for innovation.

Det tages også et opgør med stereotypen om, at der fandtes udbredt modvilje hos både soldater og civilbefolkning. En mørk stemning var sikkert dominerende i perioder, i visse situationer og områder, men det afvises, at den grundlæggende stemning var negativ og defaitisk. Set ovenfra var opbakningen til krigen blandt konfliktens kernedeltagere, England, Frankrig og Tyskland, ganske stor og vedvarende.

Heller ikke det ikoniske billede af “krigens helvede”, formidlet af bl.a. følsomme engelske middelklasse digtere som Siegfried Sasson m.fl, og Remarques roman ‘Intet ny fra Vestfronten, lades uberørt. Langt det meste af frontlivet foregik i kedsomhed, og var måske ikke så meget hårdere end et almindeligt liv for en fabriksarbejder eller bonde.

Der anlægges også et kritisk syn på krigens udfald. Traditionel historieskrivning tilsiger, at de allierede vandt krigen og at Tyskland “fik bank” og tabte krigen. Som livtagene med ovennævnte stereotyper afslører mener forfatteren, at det nok også i dette tilfælde snarere er efterrationaliseringer, her sejrherrernes, som præger historiefortællingen. Forfatteren fremhæver teorien om ‘imperial overstretch’, og hævder at Tyskland mere tabte krigen end de allierede vandt den. Vil man for meget på én gang prioriterer man intet, og taber alt.

Også de politiske positioneringskampe efter krigen belyses, og verdenskrigen indplaceres også i en både dansk og europæisk kontekst, som afviger væsentligt fra hinanden. Årsagen er selvfølgelig, at krigen ikke var eksistensiel for Danmark, som holdt sig neutralt. Faktisk tjente vi som neutrale godt på de andres død – men alligevel findes det paradoksalt, at Mindelunden i Århus, hvor 4140 faldne danske sønderjyder fra 1. verdenskrig mindes, er mindre kendt end Ryvangen, hvor blot 376 faldne modstandsfolk mindes.

Verdenskrigen sættes også ind i en kontekst, som værende del af en sammenhængende 30-års krig centreret omkring Tyskland og det tyske folks plads i det europæiske politiske system. Konflikten repræsenterede et radikalt brud med det eksisterende system, hvilket også bekræftes af hele fire imperiers sammenbrud. Analyserne og diskussionerne i den overordnede behandling af konflikten suppleres af de obligatoriske indlæg, som beskriver de menige soldaters mere personlige syn på frontlivet. Men også her fraviger bogen fra normen ved ikke at forfalde til “emo-litt” – men holder en distance som tillader klarsyn.

Den Store Krig er en nytænkende behandling af 1. verdenskrig set ude fra og fra oven, som primært henvender sig til intellektet, men som bestemt ikke er uden indlevelse. Fornem, fin og tankevækkende historieformidling på et meget højt plan.

Anmeldelse af Jens Geisler

Fakta om bogen

Titel: Den store krig

Hovedred.: Nils Arne Sørensen

Omfang: 470 sider

Forlag: Gads Forlag 2005

Pris: 249.95,-