Danske commando-raids anno 1864

”Aarøes strejfkorps – en dansk specialenhed i 1864” er historien om en dansk enhed, bestående af frivillige, der om natten med indbundne årer lydløst roede ind mod land for at overraske fjendtlige stillinger, skabe frygt, tage fanger og ødelægge magasiner, mens hovedparten af hæren lå indesluttet i Dybbøl-stillingen. Der er ikke langt til associationer om de legendariske britiske elitesoldater, ”Commandos”, som blev oprettet under 2. verdenskrig for at udføre dristige raids mod tyske stillinger, for at holde moralen oppe.

Samme formål har Aarøes strejfkorps, men her er det så dårligt trænede danske soldater, støttet af en blandet samling norske og svenske frivillige, der kæmper mod østrigere og preussere, hvilket dog ikke gør potentialet for en ”drenget” og spændende historie mindre. Så lidt ærgerligt er det, at den indledende beretning, som er en korpshistorie fra en af enhedens kompagnichefer, N. C. Esmann, om enhedens aktiviteter i dets korte 5 måneders levetid, er lidt småkedelig og stiv i tonen, som den slags formelle beretninger nu en gang er. Et indtryk som kun forøges af det lidt gammeldags danske sprog, der naturligvis også præges af militære fagudtryk, som fx ’cernere’. For at lette fremmedgørelsen findes et leksikon for fagudtryk og historiske forhold bagerst i bogen.

Heldigvis følger så en mere personlig og detaljeret beretning fra sekondløjtnant Bjerager, som starter med en herlig bramfri, og ikke nødvendigvis rosende, bedømmelse af officererne i strejfkorpset, samt hans erfaringer med Aarøe før strejfkorpsets oprettelse, i forbindelse med en landsætning af en spion til Broagerland, hvorfra preussiske kanoner skulle bombardere Dybbølstillingen fra siden, og hvis mission gik i fisk. Spændende, og den gode underholdning fortsætter med erindringer om officerer, der uvante med deres revolvere skyder vådeskud, soldater der af befippelse glemmer at skyde på fjenden, og danske soldater, der kommer til at skyde på hinanden under en mission, hvor en glemt østrigsk sabel ”erobres” som eneste bytte.

Selvom historien lapper over nogle gange, liver det beretningen op med et kraftigt skær af komisk amatørisme. Godt er det derfor, at bogens redaktør allerede på udmærket vis har forklaret den danske hærs vilkår, som inden krigen bød på økonomisk udsultning, manglende officerer og ditto træning, så man forstår hvorfra amatørismen stammer. Et mindeord om Aarøe og en kort biografi om den svenske officer Raab, der havde kommandoen over de svenske og norske frivillige, og som lidt unødigt indvier én i tidens svenske militære organisation- og teoris udvikling, er også tilføjet, men desværre er der er ikke mange ord om den ’skandinavisme’, som motiverede Raab og de øvrige svensk-norske frivillige.

Et ellers lige så fjernt, ja, i vore tider nærmest eksotisk emne, som ville have klædt den lige så eksotiske historie om strejfkorpset, men samlet set lykkes det ”Aarøes strejfkorps – en dansk specialenhed i 1964”, over lidt ujævn vej, at kaste et lys over et ubetydeligt, men ikke desto mindre ret fascinerende hjørne af 1864-krigen, korpsets unikke karaktér og dets utraditionelle leder, og vanskelige landgangsoperationer fra Sønderjylland til Grenå.

Anmeldelse af Jens Geisler