af Jens Geisler

Obama har besluttet at sende 17.000 ekstra soldater til Afghanistan, og tilkendegivet at der også vil blive lagt større vægt på en ikke-militær indsats. Begge initiativer er skridt i den rigtige retning. Men er det nok?

Historisk set skal det civile komponent i en antipartisan indsats være temmelig markant, og kombineres med en lige så stor militær indsats. Eller også skal det militære engagement være overvældende.

Historiske eksempler på succesrige antipartisan-operationer inkluderer Malaya-kampagnen i 1950’erne, hvor briterne samlede store dele af den partisan-venlige del af befolkningen i kontrollerede lejre og indsatte store troppestyrker. Samtidigt blev et omfattende civilt program til forbedring af levestandarden implementeret. Strategien virkede. Tjetjenien-krigen, som vel godt kan siges at være vundet af Rusland, viste at hvis den militære indsats er massiv nok kan en partisanbevægelse nedkæmpes uden indsats for, at vinde befolkningen for sig. Men ca. 100.000 russiske soldater måtte indsættes mod en tjetjensk befolkning på blot ca. 1 million – med forfærdelige konsekvenser for befolkningen.

Amerikanske tropper i Afghanistan

Det er afgørende, at opnå kontrol med civilbefolkningen ved enten at vinde den for sig, eller kontrollere den fuldstændigt. Ved begge løsninger afskæres oprørerne fra den befolkningsmæssige base, som er livsvigtig for dem, og samtidigt kan oprørernes kommunikationslinier og operationsfrihed tages fra dem, og de kan påføres tab de ikke kan erstatte. At indsætte 17.000 yderligere soldater i et land på størrelse med Frankrig, og som deler en mere end 1000 km bjergrig og uvejsom grænse til Pakistan, hjælper ikke stort. Hvis det er det bedste en offensiv amerikansk præsident kan levere afhænger succes i Afghanistan af, at den ikke-militære indsats til gengæld bliver voldsomt opgraderet.

Men af amerikanske medier fremgår det at den ikke-militære indsats, som Obama taler om, mest er rettet mod Pakistan, hvis hær fx i højere grad skal trænes i anti-partisan taktikker. At dømme efter den pakistanske hærs ineffektivitet i Swat-dalen, som er tabt til Taleban, er det en endog meget langsigtet og usikker plan.

Så selvom Obama lyder offensiv er det bedste resultat af hans politik nok, at de danske soldater vil blive aflastet af tilstedeværelsen af 17.000 nye, amerikanske kolleger i det sydlige og østlige Afghanistan. Men nogen afgørende forskel på konfliktens skæve gang får det formentlig ikke.