FAQ

Spørgsmål: Min tipoldefar XX gjorde tjeneste i krigen i 1864. Er det muligt at finde flere oplysninger om ham?

Svar: Ja, Rigsarkivet ligger inde med oplysninger om de enkelte soldater. Det kræver dog at man kender det nøjagtige navn, samt det år han tjente i hæren. Se Rigsarkivets hjemmeside www.sa.dk

Spørgsmål: Min tipoldefar gjorde tjeneste i 8. Battalion. Er det muligt at finde flere oplysninger om battalionen?

Svar: Ja, for de fleste battalioner eller regimenter er der udgivet beskrivelser. En del kan findes på de større bibliotekter. Ellers kan man prøve på det Kongelige Garnisions Bibliotek.

Spørgsmål: Jeg har fået en skoleopgave, hvor jeg skal svare på følgende 10 spørgsmål om besættelsen. 1. Hvornår blev Danmark besat? 2. … Kan I hjælpe mig?

Svar: Nej. Din lærer har garanteret stillet opgaven, fordi DU skal finde svaret. Ikke os. Nu da du har fundet frem til FAQ siden, så kan du sikkert også finde ud af, hvor du skal søge på sitet. 🙂 Ellers er biblioteket et rigtig godt alternativ.

Spørgsmål: Hvor skriver I ikke noget om kampen ved Bjergby i 1746?

Svar: Det gør vi måske også en gang i fremtiden. Men sitet her drives på frivilligt basis med kun få indtægter. Men du kan selvfølgelig selv skrive artiklen, så vil vi måske gerne publicere den.

Spørgsmål: Hvorfor har I ikke museet xxx på jeres liste? Har I noget personligt imod det?

Svar: Sandsynligvis ikke. Kom med oplysningerne om det, så sætter vi dem på sitet.

Spørgsmål: Husar staves sådan og ikke Hussar! Kan I ikke stave!?

Svar: Åbenbart ikke godt nok. Sitet har over 1300 sider, så i stedet for at skælde ud over stavefejl, så gør os opmærksom på dem, så skal vi nok rette dem.